40 år med Internet i dag

I dag kan vi slet ikke leve uden netadgang - men det hele begyndte faktisk med ... et nedbrud. Her er en række ting, du garanteret ikke vidste om Internettets historie.

Sådan ser dagens kabelkaos ud. 2. september 1969 sendte Len Kleinrock data mellem to computere via et 15 fod langt kabel på University of California i Los Angeles. Det blev starten på Internet. Foto: Paul J. Richards, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Netop i dag, 2. september, blev et aldeles ubemærket militært eksperiment gennemført for 40 år siden - et eksperiment, der siden har fået en helt afgørende betydning for alles liv.

To computere på University of California i Los Angeles (UCLA) på den amerikanske vestkyst blev nemlig koblet sammen og udvekslede aldeles meningsløse data i den første test af det såkaldte Arpanet, et militær forsøgsnet. Halvanden måned senere blev eksperimentet udvidet, så en computer på UCLA blev koblet sammen med en anden computer, der stod på Stanford Research Institute i Menlo Park, ligeledes i Californien. Succesen var blandet. Efter at have overført de første to bogstaver i ordet »logon«, gik nettet ned!

Og selv om der stadig opleves nedbrud, har det, der siden 1974 er blevet omtalt som Internet, totalt ændret den måde, vi lever og handler på.

Verden kommunikerer som ingen sinde før, og der er - stort set - intet, der nu kan standse informationsstrømmen.

Her er et blik på, hvor meget der er sket på 40 år.

1962-1969: Det amerikanske forsvars Advanced Research Projects Agency (ARPA) udtænker tanken om et decentralt net af computere, som kan »tale« sammen, og hvor kommunikationen kan overleve, selv om fjenden får ram på en eller flere af computerne.

1969: Fire amerikanske universiteter - Stanford Research Institute, University of California Los Angeles, Santa Barbara og University of Utah - opretter de første værtscomputere på ARPANET, som det kaldes.

1970: ARPANET når den amerikanske østkyst med opkoblingspunkter i Massachusetts.

1970-1973: ARPANET bliver populært. Videnskabsmænd udveksler data og kan søge på andre computere. Men e-post bliver den mest populære del af nettet.

1971: 23 amerikanske universiteter og regeringsinstitutioner er nu forbundet.

1972: Man begynder at fastlægge standarder via InterNetworking Working Group. Første e-postprogram opfindes af Ray Tomlinson, som vælger snabel-aet (@) som en måde at angive, at e-postadresser hører til andre systemer..

1973: De første internationale forbindelser etableres til University College i London og det kongelige radaretablissement i Norge.

1974: En kommerciel del af ARPANET opstår.

1974: Ordet Internet bruges for første gang.

1976: Dronning Elizabeth sender den første kongelige e-post.

1979: Den første nyhedsgruppe oprettes af tre studerende ved Duke University, Steve Bellovin, Tom Truscott og Jim Ellis.

1981: ARPANET har nu 213 værtscomputere; hver 20. dag kommer en mere til. Elektroniske postlister, såkaldte listeservere, ser dagens lys.

1982-1987: Computernes CPR-numre (kaldet TCP/IP) opfindes og vinder indpas.

1983: Domænenavnesystemet (for Danmark .dk i alle adresser) opfindes. Men først et år senere kommer domænerne .com, .gov og .edu.

1984: Den militære del af Internet skilles ud i MILNET. Forfatteren William Gibson opfinder ordet »cyberspace« (et af de hyppigst forkert stavede på dansk!) i sin roman »Neuromancer«. Antallet af Internet-værter når over 1.000.

1986: National Science Foundation opretter NSFNet, en kæmpe elektronisk hovedåre (såkaldt backbone) for ikke-kommerciel og videnskabelig Internet-trafik.

1987: Antallet af Internet-værter er vokset til over 10.000. Den første danske Internet-adresse med .dk som »efternavn« tages i brug af DKUUG (Dansk Unix Usergroup).

1988-1990: Internet er blevet en væsentlig del af daglig kommunikation. Ord som hacker og cracker opstår.

1988: En af de første Internet-orme, altså en virus, lammer tusinder af computere. Den hedder Morris.

1989: Den første gruppe »cyberspioner« fanges.

1989: Første forsøg på at indeksere Internet mere grundigt og dybt.

1989: Antallet af Internet-værter overstiger nu 100.000. Forskere ved det europæiske laboratorium for partikelfysisk, CERN i Schweiz, foreslår med idemanden Tim Berners-Lee i spidsen, en ny måde at bruge det store netværk på, nemlig hypertekst, som med et klik gør det muligt at springe et andet sted hen og finde nye ting.

1990: ARPANET nedlægges, og Internet fortsætter.

1990: Antallet af Internet-værter overstiger nu 300.000.

1991-1993: National Science Foundation (NSF) forbyder kommerciel computertrafik på sit net NSFNET, som er »hovedlinien« på Internet.

1991: Trafikken på NSFNET er nu på mere end en milliard bytes om måneden.

1992: World-Wide Web frigives af CERN. Første lyd- og videoudsendelser sker via Internet. Over en million Internet-værter er nu på banen.

1993: Den første grafiske Internet-browser, Mosaic, kommer frem; bagmanden er Marc Andreessen og hans kolleger på University of Illinois; Marc Andreessen var blandt køberne af dansk-svenske Skype 1. september 2009. Trafikken på Internet vokser nu med 341.634 procent om året.

1994: Internet-browseren Netscape, som Marc Andreessen står bag, frigives. Pizza Hut tilbyder pizzabestilling via sin hjemmeside. Den første cyberbank åbner. To immigrationsadvokater viser for første gang, hvad spam (uønsket, elektronisk massepost) er, da de rundsender reklame for deres grønt-kort-lotteritjeneste.

1995: NSFs sponsorat af Internet-hovedtrafikåren ophører. Internet er nu helt kommercielt. Internet-boghandelen Amazon åbner. Vatikanet lancerer sit netsted.

1996: 40 millioner er på verdensplan koblet på Internet. I Danmark holder Internet for alvor sit indtog; 6.500 har nu købt en egen Internet-adresse.

1997: Berlingske Tidende lancerer 5. november www.berlingske.dk, som er et rent netsted om Internet og IT.

1998: Google Inc. melder sig på nettet. Den amerikanske regering opretter Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN), en organisation, der skal regulere tildelingen af Internet-adresser verden over. Det amerikanske justitsministerium og 20 delstater sagsøger IT-giganten Microsoft for at presse Netscape ud af markedet ved at levere alle eksemplarer af styresystemet Windows med programmet Internet Explorer.

1999: Musikfildelingstjenesten Napster opstår og vinder stor udbredelse. Flere end 250 millioner er nu på nettet. I Danmark oprettes organisationen DK-Hostmaster for at bestyre de danske netadresser (.dk); der findes nu 150.000 danske netadresser.

2000: Dotcom-eksplosionen begynder - alt, der har med lovende teknologi at gøre, opnår svimlende værdier. Selvfølgelig brister den såkaldte IT-boble, og rigtigt mange investorer får en kæberasler af rang. Amazon, Internet-auktionshuset eBay og andre netsteder rammes af det første målrettede udmattelsesangreb (teknisk »denial-of-service«, DOS), hvor utrolige mængder af trafik forsøger at få netsiderne til at bukke under for presset. Danmark runder omkring 250.000 netadresser.

2002: Flere end 500 millioner verden over har nu netadgang. I Danmark er der registreret knap 400.000 netadresser.

2004: Der findes nu 560.000 danske netadresser, og det bliver muligt at købe dem med danske bogstaver (æ, ø, å). Mark Zuckerberg starter den siden særdeles populære netværkstjeneste Facebook fra Harvard University.

2005: Videodelingstjenesten YouTube lanceres.

2006: Flere end en milliard mennesker har nu Internet-adgang. I juni runder antallet af .dk-domænenavne 700.000. Business.dk lanceres 17. november.

2007: IT-producenten Apple sender sin første mobiltelefon, iPhone, på markedet, hvilket giver et nyt skub til mobil netadgang. I maj bliver .dk-domænenavn nr. 800.000 registreret.

2008: Verdens Internet-befolkning runder 1,5 milliarder mennesker; alene 250 millioner kinesere er med og gør Kina til verdens største Internet-nation. Netscape trækker endegyldigt stikket ud og opgiver kampen. Konkurrenten Firefox vinder terræn.

2009: I maj rundes en million danske netadresser. Avisen Seattle Post-Intelligencer nedlægger sin trykte avis og satser som den første i verden udelukkende på netnyheder. Google lancerer sit nye styresystem Chrome OS, som mestendels handler om at arbejde ved hjælp af nettet.

Kilder: Tidligere artikler samt blandt andre Associated Press og DK-Hostmaster