Voksne børn slår hånden af forældrene

Mere end hver femte dansker har helt eller delvist brudt kontakten til deres forældre, eller også overvejer de at gøre det.

En konflikt om en telefonregning udviklede sig så skævt, at Kate Horslund ikke har set sin datter i ni år. »Vi bor i samme by, så jeg har nogle gange set hende på gaden. Men når jeg har forsøgt at kontakte hende, siger hun »gå væk«. Og jeg skriver tit til hende, men hun responderer ikke på det,« siger Kate Horslund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup

Blodets bånd er ikke altid stærke nok til at holde sammen på familien. Mange voksne børn har så anstrengt et forhold til deres forældre, at de lader telefonopkald og emails forblive ubesvarede og ignorerer invitationer til familiefester. De beslutter sig for ikke at have kontakt med deres ophav.

Ifølge en Gallup-undersøgelse for Berlingske har mere end hver femte voksne dansker helt eller delvist vendt deres forældre ryggen eller overvejer at gøre det. Blandt dem, der på et tidspunkt har slået hånden af forældrene, har hver tredje ikke siden genoptaget kontakten.

Den største varige skade på relationen sker i ungdomsårene og de tidlige voksenår, fortæller psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, en af to forfattere til bogen »FamilieFred med dine forældre«:

»Det er der, relationen mellem de voksne børn og forældrene skal genforhandles, fordi de ikke længere bor sammen og spørger sig selv, hvad de får ud af at være sammen, og om de overhovedet skal have noget med hinanden at gøre.«

Læs om Kate Horslund (på billedet øverst) og hendes datter her:

Camilla Carlsen Bechsgaard oplever ofte, hvordan depressioner, stress og lavt selvværd trækker tråde tilbage til konflikter med forældrene. De belastede forhold træder ofte i karakter ved særlige livsbegivenheder – f.eks. når det voksne barn vælger uddannelse, får en kæreste, når det selv stifter familie, bliver skilt eller får en midtlivskrise. Her kan det voksne barn nemlig opleve, at forældrene udtrykker utilfredshed med barnets valg, at de blander sig i børneopdragelsen eller ikke respekterer deres eget voksne barns levevis.

Selv om mange tilsyneladende har ondt i generationskløften, er børn og forældre ellers kommet hinanden nærmere end nogensinde igennem de seneste årtier. For med velfærdsstaten er vi blevet økonomisk uafhængige af hinanden – derfor er det i stedet følelser, der holder familien sammen. Men det betyder omvendt også, at man har råd til at fravælge hinanden, fortæller familieforsker Lars Dencik fra Roskilde Universitet:

»Den materielle afhængighed betød, at man var nødt til at holde sig på god fod med hinanden. I dag er man sammen med sine forældre og hjælper og støtter dem og omvendt, fordi man vil hinanden det godt.«