Seks falske sandheder om sundhed

Mon ikke der er en enkelt af disse "sandheder", som du også troede, du vidste.

Det ansete britiske lægetidsskrift British Medical Journal har atter fejret jul og nytår med et nummer fyldt med begavet spas - det vil sige den slags viden, der "først får os til at grine, siden til at tænke", for at citere den vanhæderkronede igNobel-pris.

I år lægges der særlig vægt på at punktere myter, fordi det gav så vældig gennemslag i sidste års julenummer, som Berlingske også refererede:
Syv myter om din sundhed

Redaktøren samler årets tema sammen under overskriften Everything you know is wrong, alt hvad du ved, er forkert.

Foruden to amerikanske lægeres afmontering af en række myter, er der også artikler om Coca Colas effekt som svangerskabsforebyggende middel (den er meget lille, vi gætter dog på, at den kan have en lille værdi i at indtages oralt i stedet for alkohol)

Der er desuden en grundig videnskabelig gennemgang med sofistikerede statitiske redskaber af myten om, at hver gang Wales vinder rugby grand slam, dør der en pave. Det gør der ikke. Pånær i 1978, hvor Wales klarede sig usædanlig godt, og der døde to paver.

Klik dig videre og se de øvrige gennemhullede myter.

Der er masser af anekdotisk bevis for de forskellige myter, så vi behøver ikke høre om selvoplevede beviser på deres værdi. Derimod hører vi gerne om videnskabelig beviser.