Rapport: Danskerne utrygge ved målrettede reklamer

Net. De danske internetbrugere vil ikke overvåges og have målrettede reklamer, viser ny undersøgelse. Paradoksalt, mener Google og Jubii.

Foto: BECK DIEFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens danskerne elsker tjenester som Facebook, Gmail og Google, er de samtidig yderst skeptiske over for reklamer på nettet, der er målrettet til netop dem. Det viser en ny rapport, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggør i denne uge.

Undersøgelsen, der blandt andet er baseret på en undersøgelse foretaget af Gallup blandt 1042 danskere, viser, at kun en en meget lille andel - otte procent - af danskerne kan se en fordel i, at data om deres interesser samles op for at gøre internet-reklamerne mere målrettede mod netop dem.



Paradoksalt nok viser undersøgelsen dog også, at 79 procent af danskerne anser de reklamer, de ser på nettet, for at være irrelevante for dem. Rapporten er lavet samtidig med, at EU barsler med ny lovgivning mod brugen af de såkaldte cookies – små stykker kode, som annoncenetværk planter på brugerens computer, og som derefter registrerer hvad brugeren interesserer sig for at klikke på.

Via disse oplysninger kan reklamerne så tilpasses brugerens adfærd. Fænomenet har mange navne, men kendes blandt andet under navnet adfærdsbaseret reklame og kendes blandt andet fra netop Google, hvor annoncerne i mail-tjenesten Gmail for eksempel tilpasses indholdet i de mails, som brugeren skriver. Mailer man meget om hunde eller dykning, får man derfor reklamer om netop dét.

Paradoksal modstand

Men danskernes modstand mod teknikken er paradoksal, mener direktør hos portalen Jubii, Henrik Busch. Her opfatter man adfærdsbaseret reklame som et helt nødvendigt værktøj, der er i brugerens egen interesse. En af direktørens kongstanker er blandt andet, at annoncerne ikke opfattes som irriterende, hvis de er relevante – og dermed at reklamerne sagtens kan være til gavn for både annonce, portal og forbruger.

Modstanden hænger nøje sammen med måden, der spørges på, mener han. »Spørger man, om folk gerne vil være fri for reklamer, siger de altid ja. Det samme gælder, når man spørger, om folk vil overvåges, for det vil ingen. Omvendt er de fleste jo f.eks. glade for Googles søgeordsannoncer, fordi de netop anses for relevante. Adfærdsbaseret reklame er et værktøj, der bedre sætter os i stand til at tjene penge, så brugerne kan nyde vores gratis indhold,« siger Jubii-chefen og peger på, at internettet slet ikke ville fungere, hvis det ikke var for cookies.

Den ekstremt populære tjeneste Facebook er et eksempel på en af de mest ekstreme former for adfærdsbaseret reklame. Her taster brugerne omfattende oplysninger ind om, hvem de er, og hvad de kan lide – og sågar også deres nuværende GPS-koordinater. Det er oplysninger, som Facebook lader annoncører få adgang til, så de kan målrette deres annoncer ekstremt præcist.



Men i store træk er diskussionen skudt ved siden af, mener Peter Friis, der er direktør for Googles danske afdeling. Her tilbydes brugerne selv at styre deres indstillinger via tjenesten Dashboard eller Inkognito-funktionen i browseren Chrome, hvor man kan surfe anonymt.

»Det er klart, at der altid skal være et valg. Men nettet er ikke en gættekonkurrence, man er nødt til at have en form for sortering. Når jeg kommer ned i min skobutik, synes jeg, det er fint, at de ikke tilbyder mig størrelse 48 eller en sko i ti farver, men at de kender mig og ved, hvad jeg efterspørger.

På samme måde kan vi tilføre oplevelsen meget mere værdi, når vi ved, om det er programmeringssprog, kaffe eller rejser, brugeren ledere efter, når de søger på ordet Java,« siger Google-direktøren. Konkurrence- og forbrugerstyrelsens rapport er dog et digert værk, der beskæftiger sig bredt med området – og ikke kun handler om Google og Facebook.