Presset på Trine Bramsen stiger: Har tilbageholdt central oplysning om FE-sagen

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har ikke fortalt Folketinget hele sandheden om, hvad hun vidste om mulige ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste. Flere partier føler sig vildledt. Og ved at tilbageholde centrale oplysninger har Bramsen brudt ministeransvarlighedsloven, vurderer professor i forvaltningsret.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) efter samrådet om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg 23. september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Presset på forsvarsminister Trine Bramsen (S) vokser. Lørdag kom det frem, at hun ikke har givet Folketinget det fulde billede af, hvor længe hun har kendt til indholdet af sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Og de nye oplysninger efterlader forsvarsministeren med et alvorligt forklaringsproblem, lyder det nu fra en række partier.

Trine Bramsen modtog allerede 6. december 2019 oplysninger om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tilsyneladende havde vildledt Tilsynet med Efterretningstjenesterne, som altså skal kontrollere, at de danske spioner overholder loven.

»Tillige giver materialet bestyrket mistanke om, at FE bevidst har tilbageholdt relevante oplysninger for tilsynet, og – som konsekvens heraf – har vildledt tilsynet i dets kontrol af tjenesten,« skriver tilsynet i et brev sendt personligt til Trine Bramsen, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Det meste af brevet har Forsvarsministeriet gemt bag sorte bjælker, så det er uvist, om de øvrige kritikpunkter også indgår. Bramsen har flere gange siden modtaget oplysninger om tilsynets undersøgelse, viser andre dokumenter.

Oplysningerne står i skærende kontrast til, at Trine Bramsen har fortalt Folketinget, at hun først otte måneder senere fik kendskab til de konkrete kritikpunkter, som tilsynet offentliggjorde i en pressemeddelelse om sagen 24. august i år.

»Den konkrete kritik, de konkrete forhold, tilgik mig og Forsvarsministeriet den 21. august,« sagde Trine Bramsen således, da hun i september var indkaldt til samråd om FE-sagen i Folketingets Forsvarsudvalg.

Berlingske har blandt andet fået aktindsigt i et brev fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne til Trine Bramsen fra 6. december 2019. Fold sammen
Læs mere

En utrolig dårlig fornemmelse

Datoen 21. august gentog Bramsen løbende under samrådet, selv om hun gang på gang blev spurgt til, hvor længe hun har kendt til ikke blot tilsynets endelige kritikpunkter, men til selve substansen i sagen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, deltog på samrådet i september og siger nu:

»Alle Folketingets partier må sidde med en utrolig dårlig fornemmelse, eftersom Trine Bramsen gang på gang har understreget over for os, at hun først kendte til kritikpunkterne 21. august i år. Og nu kan vi se, at det ikke var rigtigt. Det er ekstremt alvorligt.«

»Det her kalder på endnu et samråd. Hvor vi denne gang håber, at ministeren vil lægge de korrekte oplysninger frem,« siger Peter Skaarup.

Også Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, var med på samrådet 23. september.

»Jeg kan sige meget klart, at jeg ikke føler, at jeg fik svar på mine spørgsmål. Selv om vi gentagne gange stillede det samme spørgsmål,« siger han.

Venstre har i forvejen indkaldt Trine Bramsen til et nyt samråd om sagen.

»Det er min forventning, at Trine Bramsen indleder det næste samråd med at beklage, hvad hun sagde på det sidste samråd. Enhver, der har set det samråd, fik jo billedet af en minister, der var overrasket over sagen i FE,« siger Karsten Lauritzen.

De vedholdende, men forgæves spørgsmål fra forsvarsudvalgets medlemmer blev blandt andet stillet med henvisning til, at Berlingske før samrådet havde afdækket, hvordan medarbejderrepræsentanter i FE allerede mandag 17. august blev orienteret om, at to chefer i FE ville blive fritaget fra tjeneste.

Med andre ord fire dage før forsvarsministeren angiveligt kendte til sagens indhold.

Det er også i forvejen kendt, at Forsvarsministeriets departement har været tæt involveret i undersøgelsen af FE, efter at Berlingske i september fik aktindsigt i andre dokumenter om sagen.

Det blev dog først lørdag kendt, hvad Trine Bramsen personligt havde fået at vide. Senere samme dag skrev også Jyllands-Posten om de hidtil mørklagte dokumenter.

Forholdet er i forvejen anspændt mellem forsvarsministeren og flere af Folketingets partier i kølvandet på FE-sagens udbrud. Både opposition og støttepartier har efterlyst klare svar fra Trine Bramsen i sagen, som siden august har forgrenet sig i to spor på Christiansborg.

Det ene handler om selve de prekære aktiviteter i FE, som ikke mindst Enhedslisten ønsker at få belyst så vidt muligt.

Det andet handler om regeringens håndtering af sagen, som især borgerlige politikere anser for en unødvendig offentlig eskalering af sagen. Den er foreløbig kulmineret i hjemsendelsen af fem medarbejdere, herunder Lars Findsen, chef for FE, sammen med tre andre ledende medarbejdere. Og senest Thomas Ahrenkiel, tidligere chef for FE og siden departementschef i Forsvarsministeriet.

Tilsynets formand, landsdommer Michael Kistrup, har udtalt, at den dramatiske reaktion kom bag på ham. Og i starten af oktober tilbød ministeriet de fem hjemsendte medarbejdere, at de kunne få andre stillinger på samme lønvilkår, mens tre landsdommere undersøger sagen i et års tid.

Karsten Lauritzen, ud over, at ministre skal svare retvisende på Folketingets spørgsmål; hvorfor er det vigtigt, hvornår Trine Bramsen kendte til sagens indhold?

»Det er vigtigt, fordi det blev besluttet i al hast at hjemsende fem medarbejdere,« siger Karsten Lauritzen: »Hvis forsvarsministeren har vidst i månedsvis, hvad sagen drejede sig om, var det jo slet ikke nødvendigt at reagere så dramatisk.«

Allerede under samrådet om FE-sagen 23. september 2020 kritiserede flere partier, at de ikke fik konkret svar på, hvor længe Trine Bramsen havde kendt til sagens indhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Brud på ministeransvarlighedsloven

Berlingske har bedt professor Sten Bønsing om at vurdere sagen. Han er fagansvarlig for forvaltningsret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

Han vurderer, at det udgør et brud på ministeransvarlighedsloven, at Trine Bramsen ikke oplyste under samrådet, at hun siden december 2019 har kendt til i hvert fald den ene af de centrale kritikpunkter.

»Det mener jeg, at Trine Bramsen skulle have fortalt. For der er jo ingen tvivl om, at spørgerne gerne ville vide, hvornår hun reelt har kendt til sagens hovedpunkter,« siger Sten Bønsing.

Ministeransvarlighedsloven siger ikke blot, at en minister ikke må give Folketinget urigtige oplysninger. Ministre må heller ikke fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Folketingets bedømmelse af sagen.

»Det er ikke nok, at Trine Bramsen ikke direkte lyver. Sandhedspligten kræver også, at svaret reelt er fyldestgørende i forhold til spørgsmålet,« siger Sten Bønsing

Også Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, svarer »nej« til, om forsvarsministerens forklaring på samrådet i hendes øjne var overbevisende. Om forklaringen om, at Trine Bramsen ikke fik den konkrete kritik, før hun 21. august 2020 modtog tilsynets rapport og pressemeddelelse, siger Vermund:

»Man skal være politiker for ikke at blive kaldt løgner, når man kommer med en sådan udtalelse. Hvis en ansvarlig chef i en virksomhed havde udtalt sig sådan over for en bestyrelse, havde hun fået en gevaldig kritik – måske var hun røget ud på røv og albuer.«

De Konservatives forsvarsordfører, Niels Flemming Hansen, er mere afmålt i sin kritik:

»Jeg synes, at forsvarsministeren var noget vævende på sidste samråd, og jeg ser frem til at høre hendes forklaring på det næste.«

Hos Liberal Alliance betegner forsvarsordfører Henrik Dahl sagen som svær at acceptere, men påpeger samtidig, at det langtfra er ualmindeligt, at ministre tilbageholder oplysninger for Folketinget.

»Selvfølgelig er det svært at acceptere. Det er efter mange års skik og brug i Folketinget bare svært at gøre noget, med mindre en minister siger noget, der er lodret løgn,« siger han.

Radikale kan blive afgørende for Bramsen

Radikale Venstres Martin Lidegaard var én af de forsvarsordførere, som på samrådet 23. september borede i, hvornår forsvarsministeren fik besked om tilsynets anklager. På spørgsmålet om, hvorvidt han finder Trine Bramsens svar overbevisende, svarer han:

»Jeg har indtil videre ikke yderligere kommentarer.«

Radikale Venstres position kan få stor betydning, fordi partierne i blå blok sammen med de Radikale kan danne flertal om mistillid til ministeren eller kritik i form af en såkaldt næse.

Det var Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, der indkaldte til samrådet i september. Og adspurgt om hun – set i lyset af de nye oplysninger – finder det overbevisende, at Trine Bramsen lagde vægt på, at hun ikke kendte til tilsynets konkrete kritik før 21. august, siger hun:

»Præcis hvor meget Trine Bramsen har vidst, er svært for mig at afgøre. Derfor vil jeg holde fast i, at vi skal have undersøgt, hvad ikke bare Trine Bramsen, men også Claus Hjort Frederiksen – for den kom på bordet allerede i hans ministertid – og andre tidligere forsvarsministre, som har været involveret, har vidst.«

Forsvarsministeriets presseafdeling sendte fredag en skriftlig kommentar fra Trine Bramsen, hvor hun fastholdt, at hun først kendte til tilsynets kritik 21. august 2020.

»Som jeg tidligere har nævnt, blev jeg først bekendt med tilsynets alvorlige kritik den 21. august 2020. Før dette tidspunkt kendte jeg til tilsynets undersøgelse – men altså ikke den konkrete kritik, som jeg blev forelagt, da jeg modtog tilsynets undersøgelsesrapport og kopi af pressemeddelelse den 21. august 2020,« lyder det skriftlige svar.

Forsvarets Efterretningstjeneste, som har hovedkvarter på Kastellet i København og to indhentningsstationer – på Amager og her nær Hjørring – har ifølge TET begået flere lovbrud. Det blev offentligt kendt 24. august 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Holder fast

Her er formuleringen igen afgørende. For selvfølgelig så Trine Bramsen først Tilsynet med Efterretningstjenesternes færdige kritikpunkter, da de landede i august. Svaret forholder sig ikke til, at hun beviseligt kendte til substansen i mindst ét af kritikpunkterne allerede i december 2019.

Berlingske ville derfor gerne have talt med Trine Bramsen, så hun kunne uddybe sit svar. Det har hun ikke ønsket.

Forsvarsministeriet har i stedet bedt om spørgsmålene på skrift. Berlingske har bedt om svar på, om det er fyldestgørende at svare over for Folketingets forsvarsudvalg, at de konkrete kritikpunkter først tilgik Trine Bramsen 21. august 2020, når hun på flere måder blev spurgt til, hvor længe hun kendte til substansen i kritikpunkterne.

Og hvorvidt der er et sagligt argument for, at Trine Bramsen ikke fortalte Folketingets forsvarsudvalg, at hun siden 6. december har kendt til i hvert fald den ene af de problemstillinger, som skulle ende med at blive til netop et af de konkrete kritikpunkter – nemlig at FE tilsyneladende har vildledt tilsynet.

I sit svar gentager ministeriet Trine Bramsens udlægning.

»Det er korrekt, at ministeren først fik kendskab til den konkrete og alvorlige kritik den 21. august, hvor ministeren modtog en kopi af det uafhængige tilsyns pressemeddelelse og tilsynets konklusioner på undersøgelsen. Ministeren har, som det tidligere er oplyst, været orienteret om den igangværende undersøgelse. Men altså ikke den konkrete kritik. Såfremt konklusionerne på forhånd havde været kendt, havde tilsynet nok ikke fundet behov for at gennemføre en særlig undersøgelse af mange måneders varighed,« lyder svaret fra ministeriets presseafdeling.