Offentligheden får aldrig at vide, hvad FE-kommissionen skal undersøge

Regeringen lægger nu op til, at det end ikke må blive offentligt kendt, hvad den kommende undersøgelseskommission i FE-sagen rent faktisk skal undersøge. Heller ikke Folketinget får kommissoriet for undersøgelsen at se.

 

Skandalesagen om Forsvarets Efterretningstjeneste bliver mørklagt i en grad, så offentligheden end ikke får indsigt i, hvad den kommende kommission skal undersøge.

Skal alle punkter i den sønderlemmende kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne undersøges; eller er der forhold, som de tre landsdommere i den endnu ikke nedsatte undersøgelseskommission skal se bort fra? Pas. Det får offentligheden på intet tidspunkt at vide, hvis det står til regeringen.

»Der lægges således op til, at kommissoriet og sager, der relaterer sig til udarbejdelsen heraf, ikke vil blive offentliggjort og ikke vil være undergivet aktindsigt efter hverken lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden lovgivning,« står der i et netop fremsat lovforslag om nedsættelsen af en FE-kommission.

Regeringen har i forvejen ikke lagt skjul på, at, at offentligheden kan forvente yderst beskeden indsigt i undersøgelsens resultater.

Men det er usædvanligt, at end ikke kommissionens arbejdsspørgsmål, det såkaldte kommissorium, bliver offentliggjort. Det er ikke set før; hverken i Tibet-kommissionen, PET-kommissionen eller andre kommissioner gennem tiden.

Mærkeligt

Berlingske har vendt lovforslaget med to af Danmarks mest erfarne forskere inden for jura og offentlig forvaltning. Professor Sten Bønsing er fagansvarlig for forvaltningsret på Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

»Det er opsigtsvækkende, at man i forvejen har besluttet, at kommissoriet skal undtages fra aktindsigt. Det er meget specielt,« siger han.

Der kan vel at mærke godt kan være et sagligt argument for at undtage dele af kommissoriet, hvis de belyser konkrete, klassificerede forhold om efterretningstjenesten arbejde.

»Det kan jo godt tænkes, at man allerede i kommissoriet er nødt til at komme så meget ind på materien i sagen, at det skal holdes fortroligt. At man vælger at præcisere en bestemt form for indhentning, som kommissionen skal undersøge,« siger Sten Bønsing:

»Men det virker mærkeligt, at man ikke kan give aktindsigt i kommissoriet, og så overstrege eventuelle følsomme oplysninger«.

Offentlighedsloven giver i forvejen myndighederne rig mulighed for at undtage følsomme oplysninger. Faktisk står der specifikt i loven, at både oplysninger af betydning for statens sikkerhed og oplysninger af betydning for rigets udenrigspolitiske interesser kan undtages.

Således er der i forvejen fuld hjemmel i den eksisterende lovgivning til at mørklægge fortrolige oplysninger i kommissoriet.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) holdt pressemøde om FE-sagen 5. oktober 2020, hvor den fremmødte presse ikke måtte stille spørgsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe.

»Vi taler jo om politik her«

Lukkethed i en så politisk ømtålelig sag overrasker ikke Ditlev Tamm, professor emeritus i retshistorie og tidligere medlem af PET-kommissionen.

»Vi taler jo om politik og landets sikkerhed her. Man er jo meget naiv, hvis man tror, at politik går ud på at finde sandheden, eller at en kommissions opgave er at fortælle undrende danskere, hvad der foregår på det område,« siger han og forklarer, at kommissioner tjener to formål.

Første formål er at besvare arbejdsspørgsmålene i kommissoriet.

»Det andet formål med en kommission er jo at lukke sagen,« siger Ditlev Tamm.

Men regeringen har i forvejen – selv uden en nedsættelse af en kommission – efter hans opfattelse vid mulighed for at komme til bunds i sagen, hvis den ønsker det.

»Kommissionens opgave er ikke at få ny viden eller forståelse for sagen, men at afbøde en vanskelig politisk situation. Man kan nok heller ikke udelukke, at man i de interne kredse nogenlunde ved på forhånd, hvad svaret er på de spørgsmål, man beder kommissionen behandle,« siger Ditlev Tamm:

»Jeg kan ikke forestille mig andet, end at dem der beskæftiger sig med det her, har talt sammen og nogenlunde ved, hvad der er sket. Ingen i systemet kan lide overraskelser.«

Også mørklagt for Folketinget

Det bliver justitsminister Nick Hækkerup (S), der fastlægger undersøgelseskommissionens opgaver i et kommissorium.

End ikke alle de partier i Folketinget, der skal stemme om undersøgelsen, får kommissoriet at se.

»Det forudsættes,« lyder det i lovforslaget, »at justitsministeren forudgående inddrager Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne«. Det fremgår ikke, hvorvidt Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne, kendt som Kontroludvalget, får konkret indflydelse på kommissoriet.

»Det er jo helt aparte, at Folketinget ikke kan få kommissoriet at se. Jeg har aldrig oplevet noget, der ligner det her. Kontroludvalget får kommissoriet at se, men der sidder kun medlemmer af fem partier. Og de har tavshedspligt, så hvis der er noget helt skævt i kommissoriet, kan de ikke engang sige det til deres partifæller,« siger Eva Flyvholm, forsvarsordfører for Enhedslisten.

L 53: Forslag til lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste

»Der lægges således op til, at kommissoriet og sager, der relaterer sig til udarbejdelsen heraf, ikke vil blive offentliggjort og ikke vil være undergivet aktindsigt efter hverken lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller anden lovgivning.«


Hun forventer ikke, at Enhedslisten kan stemme for forslaget. Partiet er ikke er repræsenteret i Kontroludvalget, som består af Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Dansk Folkeparti.

Berlingske har bedt justitsminister Nick Hækkerup om at forklare, hvorfor det er nødvendigt at undtage selve kommissoriet for undersøgelsen fra aktindsigt. Justitsministeriet henviser til bemærkningerne i lovforslaget:

»Det skyldes, at den nærmere afgrænsning af den foreslåede undersøgelse vil indeholde klassificerede informationer,« fremgår det her.

Det fremgår ikke, hvorfor det er nødvendigt at mørklægge kommissoriet for undersøgelsen i sin helhed.