Dong kan se frem til 122 mia. kr. i britisk vindeventyr

Den britiske rigs- og statsrevision mener, at energiselskabet forgyldes på bekostning af britiske elkunder.

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dong Energy er over de næste 15 år sikret indtægter på mellem 90 og 122 mia. kr. fra de tre britiske vindmølleparker Burbo Bank, Walney og Hornsea. Den enorme indtjening skyldes blandt andet enorme britiske elpriser.

Det skriver Jyllands-Posten.

Tallene fremgår af nye beregninger fra Energiwatch og dokumenter fra den britiske rigsrevision, der har fået den britiske rigs- og statsrevision op af stolen, fordi revisorerne mener, at energiselskabet forgyldes på bekostning af britiske elkunder, der betaler en markant højere elpris end i Danmark.

De tre britiske vindmølleparker sikrer en pris på 1,4 kr. pr. kWh over de første 15 år. Til sammenligning er indtjeningen fra den danske Rødsand 2-park fra 2010 blot 62,9 øre per kWh.

- Med de kontraktvilkår man indgik, fejlede ministeriet (det britiske energiministerium, red) i bund og grund med at forsvare forbrugernes interesser, skriver statsrevisor og parlamentsmedlem Maragaret Hodge til Energiwatch.

Margaret Hodge er mildt sagt ikke er tilfreds med Dongs britiske kontrakt.

Den endelige gevinst afhænger dog af, hvad det vil koste Dong af opføre, finansiere og drive vindmølleparkerne, samt hvor meget vindenergi, der produceres. Energiwatch estimerer omkostninger for omkring 43 mia. kr., hvilket fortsat efterlader et pænt overskud til Dong.

Vindmølleparkerne kan vise sig at blive afgørende for Dongs værdi frem mod den planlagte børsnotering i 2018.