NSA overvågede 90.000 »mål«

I en ny gennemsigtighedsrapport oplyser den amerikanske efterretningstjeneste NSA, at flere end 90.000 »mål« blev overvåget i 2013.

USA har offentliggjort den første gennemsigtighedsrapport med tal for, hvor mange anmodninger om data, der kom fra efterretningstjenesten NSA i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Spata
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det var omkring 89.000 personer eller organisationer, der blev overvåget sidste år i forbindelse med den amerikanske efterretningstjeneste NSAs dataovervågning. Det oplyser USA selv i en ny gennemsigtighedsrapport.

Men det tal fortæller ikke hele sandheden, lyder kritikken af rapporten i USA. Det er første gang, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA er kommet med en såkaldt gennemsigtighedsrapport, som eksempelvis mange teknologivirksomheder har udgivet siden afsløringerne af overvågningsskandalen begyndte sidste år for at fortælle om, hvor ofte de bliver bedt om at udlevere data til efterretningstjenesten.

Rapporten omfatter alene tal for 2013 og viser, at der var tale om flere end 90.000 udenlandske mål, der blev overvåget under den omstridte overvågningsparagraf i amerikanske lovgivning »Foreign Intelligence Surveillance Act« (FISA).

Det forklares i rapporten, at betegnelsen »mål« både kan være »individuelle personer, en gruppe eller en organisation, der består af flere personer, eller fremmede magter, der er i besiddelse eller tilbøjelige til at kommunikere om udenlandske efterretningsoplysninger, som den amerikanske regering er bemyndiget til at erhverve efter de refererede love«.

I rapporten fremgår det at der med henvisning til forskellige paragraffer under FISA i alt er foretaget 1.899 anmodninger om overvågning af data, der samlet berører 90.601 mål.

Hos organisationen for digitale rettigheder Access kalder seniorpolitisk rådgiver Amie Stepanovich rapporten for utroværdig - med henvisning til, at der med betegnelsen »mål« ikke angives, hvor mange personer der faktisk er tale om.

»Det reelle antal af mennesker, der har fået deres informationer overvåget, kan være utroligt meget større på grund af ordet »mål«, som de bruger i rapporten,« siger Amie Stepanovich til det amerikanske medie Huffington Post.

Her henvises der til, at der i opgørelsen af antal mål i rapporten er en enkeltstående anmodning om dataovervågning, der skiller sig ud ved samlet at berøre i alt 89.138 mål.

»Hvordan har man næsten 90.000 mål i en anmodning. Det sætter spørgsmålstegn ved, hvad domstolen godkender,« lyder reaktionen fra Jennifer Granick, direktør for borgerrettigheder ved Stanford Center for Internet and Society over for Huffington Post.

Netop den anmodning vedrører FISAs paragraf 702, der netop vedrører den del af lovgivningen, som giver efterretningstjenesten autoritet til at indsamle telefondata fra ikke amerikanske borgere, der anses for at være trusler mod den nationale sikkerhed.

Samme paragraf tillader også adgang til en vis andel af data om dem, som der kommunikeres med, skriver teknologimediet Daily Dot.

Her henvises der til, at gennemsigtighedsrapporten er endnu et forsøg fra NSAs side på at genvinde befolkningens tillid - oven afsløringer af dataovervågning, som den tidligere efterretningsmedarbejder Edward Snowden har afsløret med gentagne læk af hemmelige dokumenter.

Det var tidligere ikke tilladt for teknologiselskaberne selv at offentliggøre detaljer om den anmodninger, de får fra myndigheder under den særlige lovning - og hemmelige domstol, Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA).

Flere af selskaberne har dog fået lov til at sætte antal på og er siden afsløringerne af overvågningsskandalen fortsat med at presse på for at få lov til at offentliggøre flere data om anmodningerne.

En række af dem er siden skandalens afsløringer kommet med gennemsigtighedsrapporter, hvor det angives, hvor mange anmodninger, der er kommet om udlevering af data, men samtidig efterspurgt yderligere muligheder for at komme med flere detaljer, der kan gøre forbrugerne af internettjenester mere viden om, hvordan data bliver overvåget.

Amerikanske Washington Post har da også tidligere på året berettet om, hvordan det efterhånden er blevet en udbredt holdning blandt de store internetgiganter, at de ikke vil holde det for sig selv, når brugernes data bliver beslaglagt af myndighederne. Flere af dem mener, at brugerne skal vide det på forhånd, hvis der kommer anmodninger om udlevering af data, hvor deres informationer er i blandt.

Da de amerikanske teknologiselskaber i februar endelig fik lov til at fortælle om antallet af anmodninger fra efterretningstjenesten, lød det det fra internetgiganten Google, at selskabet de første seks måneder af 2013 bedt om at udlevere oplysninger fra 9.000-10.000 brugerkonti mod 12.000-13.000 de seks måneder forinden.

Hos Microsoft blev der modtaget anmodninger om at få udleveret oplysninger fra mellem 15.000 og 15.999 konti i januar-juni 2013. 5.000-5.999 Facebook-konti (mod 4.000-6.000 halvåret forinden) og 30.000-30.999 Yahoo-konti havde været i søgelyset.

Mens Apple i første halvår af 2013 modtog 249 eller færre FISA-anmodninger.