Facebook, Google og alle andre, der lever af at samle oplysninger ind om folks færden på Internet, risikerer at blive trukket i retten, hvis de ikke følger de meget strammere og striksere regler, som myndighederne i både Europa og USA er ved at strikke sammen.

Det handler om muligheden for at bruge nettet uden at blive registreret og om »retten til at blive glemt«.

EU er i færd med at ændre den 16 år gamle databeskyttelseslov. Det vil netop gøre det muligt for brugere at kræve, at oplysninger om dem selv skal slettes. Tilsvarende skal alle, der samler oplysninger ind, fortælle, hvilke data de faktisk besidder om folk, og hvorfor de er samlet ind.

EU: Det gælder alle!

»Enhver virksomhed, som arbejder på det europæiske marked, eller ethvert onlineprodukt, som er målrettet europæiske forbrugere, skal overholde EU-reglerne,« fastslog EUs justitskommissær, luxembourgeren Viviane Reding, tidligere på ugen.

Hun har tidligere været med til at tvinge netop søgegiganter til ikke at gemme indsamlede oplysninger så længe som før.

Oplægget fra EU-Kommissionen betyder, at de nationale datatilsyn vil få magt til at undersøge og tage juridiske skridt mod alle, der ikke følger lovgivningen - og det gælder også, selv om virksomhederne ikke ligger i Europa, i praksis USA, hvor de fleste større teknologivirksomheder har til huse.

Også i USA

Amerikanske eksperter i databeskyttelse har de seneste uger været i EU-hovedkvarteret i Bruxelles for at drøfte de nye regler. Traditionelt har de amerikanske myndigheder ikke været nær så skrappe som EU, når det kom til privatlivets fred.

»Jeg mener, at den grundlæggende forståelse af reglerne er meget ens. Udførelsen før i tiden kan have været forskellig,« fastslår Fiona Alexander fra det amerikanske handelsministerium over for nyhedsbureauet Reuters efter møder i Belgien.

Klar besked til alle danske virksomheder

EU vil dog gå hårdere til værks end USA og agter at indføre nye regler, så brugen af de såkaldte cookies - små tekstfiler, som bruges til at følge, hvilke sider brugeren besøger, for derefter at kunne tilpasse dem efter vedkommendes intresse - fremover kræver et tilsagn fra brugeren.

Og det gælder allerede fra 25. maj.

Derfor haster det med at give virksomhederne besked om, hvordan de bærer sig ad med at overholde de nye regler, mener SFs IT-ordfører, Hanne Agersnap, der forventer, at videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) tager initiativ til det:

»Vi skal vejlede firmaerne i, hvordan de orienterer deres brugere om de nye regler, og den vejledning skal ligge klar, så snart selve bekendtgørelsen ligger klar,« siger hun.