Karl Marx kendte jo ikke Margrethe Vestager

Kampen for frie markedskræfter er evig og op ad bakke. Efter Google og Gazprom er der masser at tage fat på for den danske kommissær.

Karl Marx mente, at kapitalismen ville bryde sammen under monopolers fremkomst. Monopolerne er kommet, men fra politisk hold forsøger man løbende at slå dem ned.
Læs mere
Fold sammen

Tænk, hvis man bare kunne vælge den TV-kanal, man gerne ville se på sit fjernsyn og så betale for den og ikke for alt muligt andet. Tænk, hvis man ikke skulle stå i kø på apoteket, og at det måske endda havde åbent om søndagen. Tænk, hvis man ikke skulle betale voldsomt høje gebyrer til realkreditten for et simpelt huslån, eller at man kunne sammenligne bankernes renter og gebyrer enkelt og nemt. Tænk, hvis varerne i supermarkedet var lige så billige som i vore nabolande, eller at mestergrise og karteller var noget, der hørte til i forrige århundrede. Eller tænk, hvis søgemaskinerne på nettet for hoteller og rejser ikke snød, og de billigste rejser og værelser vitterligt også var de billigste. Eller tænk, hvis man reelt kunne vælge et andet styresystem til sin pc end Windows.

Ikke fri konkurrence

Men sådan er det ikke. Vi bilder os ofte ind, at vi lever i et land og på et kontinent, hvor det frie marked hersker, og markedsmekanismen er den altdominerende kraft. Men det er langt fra virkeligheden. Virksom­heder vil gøre meget for at beskytte sig mod konkurrence, det er der mange penge at tjene ved. Man kan faktisk blive styrtende rig af det, se blot på listen over verdens rigeste mænd. Den frie konkurrence er noget, man hylder, men tag ikke fejl: Den eliminerer fortjenesten. Selv om det meste af den begrænsning af fri konkurrence, der florerer, er inden for loven, så er der er også kunstige barrierer, som er dybt ulovlige, og som straffes hårdt.

I de seneste par uger er den danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, trådt frem på den europæiske scene som en anden Rambo med sit automatvåben rettet mod først den amerikanske IT-gigant Google og senere den russiske gasmastodont Gazprom. En selvbevidst fremfærd, som har fået internationale aviser til at spørge: Hvem er denne Vestager?

Man kunne også spørge: Tænk, hvis de ikke i Estland skulle betale en tredje­del mere for den russiske gas, end de gør i Tyskland, og at konkurrenter fik adgang til gasledningerne. Og tænk, hvis man ikke i europæiske lande blev ledt hen til Googles egne butikker, når man søgte efter varer og tjenester på verdens mest populære søgemaskine. Men sådan er det.

Salig Karl Marx...

Og selv med nok så meget ammunition og radikal urkraft, så gør Margrethe Vestager det ikke alene, og de nationale konkurrencemyndigheder gør det heller ikke alene. Bestræbelserne for at sikre lige konkurrence er en evig kamp, og så snart man stopper op, sander det til. De færreste har noget imod, at en virksomhed, som leverer en enestående ydelse eller et produkt, som alle vil have, for en tid har noget, der ligner et monopol og tjener godt. Men hvis det fortsætter, er der noget galt.

Salig Karl Marx havde sin teori om, at kapitalismen ville bryde sammen under monopoler. At profitmaksimeringen naturligt ville betyde større og større virksomheder, som reelt eliminerede konkurrencen, fordi det var i alles interesse. Det er ikke sket. Blandt andet på grund at stærk lovgivning mod monopoler og karteller og misbrug af dominerende stilling. Karl Marx kendte jo ikke Margrethe Vestager.