Slut med at udspionere internetbrugere

Fremover skal hjemmesider spørge om lov til at lægge en cookie på computeren.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forestil dig at du går ind i en boghandel og kigger på en bog om angrebet på Pearl Habour. Du køber den ikke, men forlader butikken og går ned ad gaden. I næste butik er der en reklame for filmen Pearl Habour, og i butikken overfor er vinduet fyldt med tilbudsplakater for ferie på Hawaii, mens butikken ved siden af har udsalg på rekvisitter fra Anden Verdenskrig. Tilfældigt? Måske i den virkelige verden, men ikke på internettet.

Her bliver brugernes gøren og laden nemlig nøje registreret af små filer, der sladrer om vaner og interesser til firmaer, der indsamler oplysningerne og sælger dem til højestbydende. Dermed kan annoncører ramme dig med præcis de annoncer, du er mest tilbøjelig til at klikke på.

Men det kan vise sig at være slut nu. Et nyt direktiv fra EU betyder nemlig, at det er slut med at indsamle oplysningerne uden at spørge først.

»Teknologien har udviklet sig eksplosivt, og der er kommet en kløft mellem de teknologiske muligheder og reglerne på området. På den baggrund har EU-Parlamentet besluttet at skærpe den eksisterende bestemmelse i reglerne,« siger Kresten Bay, kontorchef i IT- & Telestyrelsens IT-sikkerhedskontor.

Allerede på onsdag vil styrelsen komme med sit bud på, hvordan EU-direktivet skal fortolkes i Danmark. Det sker på et arrangement, hvor der er lagt på til debat med en internetbranche, der frygter for fremtiden under de strammere regler.

»Hele industrien omkring netmedier er bygget på annoncører og optimeret på baggrund af den statistik, man kan indsamle ved hjælp af cookies. Hvis man sætter skrappe regler op nu, risikerer det at blive en bombe under hele forretningsmodellen,« siger Morten Helveg Petersen, formand for Foreningen af Danske Internet Medier (FDIM).

Konkret frygter han, at store forskelle i reglerne i EU og USA eller internt i EU vil betyde, at danske internetvirksomheder vil få det svært i fremtiden. Og bliver det for stor en mundfuld at sluge, vil mange overveje at flytte til udlandet, vurderer formanden.

»Man skal huske, at det er en uhyre mobil branche. Det er bare at hive stikket ud og flytte indholdet over på en server i et andet land. Det kan måske klares på en time,« siger han.

50 mio. solgte informationer om dagen

En undersøgelse foretaget af Wall Street Journal viste sidste sommer, at besøg på de 50 mest populære hjemmesider i USA førte til knap 3.200 sporingsfiler på testcomputeren. Heraf sendte mere end to tredjedele informationer videre til fimaer, der udelukkende lever af at sælge informationer om internetbrugere. Den populære MSN.com ligger alene 207 sporingsfiler ind på computeren, mens BBCs side nøjes med 45. Wikipedia lægger ikke en eneste.

Men det er ikke kun computere, der bliver overvåget. Smartphones med indbygget GPS giver nemlig mulighed for at indsamle endnu flere informationer, som eksempelvis kontakter eller lokation. Eksempelvis sender den populære radio-app Pandora informationer som alder, køn, lokation og telefonens id til otte forskellige firmaer, mens spillet Angry Birds sender det samme samt både brugernavn og telefonens kontakter til Google. Alt sammen uden at advare eller spørge om lov.

Selskaber som BlueKai sælger herefter informationerne videre på auktionslignende maner. Op til 50 mio. stykker information om dagen af mere eller mindre detaljeret grad. Og de er langtfra alene. Opgørelser fra Worcester Polytechnic Institute viser, at mængden af hjemmesider med sporinger er fordoblet i løbet af de sidste fem år. I dag ligger de små spioner på 80 pct. af alle hjemmesider.

Ræven skal vogte gæs

Det bliver dog branchen, der selv skal finde ud af, hvordan reglerne fremover skal indrettes og håndhæves, fastslår Kresten Bay.

»Det lyder jo som om, vi beder ræven vogte gæs, men realiteten er, at denne branche udvikler sig så hurtigt, at det er umuligt for myndighederne at følge med,« siger han.

Dermed er der lagt op til, at netmediernes selvjustits kommer til at stå sin prøve.

I FDIM ser man frem til at komme i gang, men er samtidig spændt på at høre, hvordan styrelsen forestiller sig reglerne,

»Man kan ikke skelne mellem gode og onde cookies, for de kan bruges til begge dele. Og hvis man skal acceptere hver enkelt cookie, vil det være katastrofalt for internettet som helhed. Alene en avishjemmeside kræver måske 10-12 cookies, som man skal tage stilling til, hver gang man åbner siden,« siger Morten Helveg Petersen.

IT & Telestyrelsens konference om de nye regler er på onsdag, mens høringen fortsætter marts måned ud. EU-direktivet skal være implementeret den 25. maj.