Særlig undersøgelseskommission skal kulegrave FE-sagen

Regeringen vil fremsætte lovforslag om en særlig undersøgelseskommission i FE-sagen. Ifølge Justitsministeriet skal en kommende kommission blandt andet undersøge flere kritikpunkter fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, herunder mulig indhentning og videregivelse af oplysninger om danske statsborgere og orienteringen af skiftende forsvarsministre.

Forsvarets Efterretningstjeneste, som har hovedsæde på Kastellet i København og indhentningsstationer på Amager og udenfor Hjørring (her på billedet) har ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne begået en stribe lovbrud. Tilsynets oplysninger er ifølge Berlingskes kilder baseret på hemmelige lydoptagelser af en række ansatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Regeringen har nu besluttet at fremsætte lovforslag om en særlig undersøgelseskommission i den såkaldte FE-sag. Det oplyser Justitsministeriet.

Sagen detonerede i slutningen af august, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne, TET, udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse med anklager om, at Forsvarets Efterretningstjeneste uberettiget har spioneret mod danske statsborgere og systematisk givet vildledende oplysninger til tilsynet, som altså skal monitorere, at spiontjenesten overholder loven.

Forsvarsminister Trine Bramsen bebudede tilbage i august en en undersøgelse af sagen. Det har siden været et åbent spørgsmål, hvordan undersøgelsen skal foregå, og hvad der konkret skal undersøges. Som en række eksperter har pointeret i Berlingske bliver undersøgelsen kompliceret betydeligt af, at stort set alle oplysninger om FEs arbejde er fortrolige og skal holdes indenfor en meget lille kreds af personer.

Sensitive oplysninger

Pressemeddelelsen fra Justiitsministeriet indikerer da også, at offentligheden kan forvente yderst beskeden indsigt i sagens substans. Blandt andet af hensyn til FEs udenlandske samarbejdspartnere.

»Det er en grundlæggende præmis for regeringen, at Danmark historisk har været og fortsat skal være en fuldt integreret del af den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. Den alliance bygger ikke mindst på, at Danmark bevarer et nært samarbejde med vores allierede. Det er desuden af hensyn til Danmarks og befolkningens sikkerhed en grundpræmis, at der ikke i forbindelse med undersøgelsen sker en spredning af meget sensitive oplysninger ud over det absolut nødvendige,« skriver ministeriet.

Således er det ikke en mulighed at oprette en kommission og fremlægge resultaterne efter samme skabelon som tidligere undersøgelser.

Især af hensyn til den betydelige mængde klassificeret materiale, skriver ministeriet, vil kommissionen blive nedsat ved en særlig lov, der »sikrer fortroligheden omkring de forhold, der undersøges«.

På et interimistisk møde med pressen i gården foran Justitsministeriet mandag eftermiddag understregede justitsminister Nick Hækkerup (S), at det er »afgørende for regeringen, at vores tillid til vores efterretningstjenester er intakt«. Ministeriet havde på forhånd meddelt, at Hækkerup ikke ville svare på spørgsmål fra pressen.

»Der er som bekendt klare grænser for, hvor meget jeg kan sige om sagen. Sådan må det være, når det i sidste ende handler om Danmark og vores allesammens sikkerhed. Men jeg vil sige, hvad jeg kan, om den kommende undersøgelse,« sagde Nick Hækkerup og opridsede herefter regeringens forslag.

Regeringen lægger op til, at tre landsdommere fra Vestre Landsret skal stå for undersøgelsen; at kommissionens beretning ikke vil blive offentliggjort; at kommissionen får mulighed for at foretage afhøringer; og at de afhørte får ret til en juridisk bisidder. Derudover, forklarede ministeren, har regeringen opstillet »fire grundpræmisser« for undersøgelsen.

»For det første er det afgørende, at der er tillid til, at efterretningstjenesterne agerer inden for deres beføjelser og samarbejder med det tilsyn, der skal kontrollere dem. For det andet tager vi udgangspunkt i en grundlæggende præmis om, at Danmark historisk har været og skal være fuldt integreret i den vestlige sikkerhedspolitiske alliance. For det tredje må undersøgelsen ikke føre til, at meget følsomme oplysninger udbredes udover det absolut nødvendige for at gennemføre undersøgelsen. Det handler ultimativt om at sikre, at vi fortsat har en velfungerende efterretningstjeneste, af hensyn til Danmark og befolkningens sikkerhed. Endelig, for det fjerde, bør undersøgelsen afsluttes hurtigst muligt, både af hensyn til de involverede personer og af hensyn til hurtigst muligt at skabe ro om Forsvarets Efterretningstjeneste,« sagde Nick Hækkerup, som efter at have orienteret pressen – som annonceret – afviste at svare på spørgsmål om rammerne for undersøgelsen.

Orienteringen af skiftende forsvarsministre

Undersøgelsen skal fokusere på de mest centrale og konkrete punkter i TETs kritik.

Det drejer sig ikke mindst om mulig indhentning og videregivelse af oplysninger vedrørende danske statsborgere; om orienteringen af skiftende forsvarsministre, om FEs eventuelle tilbageholdelse af oplysninger – og afgivelse af urigtige oplysninger – til TET; og desuden spørgsmålet om FEs uberettigede behandling af oplysninger om en ansat i TET.

Spørgsmålet om »orienteringen af skiftende forsvarsministre« har ikke mindst været i søgelyset, efter at Weekendavisen og Berlingske har omtalt, at sagen handler om en strengt fortrolig aftale fra 1990erne mellem FE og amerikanske NSA om adgang til data fra danske internetkabler.

Det fremgår også af pressemeddelelelsen, at justitsminister Nick Hækkerup undervejs kan få direkte indflydelse på, hvordan undersøgelsen skal forløbe:

Kommissionen vil »kunne rette henvendelse til justitsministeren, hvis kommissionen anser det for at være af væsentlig betydning, at der gennemføres en undersøgelse af andre forhold«.

»Justitsministeren vil herefter – i samråd med forsvarsministeren og Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne – træffe beslutning om, hvorvidt disse forhold skal omfattes af undersøgelsen,« skriver ministeriet.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) ankommer til åbent samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg 23. september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Inden for et år

Kommissionen skal så vidt muligt afslutte sit arbejde et år efter nedsættelsen. Ministeriet skriver samtidig, at kommissionen vil blive opfordret til at afklare spørgsmål af betydning for de ansatte, der har været tjenestefritaget som følge af sagen, »så tidligt som muligt«.

Lars Findsen, chef for FE, er stadig fritaget fra tjeneste sammen med tre andre ledende medarbejdere. Det samme er Thomas Ahrenkiel, tidligere chef for FE og indtil for nylig departementschef i Forsvarsministeriet, som blev fritaget fra tjeneste, umiddelbart inden han skulle have steget på et fly for at overtage posten som Danmarks ambassadør i Berlin.

Lovforslag forventes fremsat i Folketingets åbningsuge, hvilket vil sige indeværende uge; med henblik på at søsætte undersøgelsen inden årets udgang.

Den politiske opmærksomhed på sagen om FE har siden august delt sig i to overordnede spor. Dels om Trine Bramsens meget offentlige håndtering af sagen, som borgerlige politikere som tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har kritiseret. Dels om selve de muligvis ulovlige aktiviteter i FE, som ikke mindst Enhedslisten har talt for at få belyst så offentligt, som det nu lader sig gøre, i lyset af at FEs arbejde i al væsentlighed er klassificeret.

Kan ikke have tillid til, at sagen bliver undersøgt ordentligt

Og hos Enhedslisten er forsvarsordfører Eva Flyvholm ikke betrygget efter dagens udmelding fra regeringen.

»Det er vigtigt, at der kommer en undersøgelse. Regeringen vil ikke engang præsentere kommissoriet for Folketingets partier; så vi kan ikke se, hvad undersøgelsen rent faktisk skal indeholde. Det er højst usædvanligt. Vi mangler for eksempel at få svar på, om tidligere forsvarsministre og departementschefer har været med til at vildlede tilsynet og dække over ulovligheder,« siger Eva Flyvholm.

Forventer du ikke, at kommisoriet vil være indeholdt i det lovforslag, der bliver præsenteret i ugens løb?

»Nej, mit indtryk er, at lovforslaget ikke kommer til at indeholde meget mere, end det justitsministeren har sagt i dag. Som det ser ud nu, kan jeg simpelthen ikke have tillid til, at sagen bliver undersøgt ordentligt. Og det er dybt bekymrende,« siger hun.

Hos Venstre understreger forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt, at spørgsmålet om Trine Bramsens håndtering af sagen stadig skal belyses i et særskilt spor.

»Undersøgelsen ændrer ikke på, at vi fortsat er meget kritiske over for den måde, forsvarsministeren har håndteret sagen på. Det spor fortsætter sideløbende, og vi vil stadig have ministeren i samråd om sagen,« siger han.

Sideløbende med – og på baggrund af – den kommende undersøgelse vil der ifølge Justitsministeriet ske en opfølgning på TETs kritik i andre spor; blandt andet om en eventuel etablering af en whistleblowerordning og en revision af FE-loven. Justitsministeriet og Forsvarsministeriet vil som led i arbejdet med FE-loven også »se på rammerne« for tilsynet.