Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
For de mange mennesker, der dagligt tager turen over Øresund med tog, er paskontrollen mellem Sverige og Danmark et fast ritual. Tager man bilen fra Amager, henover Peberholm og til Malmø slipper man heller ikke for at skulle identificere sig. Formålet er at sænke flygtningestrømmen ind i Sverige, men nu viser en svensk journalist, hvor let det er, at krydse grænsen fra Danmark til Sverige uden at myndighederne ved det.
Lena Sundström, der er en del af den svenske gravergruppe Uppdrag granksning på SVT, er således kommet ind i Sverige fra Danmark på fire forskelle måder uden at skulle vise pas. Både til lands, til vands og i luften er der nemlig huller i sikkerhedsnettet viser det sig.
På én af turene, tager Lena Sundström og hendes fotograf, Åke Wehrling, en båd fra Rungsted i Nordsjælland til den lille by Ålabodarna mellem Helsingborg og Malmø. Da Sundström ankommer til Ålabodarna spørger hun om, om det er Sverige, hvortil der bliver svaret ja. Men ingen beder hende identificere sig eller fremvise papir på, at hun lovligt må være i Sverige. Ifølge Upddrag Granksning er det kun et fåtal af de mindre havne, der har paskontrol.
Men selv hvis man er vandskræk, kan man let komme uden om grænsekontrollen og alligevel komme ind i Sverige, viser Sundström. To gange har hun og fotografen Åke Wehrling krydset den eneste vej, der forbinder Sverige med Danmark: Øresundsbroen.
Den ene gang gemte Lena Sundström sig under nogle lagner i bilens bagagerum mens Åke Wehrling kørte. Her blev kun han bedt om at vise identifikation inden bilen med Sundström i bagagerummet fik lov til at fortsætte ind i Sverige.
Den anden gang holdte Åke Wehrling ganske enkelt ind til siden, efter at have nået svensk jord, men inden grænsekontrollen på den svenske side. Her steg Lena Sundström ud ad bilen, og efter at være hoppet ned fra motorvejen, kunne hun gå direkte ind i Sverige uden at vise ID.
Den sidste måde, hvormed Sundström krydser grænsen mellem Danmark og Sverige, er via luften. Mens der både er paskontrol på Øresundsbroen og i de toge, der krydser landegrænsen, er fly ifølge Upddrag granskning fritaget fra det såkaldte transportøransvar, hvor det kan være strafbart for transportselskaber at fragte en flygtning ind i landet. Derfor har Sundström kunne flyve fra Kastrup til Stockholm uden at vise sit pas, skriver SVT.