Hvad vil Betty Nansen Teatret egentlig med sin forestilling »Prometheus.nu«? Den er et eksempel på den slags teater, der forbliver et mysterium for andre end dem, der er med. For andre end det teater, der spiller den. Som tilsidesætter hensynet til publikum for – ja, for hvad?
Udgangspunktet er den græske myte om Prometheus, der stjal ilden fra guderne og blev straffet af overguden Zeus – han lænkede ham til en klippe. Euripides har skrevet de ord, der høres i fragmenter, som elektronisk forvrængede tekstfragementer eller lige ud af munden på de to halvt afklædte, ateletiske og svigtede skuespillere Joachim Fjelstrup og Andreas Jebro – den første råber vredt, den anden underspiller, så man intet kan høre. Oldævlen flagrer uformående og uden reel forankring i ret meget. Og samtidig afløser de alvorstyngede mænd hinanden i forskellige redundante tableauer, der dels vækker det klassiske maleri – den senere afbildning af myten – til live, dels ilustrerer forskellige grader af lidelse. Som for eksempel når en krop balancerer anstrengende og længe på tæer som en prøvelse, der kræver sit af sin udholdende skuespiller. Som når en krop reduceres til en statue, smurt ind i ler.
Den tysk-walisiske kuntnerduo Awst & Walther har iscenesat som noget, der minder om en bedaget performanceinstallation fra 1980erne. Billedet gøres komplet af en israelsk danserinde, Sigal Zouk, der ruller sig halvhjertet i kalkstøvet med eller uden dyremaske, af et fjernt ekko af det græske kor – et barnekor med røde parykker på en fladskærm – og af en opretstående musiker Andreas Reihse ved pulten.
Den sidstes ubønhørlige elektroniske musik og geräusch er det bedste ved forestillingen – ikke mindst mod slutningen, hvor verden tilsyneladende går under i altfortærende bulder og brag. Det handler vist nok om, at Prometheus´ gave til mennneskeheden var kulturen og fremdriften - som nu er ved at tage livet af os. Det kan man i hvert fald læse i programmet. Og nu vi er ved undergangsmyterne: Man kan godt være urolig for, at teatrets nye ledelse, Vibeke Windeløv og Stefan Larsson, med de elitært prætentiøse øvelser, de har sat på repertoiret indtil videre, fejllæser det teater, de har fået. Hvem spiller de for? Hvad vil de med det?
Hvad: »Prometheus.nu«,
Hvem: Koncept og iscenesættelse: Awst og Walther. Oversættelse: Karen Maria Bille. Komponist: Andreas Reihse.
Hvor: Betty Nansen Teatret. Edison. Til 22. november.
