Væk med neger i børnerimene - hvornår er det muslimernes tur til at føle sig krænkede over Mustafas Kiosk?

Nathalie Ostrynski, journalistisk chef på AOK Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Jeg har læst »Mustafas kiosk« højt for mine børn et utal af gange. Det er en lille bog med børnerim skabt af tegneren Jakob Martin Strid. Særligt det rim, der handler om Mustafa, har de små stemmer fra sengen bedt om at få læst op igen og igen. Mustafa arbejder i en kiosk. Foran ham på disken ligger en stor krumsabel. Han ser farlig ud med kæmpe mund, turban, behårede arme og et temmelig vanvittigt blik i øjnene, og det sjove rim fortæller, at han »har engang hugget hovedet af en mand, så det faldt rigtig af og blødte - historien er skam sand.«

Der er rigeligt med benzin i den fortælling til at sætte gang i et krænkelsesbål, hvor vores kulturarv, ytringsfrihed og andre vigtige sager endnu engang kan brænde op. Hvis Gyldendal i 2019 har valgt at udelade otte børnerim i en nyredigeret version af en Halfdan Rasmussen-bog på grund af ordene »neger« og »hottentot«, vil turen så engang komme til »Mustafas Kiosk«, fordi eksempelvis en muslim eller fintfølende humanist føler sig krænket over fremstillingen af Mustafa?

Svenskerne har selvfølgelig allerede været der med »Mustafas Kiosk«. I 2013 gav forlaget Kabusa en officiel beklagelse og trak den svenske udgave af bogen tilbage, fordi en pludselig storm af kritik var braget ind over de sociale medier, selv om børnefortællingen havde været på markedet i flere år. Den blev anklaget for at være renlivet racistisk. Hvad lignede det at lade de svenske børn at rime gennem islamofobi? Sådan lød spørgsmålet fra de hysteriske masser dengang, og dets ekko er på en eller anden måde også til stede i historien om Gyldendals bortredigering af de otte børnerim.

Ud med Onkel Reje

Hvad med de andre børnebøger, en gennemsnitlig dansk familie har stående i dag på boghylderne derhjemme? Vil de en dag også falde i unåde, fordi nogle sarte sjæle mener, at de udgør en potentiel fare? Skal vi så igen redigere i vores egen kulturelle fortid for at tage hensyn til en luftig forestilling om, at vi ikke kan tåle ordene og billederne?

Allerede nu kan vi overveje, hvem vi skal likvidere af elskede, fiktive børnefigurer, så fremtidens generationer kan blive skånet mest muligt: Væk med den tykke Else, der æder pølse dagen lang i Halfdans ABC. Det er fatshaming! Væk med racerbilen Lynet McQueen fra »Cars«, som alle nutidens børn elsker. Han er et klimasvin af værste skuffe! Lad os også få sagt farvel til den pruttende og bandende Onkel Reje på DR, nu hvor vi er igang.

Jeg vil nødigt sende mine børn ud i en overforsigtig fremtid, hvor man har mistet enhver fornuftig indgang til virkeligheden. Jeg bilder mig stadig ind, at man kan læse ordet »neger« højt for børn i en børnebog og forklare dem, hvorfor ordet står i bogen, uden at de nødvendigvis af den grund råber det efter ethvert menneske på gaden, der ikke har lys, skandinavisk hud.