Syv myter om dit helbred

Syv bredt anerkendte sandheder om sundhed er uden hold i virkeligheden.

Foto: Colourbox

Det seriøse britiske lægefaglige tidsskrift British Medical Journal fejrer som sædvanligt julen med et nummer fyldt med underspillet humor om emner, der normalt ikke finder vej til det hæderkronede fagblad.

Blandt andet er der gode råd om druk med fornuft (champagne er løsningen) og en gennemgang af arveligheden af magiske evner med udgangspunkt i Harry Potter-bøgerne.

Det hele er sat op som traditionelle fagartikler, og der er et (større eller mindre) element af seriøsitet i alle artiklerne.

Således ligger der grundig research bag gennemhulningen af syv meget udbredte "sandheder" om sundhed, som mange af os vel bare ikke har fundet anledning til at tvivle på.

Det har to amerikanske læger, der har fulgt deres tvivl om med at gøre sig den umage at undersøge, om det fx er rigtigt at man får dårlige øjne af at læse i mørke.