Danskerne bliver hjemme på nettet

Internet-trafikken fordobles hver niende måned, men vi holder os i stigende grad til dansksprogede netsider.

Internet-trafikken vokser hele tiden voldsomt. I Sverige er de store knudepunkter, hvor trafikken fra en udbyder kobles på de andre net, samlet i lokaler hygget ud i bjergene for at være bedre sikret. Modelfoto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den samlede Internet-trafik i Danmark og i verden fordobles hver niende måned, men hvor 80 procent af al Internet-brug tidligere gik ud i verden, og 20 procent blev i hjemlandet, er det nu omvendt i takt med, at der kommer flere og flere tjenester på f.eks. dansk.

»Trafikken fordobles stadig hver niende måned. Navnlig i Nordeuropa - særligt Skandinavien - og i Sydkorea og Asien udvikler det sig. Her har man også meget tidligt udbygget nettene. Men hvor 80 procent af trafikken tidligere gik til USA og kun 20 procent blev i Europa, ligger 80 procent af trafikken nu i eget land, og kun 20 procent går ud. Det meste af nettrafikken forbliver faktisk i Internet-udbyderens eget net. Der kommer simpelt hen flere lokale tjenester på landenes egne sprog, og især i Europa er vi gode til at udvikle nyt,« siger Kurt Erik »Kurtis« Lindqvist, administrerende direktør i svenske Netnod og formand for European Peering Forum, en overvejende europæisk sammenslutning af Internet-knudepunkter - altså de steder, hvor Internet-udbyderne kobler sig sammen og udveksler trafik, så der faktisk er »hul« igennem til hele verden.

Europa har bedre og sikrere Internet

European Peering Forum er samlet i København 14.-15. september til årsmødet, hvor godt 200 deltager. De repræsenterer 55 Internet-knudepunkter i 24 lande, fortrinsvis i Europa, og håndterer omkring 90 procent af al Internet-trafik i netop Europa. I alt er der 121 knudepunkter i Europa - heraf alene seks i London.

»Da Europa i 1991 liberaliserede telemarkedet, gav det lige vilkår for alle - nytilkomne som de gamle statsmonopoler. Det har hjulpet os til at få et vældigt avanceret Internet, som er unikt i verden, og som vi skal være stolte af. Og det er en af grundene til de mange avancerede tjenester som fildelingstjenesten Kazaa, Spotify (svensk musiktjeneste, red.) og Skype-telefoni. I USA var det oprindelig teleselskaberne, som drev knudpunkterne. I Europa er knudepunkterne fritstående og neutrale, drevet af organisationer eller fonde. Samtidig har hvert europæisk land flere knudepunkter og dermed bedre dækning takket være kortere afstande end andre steder. Det giver et sikrere net,« siger Kurtis Lindqvist.

Han henviser til, hvordan et netangreb mod Estland i 2007 betød, at landet lukkede for al udenlandsk nettrafik. Men internt i Estland virkede Internet. Omvendt blev et nyligt netangreb på Georgien et hårdt slag mod landet, fordi infrastrukturen ikke var i orden.

Udsigt til helt ny topfart

»Derfor er resten af verden - med start i Mellemøsten - ved at kopiere den europæiske model med neutrale knudepunkter. For man har uden held forsøgt sig i Sydeuropa med kommercielle knudepunkter. Færdigudbyggede net bliver stadig vigtigere for samfundet, som baserer sig på at have netforbindelse. I gamle dage lukkede man døren og tændte for radioen, når der skete noget. Nu opsøger man nyhedssiderne på nettet,« siger Kurtis Lindqvist.

Den store vækst kommer i øjeblikket fra mobilt bredbånd, abonnementer, hvor man kan gå hurtigt på Internet fra avancerede mobiltelefoner og bærbare PCer med mobilmodem.

Den store nettrafik betyder, at det fra 2010 bliver muligt at etablere forbindelser, hvor man sender 100 gigabit data i sekundet gennem linierne - 25.000 gange så mange som en gennemsnitlig dansk netforbindelse hjemmefra. I dag er maksimum på knudepunkterne 10 gigabit i sekundet

»Det bliver ikke slutkunderne, som skal bruge 100 gigabit. Det er Internet-udbyderne. Men vi vil se mange flere tjenester som f.eks. Spotify på TV-skærmen, og det vil kræve betydeligt større båndbredde,« siger Kurtis Lindqvist.

I Danmark står universiteternes fællesnet, UNI-C, som centralt knudepunkt for nettrafikken. DIX (Danish Internet Exchange) er etableret i maj 1994 og har de fleste danske Internet-udbydere koblet på.