Techgiganter fortæller om datakrav

De amerikanske teknologiselskab kæmper fortsat for at kunne fortælle brugerne flere detaljer om de tilfælde, hvor myndighederne anmoder om udlevering af data. Flere har opdateret deres politikker på området med automatiske underretninger.

De amerikanske teknologiselskaber har haft travlt med at kræve af myndigheder, at de kan fortælle mere om anmodninger om udlevering af data om brugerne. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De amerikanske teknologigiganter har oven på overvågningsskandalen i USA, hvor afsløringer begyndte sidste år og af flere omgange er fortsat siden, haft travlt med at stille krav om, at de vil have lov til at fortælle deres brugere flere detaljer om de anmodninger, der får fra myndighederne om udlevering af date.

Flere af selskaberne er siden skandalens afsløringer kommet med gennemsigtighedsrapporter, hvor det angives, hvor mange anmodninger, der er kommet om udlevering af data, men samtidig efterspurgt yderligere muligheder for at komme med flere detaljer, der kan gøre forbrugerne af internettjenester mere viden om, hvordan data bliver overvåget.

Det er da efterhånden også blevet en udbredt holdning blandt de store internetgiganter, at de ikke vil holde det for sig selv, når brugernes data bliver beslaglagt af myndighederne, skriver amerikanske Washington Post. De mener, at brugerne skal vide det på forhånd, hvis der kommer anmodninger om udlevering af data, hvor deres informationer er i blandt. 

Det trodsige standpunkt fra teknologiindustrien giver ifølge Washington Post internetbrugerne mulighed for at kæmpe imod udlevering af deres data, men anklagere advarer dog om, at teknologiselskaberne hermed kan komme til at orientere kriminelle om en anmodning om udlevering af data og hermed give dem tid til at ødelægge elektroniske beviser, før det er blevet udleveret.

Selskaber som Apple, Microsoft, Facebook og Google har alle ifølge Washington Post opdateret deres politikker på området til en fast underretning af brugerne om myndighedernes anmodning om data, med mindre selskabet specifikt har fået forbud mod det at en dommer eller anden juridisk myndighed. Internetselskabet Yahoo har ligeledes annonceret, at lignende udvidelser af politikken på området er på vej til juli, skriver Washington Post.

Tidligere i år i februar måned fik de amerikanske teknologiselskaber da også endelig lov til at fortælle, at de titusinder af gange er blevet bedt om at udlevere personlige oplysninger om mange af deres brugere til efterretningstjenester.

Dengang lød det fra internetgiganten Google, at selskabet de første seks måneder af 2013 bedt om at udlevere oplysninger fra 9.000-10.000 brugerkonti mod 12.000-13.000 de seks måneder forinden. Anmodningerne kom gennem den særlige og hemmelige domstol, Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA). Googles juridiske direktør, Richard Salgado, beskrev offentliggørelsen som et skridt i den rigtige retning.

»Men vi mener fortsat, at større gennemsigtighed er nødvendigt, så alle bedre kan forstå, hvordan overvågningslovene virker, og afgøre, om de tjener offentlighedens interesse eller ej,« sagde han, da Google lagde sine tal frem.

Teknologigiganterne har siden afsløringen af overvågningsskandalen da også i stærke vendinger presset på for at få præsident Barack Obama til at tillade, at oplysningerne offentliggøres, hvilket hidtil har været forbudt. Presset fik da også politikerne til at ændre på lovgivningen, så offentligheden - med seks måneders forsinkelse og kun med intervaller på 1.000 anmodninger - kunne få klarhed over, hvor ofte myndighederne presser på.

Hos Microsoft blev der modtaget anmodninger om at få udleveret oplysninger fra mellem 15.000 og 15.999 konti i januar-juni 2013. 5.000-5.999 Facebook-konti (mod 4.000-6.000 halvåret forinden) og 30.000-30.999 Yahoo-konti havde været i søgelyset. Mens Apple i første halvår af 2013  modtog 249 eller færre FISA-anmodninger.

Siden da har de amerikanske internet- og teknologigiganter imidlertid yderligere fastholdt presset på præsident Barack Obama og de amerikanske myndigheder med krav om at få lov til i større omfang at oplyse brugerne af deres tjenester om overvågning - og blandt andet levere flere detaljer om de anmodninger, der kommer om oplysninger.

Torsdag kom Det Hvide Hus da også med et nyt sæt anbefalinger efter 90 dages undersøgelse af den generelle indsamling og opbevaring af data i USA.

Undersøgelsen er blevet gennemført op opfordring fra Barack Obama som en del af den amerikanske præsidents reaktion på afsløringer af overvågningsskandalen i USA, som begyndte med, at den tidligere efterretningsagent Edward Snowdens afslørede, at den amerikanske efterretningstjeneste NSAs havde adgang til data hos flere internetselskaber.

Rapportens hovedfokus er ifølge amerikanske Wall Street Journal ikke NSAs overvågning, men i stedet at se på, hvordan data indsamles og opbevares af internetselskabet som blandt andre Google, Facebook og andre. Her henvises der til, at både teknologiselskaber, organisationer der arbejder for beskyttelse af privatlivet og andre aktører længe har efterspurgt ændringer på området - og derfor også reagerede positivt på opfordringerne.

Anbefalingerne går blandt andet på, at der bør vedtages en lovgivning, som skaber en national standard for at oplyse forbrugerne om det, når deres data er hacket. Der findes en række love og regler for krav om offentliggørelse af databrud, men de varierer ifølge Reuters blandt andet i forhold til, hvornår databrud skal oplyses - og hvor meget varsel, der skal gives.

Derudover lyder meldingen fra Det Hvide Hus på baggrund af rapporten, at der nu skal arbejdes på at samle, simplificere og omsætte - eller kodificere - flere at reglerne på området samt en anmodning til kongressen om at vedtage en på en opdatering af »Electronic Communication Privacy Act«, så det sikrer bedre beskyttelse af opbevarede email.