Serieforbrydere. Smag på ordet. Løber det lidt koldt ned af ryggen på dig, og tænker du instinktivt på psykopatiske kriminalfigurer som Hannibal Lecter?

Sandheden er, at der findes langt flere serieforbrydere, end de fleste gør sig begreb om. For serieforbrydere er ikke kun voldtægtsmænd og mordere, men fås i alle kriminelle afskygninger. Lige fra den simple tyveknægt, der laver »knæk«, til den mere komplekse slags som Amagermanden, der i 2012 blev dømt for to drab, seks voldtægter og et forsøg på brandstiftelse.

Dansk politi er generelt tilbageholdende med at bruge begrebet serieforbryder, fordi det har stor skræmmeeffekt i offentligheden, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen, chef for det sjællandske politisamarbejde Task Force Indbrud og forhenværende drabschef for Rejseholdet, som har skrevet to bøger om politiefterforskning.

Men Danmark er selvfølgelig ikke forskånet for serieforbrydere, og politiet arbejder i det daglige systematisk for at afsløre dem. Det et nemlig et vigtigt gennembrud i en efterforskning, hvis en og samme person kan knyttes til flere forbrydelser.

»Det er vigtigt at kunne adskille forbrydelser, der ligner hinanden. Men ligeså vigtigt er det at kunne sammenkæde sager, som eksempelvis et indbrud og en voldtægt. Når det sker, er der tale om et gennembrud. Vi kan få mere viden fra flere forskellige vidner og flere tekniske spor at gå efter. Det åbner vores muligheder i en efterforskning og giver et klarere billede af gerningsmandens adfærd,« forklarer politiinspektør Bent Isager-Nielsen.

DNA-spor er effektivt til at afsløre serieforbrydere, men også til at afkræfte mistanker, hvor forbrydelserne ligner hinanden, men hvor DNA-spor peger på to forskellige gerningsmand.

Siden 2005 har dansk politi som hovedregel taget fingeraftryk og mundskrab på personer, der sigtes for forbrydelser med minimum halvandet års strafferamme. Det efterhånden finmaskede DNA- og finger­aftryksregistret betyder, at efterforskere kan kæde forbrydere sammen med uopklarede sager, hvor gerningsmanden har efterladt enten fingeraftryk, sæd, blod, hår eller sved.

Fire typer voldtægtsmænd

Netop biologiske spor er en del af bevismaterialet i en sag, der kommer for retten ved Københavns Byret 5.oktober. Her står en 25-årig mand tiltalt for en række voldtægter i København. I den konkrete sag var manden ikke kendt af politiet i forvejen, og der var ikke en DNA-profil på manden.

I sådan et tilfælde vil man forsøge at tegne en gerningsmandsprofil ud fra fire hovedtyper af voldtægtsforbrydere:

Den første type er usikker, har lavt selvværd og ønsker egentlig ikke at straffe eller ydmyge sit offer. Han efterlader ofte spor og vælger aldrig ofre med stærk udstråling.

Den anden vil med dominans og magt vise overlegenhed og maskulinitet. Han snyder og platter sig frem i mange af livets forhold i øvrigt. Han voldtager gerne sine ofre flere gange.

Type tre vil typisk hævde sig på stærke kvinder. Udadtil har han styr på sit liv og har ofte kæreste. Som voldtægtsmand opfører han sig hånende og aggressivt.

Den fjerde har sadistiske træk og er som type meget sjælden. Han vil blive ophidset af de trængsler, han udsætter sine ofre for, og bruger ekstrem grad af vold. Der er et vist overlap mellem typerne.

Leder efter det specielle

Som efterforsker vil man forsøge at pejle sig ind på gerningsmandens type ved at afhøre ofrene om, hvad krænkeren foretog sig før, under og efter overgrebene, fortæller Bent Isager-Nielsen.

I hvilken rækkefølge gennemførte han voldtægten, og hvordan han agerede verbalt, fysisk og seksuelt? Talte han grimt, ryddede han op efter sig – eller udviste han tegn på anger? Udover at klarlægge fremgangsmåden forsøger man også at finde hans »signatur« – det der er helt unikt for netop denne gerningsmand. Eksempelvis hans sprogbrug eller graden af vold.

»Som efterforsker kigger man også på ofrene. Mens den ene voldtægtsmand vælger ofre med lav selvtillid, bliver andre tricket af kvinder med selvtillid. Derfor kan man som efterforsker godt finde på at spørge, hvordan kvinden gik klædt. Tildækket eller udfordrende? Det kan sige noget om, hvilken type mand han i øvrigt er. Alle kvinder kan blive voldtaget, men ikke af alle typer gerningsmand,« siger Bent Isager-Nielsen.

Sandsynligheden for at blive serieforbryder stiger gradvist alt efter om voldtægtsmanden er en type et, to, tre eller fire. Men er man først blevet serievoldtægtsforbryder, er det svært for gerningsmanden ikke at fortsætte, forklarer Bent Isager-Nielsen:

»Hvis de ikke bliver fanget af politiet, er det meget svært at få dem til at stoppe. Nogle af dem har et grandiøst billede af sig selv og mener, at de kan slippe af sted med det.«