Føler han ingen anger? Har han et problematisk forhold til sin mor? Og hvornår slår han til igen?

Når politiet beder om hjælp til at pågribe en mand fra Amager, som man formoder har flere forbrydelser på samvittigheden end en 20 år gammel drabssag og to voldtægtssager af den groveste slags, får han vores fulde opmærksomhed.

For ikke nok med, at forbrydelserne i sig selv er grusomme, så løber det os koldt ned ad ryggen, at manden stadig går frit omkring. Det fortæller Jørn Beckmann, der er pensioneret professor og chefpsykolog på Odense Universitets Hospital, og som har tegnet psykologisk profil af flere end 150 drabsmænd.

LÆS OGSÅ:  Politiet finder vidne til Amager-voldtægt

»Han er en tikkende seksualbombe. I bedste fald bliver det til en voldtægt, i værste fald overlever man ikke. Når der er særlig opmærksomhed på ham her, så er det fordi, han har været i stand til at maskere sine gerninger i 20 år. Han har slettet sine spor, og det er faktisk lidt af en bedrift. Han er ekstra skræmmende, fordi han er »dygtig«.« fortæller Jørn Beckmann,

Kender dem fra sofaen

Vi stifter stort set kun bekendtsskab med serieforbrydere fra sofaen. Enten har vi set dem i dokumentarudsendelser, eller også er de inkarnationen af ondskaben i diverse dramaserier, som blandt andet »Rejseholdet«, »Ørnen« og »Livvagterne«. Peter Thorsboe har sammen med Mai Brostrøm skrevet manuskript til ovennævnte TV-serier, og han mener, at vi fascineres af, hvad der foregår i forbryderens hoved.

»Vi ved ikke, hvor i mørket han befinder sig. Derudover er vi fascineret af den psykologi, der ligger bag det hele. Hvordan kan han have et hemmeligt liv i så mange år og leve med sine forbrydelser? Hvorfor er han i sine drifters vold? Og hvad og hvem har skabt ham, som han er? Det er de uafklarede spørgsmål om fejlene i hans hoved, der er med til at pirre vores nysgerrighed,« siger Peter Thorsboe.

LÆS OGSÅ: Politi: Vi arbejder hårdt

Når politiet beder en psykolog som Jørn Beckmann om hjælp til at tegne en profil af manden, vil man kigge på mandens forbrydelser og forsøge at afkode handlingernes psykologiske betydning. På den måde kan man eksempelvis give et bud på, om det er behov for sex, trangen til at dominere, eller om han får et kick ud af at se folk lide, når han vælger voldtægt som sin forbrydelse. Uden at kende til mandens forbrydelser i detaljer er chefpsykolog Jørn Beckmann sikker på én ting:

»For ham gælder helt andre spilleregler end for normale mennesker. Han har ikke evnen til at angre, og han synes faktisk, det er i orden, at han har fået mennesker til at lide. Hvis han havde evnen til at føle skyld, var hans forbrydelser holdt op for lang tid siden.«