Sommeren 2013 blev begyndelsen på et årelangt forløb med politiske skærmydsler og en omfattende undersøgelse, der gav et kig ind i en af Tysklands dybeste statshemmeligheder.
I juni det år lækkede den amerikanske whistleblower Edward Snowden dokumenterne, der kastede lys over den globale masseovervågning udført af den amerikanske efterretningstjeneste National Security Agency, bedre kendt som NSA, og i den følgende tid stod det klart, at Tyskland var en central aktør i samarbejdet.