Alexandre Willaume: »Jeg bliver forført af passionerede mennesker«

I aften sparker Tivoli gang i deres sommerrevy »Tam Tam« i Glassalen. Med på scenen er den 41-årige skuespiller Alexandre Willaume, der værner ligeså meget om sin humor som sin kostbare tid.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne rejse til

New Zealand. At tage halvanden måned derned og køre autocamper med familien lige derhen, hvor vi vil. Der er en mangfoldighed i naturen, som jeg godt kunne tænke mig at opleve. Men ellers vil jeg meget gerne til Thailand igen. Hurtigst muligt. Som i nu.

Jeg vil gerne læse

Biblen igen. Jeg har læst i den løbende for sjov, og synes, det er vildt, at vi har baseret vores samfund på en så åbenlys fiktiv og meget utroværdig bog. Jeg kunne godt tænke mig at læse den i et ryk, men jeg bliver så træt af at grine så meget. Det hele er højt­råbende utroværdigt.

Jeg vil gerne møde

Cohen-brødrene. Det er lidt skuespiller nørdet, men de har lavet nogle helt fantastiske film. Jeg ville gerne vide, hvordan fanden de deler deres hjerner på settet og sådan noget.

Jeg sætter pris på folk,

der er passionerede. Det er lige meget, om det er folk i mit fag, en elektriker eller en med en tosset hobby, bare man er glad, for det man laver. Jeg bliver forført af se udsendelser med Søren Ryge, og så tænker jeg, hvorfor helvede sidder jeg og ser dig rydde et rosenbed. Han har passion for det, han laver.

Det næste, jeg køber,

bliver nok en masse ting til mit nye atelier. Det bliver både et atelier, en butik og et kontor. Så det skal jeg have nogle nye fede ting til. Jeg skal i hvert fald have et stort køleskab, så jeg kan invitere på fredagsbar.

Jeg gider ikke

at kede mig. Jeg har tit svært ved at sidde stille, så hvis jeg keder mig, går jeg. Jeg vil være lige midt i underholdningen, der behøver ikke stå en og kaste fakler foran mig, men jeg gider simpelthen bare ikke være et sted af ren høflighed.

Min kæreste ejendel

er min humor. Den passer jeg allermest på, for den kan let blive forurenet af dårlig smag fra andre mennesker. Jeg har humortourette, der er ikke altid så meget filter, der kommer bare en masse ud, som måske rammer lidt hårdt. Men min humor skal jo ikke bare ligge i en skuffe og rådne væk.

Min største last

er, at jeg ikke kan gøre noget med måde, om det er kun at tage ét glas rødvin eller kun at bestige ét bjerg. Det kan jeg bare ikke. Det skal være det hele og konstant – jeg kan bare ikke begrænse mig.

Jeg træner

i Energii.dk. Tidligere har jeg boksetrænet, men ved det her træningssted har jeg fundet noget, der er så effektivt, at jeg møder min kant hver gang. Det mest kostbare, jeg har, er min tid, så når jeg bruger den på træning, skal det også være effektivt.

Det bedste råd, jeg har fået,

er fra min kone. Hun siger: Prøv lige at sov på det. Jeg er sådan en type, der reagerer prompte og instinktivt. Hvis der er noget, jeg bliver begejstret for eller harm over, ringer jeg op klokken tre om natten. Det har ikke altid den bedste effekt på folk. Så når man lige sover på det, tager det toppen af.

Min bedste madoplevelse

er lige nu en delt første plads. For nogle uger siden var jeg på en japansk restaurant i Holbergsgade, Damindra. Det var smage, jeg aldrig havde prøvet før. Super vellavet og meget lækkert. Det andet var et lille strandkøkken på Koh Lak i Thailand, det var bare fried rice med grøntsager og chili til 12 kroner per person, men det smagte så kokosnødderne flækkede.