Første indgreb mod NSA på vej

Presset Barack Obama indfører de første begrænsninger mod masseovervågningen men efterlader endnu flere uløste problemer. Brasilien strammer sin lovgivning, og EU-Parlamentet truer fortsat med at blokere for verden største handelsaftale.

NSAs massive aflytning lægger pres på USA og amerikanske virksomheder. Her er emnet blevet taget under kærlig behandling under karnevallet i Schramberg i Tyskland i begyndelsen af marts, hvor »USA« er blevet til »NSA«. Arkivfoto: Patrick Seeger, EPA/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: PATRICK SEEGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter ti måneders intenst pres fremlagde USAs præsident Barack Obama torsdag formelt forslag om at sætte en stopper for den massive indsamling af data om amerikanernes brug af telefoner, som den skandaleramte efterretningstjeneste NSA er blevet afsløret i at foretage.

Fremover - når kongressen har godkendt lovforslaget - vil NSA skulle have en dommerkendelse i hvert enkelt tilfælde fra den hemmelige domstol, Foreign Intelligence Surveillance Act (FISA), før teleselskaberne udleverer oplysninger om deres kunder.

Skal ikke selv samle data ind

Det var i sommeren 2013, at den tidligere efterretningsansatte Edward Snowden offentliggjorde tophemmelige papirer, som afslørede NSAs massive spionage mod snart sagt alt og alle kloden over. Siden da er kritikken haglet ned over Obama og hans regering for ikke at have grebet ind på et langt tidligere tidspunkt.

»Jeg har besluttet, at den bedste vej fremad er, at myndighederne ikke skal indsamle eller opbevare disse data i store mængder. I stedet skal dataene forblive hos teleselskaber i samme tidsrum, som de skal gemmes i dag,« sagde Barack Obama om ændringen.

Hvor længe det præcis er, står tilbage at afgøre.

NSA holder dog ikke op med at samle kæmpemæssige datamængder sammen, sådan som det er sket på forskellig vis siden 2001. FISA-retten vil skulle give tilladelse til, at det kan ske i endnu 90 dage, indtil kongressen har godkendt den nye lov.

Undersøgelse i senatet på vej

Formanden for senatets kontrolkomité med efterretningstjenesterne, demokraten Dianne Feinstein, har bebudet, at komitéen uagtet ændringerne vil iværksætte en høring for at få undersøgt hele overvågningsprogrammet.

For de nye begrænsninger løser kun nogle få af de stadig flere spørgsmål, som er rejst i kølvandet på afsløringerne af skandale på skandale. Borgerrettighedsgrupper påpegede da også straks, at Obamas forslag kun handler om teledata. Der foregår sideløbende en massiv overvågning af Internet.

Brasiliens kongres vedtog tirsdag i denne uge en ny lov, omtalt som Brasiliens »Internet-grundlov«, der garanterer alle lige adgang til nettet - den såkaldte netneutralitet - og samtidig skal beskytte landets indbyggere mod NSAs spionage.

Stramninger i Brasilien

Derimod gik regeringens forslag om at tvinge internationale teknologigiganter til at opbevare deres data på brasilianske servere inden for Brasiliens grænser ikke igennem. I stedet fremgår det nu af loven, at Google, Facebook og alle andre arbejder under brasiliansk lov og dermed brasilianske domstole i sager, der omfatter oplysninger om brasilianere - selv hvis oplysningerne ligger gemt på servere i udlandet.

Loven sætter samtidig grænser for, hvad der må samles ind og bruges af metadata om internetbrugerne, og det har fået idemanden bag Internet, briten Tim Berners-Lee, til at rose loven for at skabe den rette balance mellem rettigheder og pligter for enkeltpersoner, myndigheder og virksomheder og samtidig sikre, at nettet fortsætter med at være åbent og decentralt.

Loven kommer efter afsløringer af, at NSA også havde aflyttet den brasilianske præsident Dilma Rousseff.

Europaparlamentet truer fortsat med blokering

EU-Parlamentet har fortsat ikke afblæst muligheden for at blokere for en ny handelsaftale med USA, hvis ikke EU-Kommissionen stiller skrappe krav til amerikanerne oven på afsløringerne af, at også EU er blevet aflyttet af NSA. Et overvældende flertal af parlamentarikere stemte midt i marts for en resolution, som advarer om, at verdens største handelsaftale »kan være truet«, medmindre EU-landene får sat en stopper for overvågningen.

I forvejen er EU ved at stramme databeskyttelseslovgivningen, og parlamentet ønsker, at virksomheder, som bryder de snart fælles regler i alle 28 EU-lande, skal kunne strammes med bøder på - ikke som hidtil foreslået to procent af den globale omsætning men - fem procent. Det vil i den grad gøre ondt på teknologigiganterne, der næsten uden undtagelse er amerikanske.

Hvis USA ønsker adgang til oplysninger, som f.eks. Google har om en europæisk borger i Europa, kræver det fremover, at datatilsynet i et EU-land siger god for det, før oplysningerne udleveres.