B.S. Christiansen: Hård udenpå, blød indeni

Udenpå er han hård, men under kampuniformen er det de bløde værdier langt fra den militære vanetænkning, der tæller for jægersoldaten B.S. Christiansen. Han kan lige nu opleves i TV2-serien »BS & recepten på lykke«, hvor han hjælper fire kvinder med at slippe lykkepillerne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På hundetegnet står der Bjarne Slot Christiansen og på den professionelle tjekliste kan den 61-årige jægersoldat sætte hak ved flere faldskærmsudspring, end man kan tælle til.

Vi er vant til at se ham være på afveje gennem den afrikanske savanne eller Canadas ødemark med handicappede, deprimerede eller bare Bubber. Med bælteskovl, navigationsudstyr, schweizerkniv og alverdens andre ting spændt om livet og en riffel slængt over skulderen.

Han kunne snildt klare sig længe i ødemarken. Men at B.S. Christiansen gerne bruger sene nattetimer på at kigge på stjerner og føle sig lille i det store univers, er måske sværere at forestille sig.

»Der er mange, der tror, at jeg er hård, men jeg er jo faktisk den blødeste. En forudsætning for at være hård udenpå er, at man er blød indeni – og det er jeg. For er man både hård udenpå og indeni, bliver man ond, og det er livsfarligt, fordi man ikke har hjertet med,« siger B.S. Christiansen, der for øjeblikket kan opleves i TV2-programmet »BS & recepten på lykke«, hvor han gennem en stribe ugentlige episoder hjælper fire kvinder med at udfase deres forbrug af antidepressive midler.

Men selv om B.S. Christiansens livsfilosofi om den bløde mand i den veltrænede krop let kunne komme til at lyde som grundtonerne i en kærlighedssang med alle klichéerne på plads, er det ikke noget, der rører jægersoldaten med den karseklippede frisure og de fokuserede øjne. Han understreger gang på gang, at det er de bløde værdier, og det man tror på, der tæller i hans bog.

»Alt er muligt for den, der bærer viljen i hjertet – det siger jeg altid. For hvis man tror på noget, skal det nok lykkes. Jeg tog en dag for år tilbage op til en homøopat (naturlæge, red.), fordi jeg havde haft lungebetændelse i en periode af mit liv, hvor jeg bar sorg. Jeg tror, at lungerne er sorgens organ; det er dem, det går ud over, hvis man bliver ked af det. Min lungebetændelse havde stået på i fem år, men homøopaten gav mig en pille, som jeg ikke måtte røre ved, for den kunne ikke tåle elektronik og sådan noget. Den skulle bare ligge og smelte på min tunge. Og efter det gik min lungebetændelse væk. Det er selvfølgelig ikke kun pillen, der helbredte mig dengang, det handler også om at tro på det.«

At have hjertet med, når det kommer til prioriteringerne i livet, kræver dog sin mand, forklarer B.S. Christiansen.

»Det er mig, der skal leve med de beslutninger, jeg træffer, og hvis det, jeg laver, en dag går galt, så skal jeg vide med mig selv, at der ikke er noget, jeg ville gøre om,« siger han. »Det er også ofte det, soldater fortæller mig, at de har skrevet i deres afskedsbrev til deres pårørende, inden de tager ud, så de pårørende ved, at man selv har truffet sine beslutninger, og at man var stolt af dem.«

Altid jægersoldat

B.S. Christiansen blev uddannet jægersoldat allerede som 20-årig og blev i korpset i 28 år, hvor han flere gange har været udsendt på hæsblæsende operationer rundt om i verden. Som 26-årig gennemførte han den amerikanske militære lederuddannelse som Ranger på Fort Benning i USA, en uddannelse der betragtes som en af de hårdeste militære uddannelser i verden.

Efter de mange år som jægersoldat, slog B.S. Christiansen sig ned som mentaltræner og teambuilder, blandt andet for Bjarne Riis’ cykelhold Team CSC Saxo Bank og superligaklubben FC Midtjylland. Samtidig lavede han omkring 100 TV2-programmer, hvor han nok er bedst kendt for sin vildmarkstur med Bubber, der løb over de danske tv-skærme i 2006 og efterfølgende blev udgivet på dvd.

Men selv om cv’et også tæller selvbiografien, »Et liv på kanten«, om B.S. Christiansens liv og mange erfaringer som elitesoldat, er det ikke kun militære refleksioner, han har bygget sit livssyn op omkring.

På en stjerneklar aften på Afrikas savanne i 2012 blev B.S. Christiansen endnu en gang mindet om menneskelivets præmisser, da han var ved at optage TV2-programmet »B.S. & Outsiderne«. En programserie hvor jægersoldaten havde taget en gruppe mennesker med forskellige handicap med på tværs af Namibia.

»Lige der – da jeg sad alene på savannen i Afrika og kiggede op på stjernerne – mærkede jeg, hvor små og ubetydelige vi mennesker egentlig er. Vi er ikke engang et lille støvkorn, når man sammenligner os med det store univers. Og det gør mig taknemmelig for at få lov at være bare så lille en del af det store, selv om det bare er i et nanosekund af evigheden.«

Suset fra stjernehimlen tog fuldstændig pusten fra jægersoldaten, der flere gange måtte rette blikket væk fra himlen for at genvinde jordforbindelsen.

»Det er sundt at sætte menneskelivet i relief i forhold til universet og skabelsen ind imellem. Livet er en kæmpe gave, og tænk hvor heldige vi er, at vi har fået lov til at være på planeten Jorden. Men det er en kunst at leve livet, for vi lever jo i et samfund, hvor man kan blive uvenner med hele verden med to klik med musen. Livet er fyldt med udfordringer, som vi skal lære at tackle, og det er også det, jeg prøver at lære pigerne i mit nye program,« fortæller B.S. Christiansen.

Han fik selv ideen til programserien, fordi flere og flere danskere kontaktede ham med livskriser. Og da det gik op for B.S. Christiansen, at knap en halv million danskere tager lykkepiller, besluttede han at byde ind med sine egne livserfaringer, der uden piller har hjulpet ham gennem livets nedture.

»Min grundlærdom er, at jeg skal bygge mig selv op til kriser og konflikter, inden de kommer. Det er min filosofi, og den, ved jeg, virker,« han.

»Derfor vidste jeg også, at jeg kunne hjælpe de her kvinder ved at få dem til at spise sundt, dyrke motion og passe deres søvn. Men primært arbejde med deres mentale sundhed, præcis som jeg selv gør,« forklarer han, der sagtens mener, at han kan give sine livserfaringer videre til danskerne, hvis de selv er indstillet på at ændre deres liv.

»Jeg siger altid, jeg skal nok hjælpe dig og være der for dig, men du skal selv gøre det. Jeg kan ikke gøre problemet til mit eget og så løse det, men jeg kan give folk værktøjerne og troen på, at de kan, og så kan jeg hjælpe dem med at finde motivationen til at ændre det,« forklarer han.

I programstriben har B.S. Christiansen blandt andet haft de fire kvinder med på vildmarkstur, ligesom han havde med Bubber og de handicappede.

»Jeg bruger naturen som mit terapirum. Det er her, jeg har erfaret, at man bliver ærlig og hurtigt udvikler sig – for der er konsekvenspædagogik. Man kan ikke bare tage en taxa eller hoppe ind i en varm seng, hvis man er blevet kold og våd. Her er man simpelthen nødt til at spørge om hjælp, hvis der er noget, man ikke selv kan klare.« Selv om B.S. Christiansen gennem sit liv har gjort, hvad han kunne, for at undgå livets kriser og nedture, er det dog sket, at den skudsikre vest, han har bygget op om sig selv, ikke har været helt tæt.» Nogle gange har jeg oplevet, at mine grænser og rammer også er brudt sammen og har ramt mig hårdt,« fortæller han.

»Jeg er trænet til at kunne udholde meget, så for mig var det meget svært at komme til den erkendelse, at jeg var gået for langt for at redde mit tidligere forhold. Jeg er jo trænet til at kæmpe for det, så at skulle erkende, at jeg havde kæmpet for meget for det forkerte, var meget svært. Der oplevede jeg en nedtur. Alt det, jeg troede på, viste sig ikke at være, som jeg troede, og der slog min stærke psyke ikke til,« siger han.

Ud i naturen

For ham betød nedturen og erkendelsen af, at han var i en så dyb krise, at han ikke selv kunne kæmpe sig op, at han måtte søge hjælp hos sine nærmeste, der bar ham igennem den sværeste tid.

»Når man er der, hvor jeg var, handler det om at have et godt netværk. Nogen, der kan hjælpe en – og som man kan regne med. Dem skal man ikke først til at finde, når man er faldet, dem skal man sørge for at have med sig. Det havde jeg, da jeg havde allermest brug for det, og derfor kunne jeg også rejse mig og komme videre,« fortæller han.

I dag værner han meget om sine nærmeste, der tæller fire børn – to fra det tidligere forhold og to fra sit nuværende ægteskab – og en hustru, mens kredsen af helt nære venner også er vigtig for jægersoldaten. B.S. Christiansen kan nemlig fysisk mærke, hvordan det tærer på kræfterne, hvis han har forsømt et venskab i sin travle hverdag.

»Jeg forsøger altid at være et ordentligt menneske. Det sker, at jeg nogle gange bliver meget optaget af et projekt og glemmer de andre ting, jeg skal, og så er der jo ikke rigtig andet at gøre end at ringe til vennerne og sige: Undskyld, jeg havde sgu ikke været nok tilstede. For mig er venskaber meget vigtigt, jeg ringer for eksempel også til mine venner bare lige for at fortælle dem, at jeg elsker og savner dem,« fortæller han.

»Når jeg kan mærke, hvordan min rygsæk bliver fyldt op med problemer, tærer det på mit overskud. Så sætter jeg mig simpelthen ned, tager rygsækken af og hiver udfordringerne op én for én. Det er jo ikke altid problemer, der kan løses, men nogle gange kan det også bare være det at ringe til en ven, der skal til, for at få styr på det, der ligger og nager - og så gør jeg det.«

Men selv for en, der prioriterer sine venner højt, kan det være svært at hengive sig til nuet og få vendt verdenssituationen, mens arbejdsopgaverne hober sig op ved siden af. Men også det er der råd for, forklarer B.S. Christiansen. Han og håndfulden af nære venner, hiver nemlig gerne et par dage ud af kalenderen og tager på en weekendtur, når fællesskabet skal plejes.

»Når det er længe siden, at jeg har set mine venner, og der er et eller andet, som vi trænger til at få vendt med hinanden, kan vi godt finde på at tage på en fisketur til Skotland. Ikke for at fiske, men for at snakke med hinanden, og så får vi styr på det hele,« siger han.Og netop det at have styr på tilværelsen er noget, B.S. Christiansen vægter højt.

»Når jeg har styr på mine ting, slapper jeg af, for så ved jeg, at jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at tingene ikke går galt. Jeg er et kontrolmenneske. Der er mange, der spørger mig, om det ikke er kedeligt at have styr på alt, og om jeg ikke er meget firkantet – og det synes jeg egentlig ikke, at jeg er,« siger han.

»Det er jo fordi, jeg har så godt styr på al- ting, at jeg kan være, som jeg er. Jeg sprænger ikke i luften, for jeg har overskud til at gribe tingene, før de bliver for meget. Det er også derfor, at jeg ved, at jeg kan hjælpe folk.«


Kontrolmenneske

Kontrollen med tilværelsen betyder dog ikke, at B.S. Christiansen ikke kan rystes ud af fatning.

»Jeg kan sagtens gå ud af døren uden at vide, hvad der skal ske, bare jeg har styr på alt det, jeg kan få styr på. For så har jeg overskuddet til at klare det uventede, der kommer. Jeg har let ved at tilpasse mig nye situationer, fordi jeg aldrig ser mig selv som ofret,« fortæller han.

Et af jægersoldatens livsmottoer er, at et godt liv skal man kæmpe for, og derfor er offerrollen altid et no-go for jægersoldaten, og en rolle som han er meget bevidst om ikke at påtage sig.

»Hvis man først begynder at tænke som et offer, tænker man ikke over, hvad man kan gøre for at forbedre situationen, og derfor gør jeg mig altid til krigeren. Det betyder, at jeg bliver stærkere og får mere energi der, hvor de fleste andre bliver presset,« siger B.S. Christiansen.

På TV2-turen til Afrika med de handicappede oplevede han senest, hvordan krigeren kom op i ham og tog over.

»Vi sejlede op ad en flod i kanoer gennem et område, hvor vi godt vidste, at der var mange flodheste. Lige pludselig kæntrede den ene kano, og de to handicappede, der var i den, røg i vandet. Det ser en af pigerne i en anden kano, og hun vil selvfølgelig gerne hjælpe dem, og får så også kæntret sin egen kano. Og der står jeg så i Afrika med to væltede kanoer og fire handicappede i vandet,« fortæller B.S. Christiansen.

»Heldigvis skete der ikke nogen noget, og vi fik alle reddet os trygt i land, men der tog krigeren i mig lige over og sagde: Hold jeres kæft – og gør, som jeg siger.«