Dommere frygter for FE-kommissionens uafhængighed

Dommerforeningen advarer om, at regeringen principielt kan udnytte et særligt krav om sikkerhedsgodkendelse til at »håndplukke« bestemte dommere til at undersøge sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste. Regeringen er ikke indstillet på at droppe kravet om sikkerhedsgodkendelse i den penible sag.

 
Den følsomme sag om Forsvarets Efterretningstjeneste har forgrenet sig i flere retninger siden august. Se med her og forstå FE-sagen på 2 minutter og 45 sekunder. Fold sammen
Læs mere

Det bliver en undersøgelseskommission ulig nogen anden undersøgelseskommission, der hidtil er set i Danmark, som skal granske sagen om de danske spioners mulige lovbrud.

Kommissionen, hvis medlemmer endnu ikke er udpeget, skal undersøge anklagerne om, at Forsvarets Efterretningstjeneste blandt andet har spioneret mod danske statsborgere. Den adskiller sig fra Tibetkommissionen, Instrukskommissionen om Støjberg-sagen og sågar PET-kommissionen, da resultaterne aldrig bliver offentligt kendt: Advokaterne for de implicerede spionchefer må ikke høre vidneforklaringerne, og selv kommissoriet for, hvad der rent faktisk skal undersøges, bliver mørklagt.

Og så skal kommissionens tre dommere fra Vestre Landsret kunne godkendes til højeste sikkerhedsgrad.

Det får nu sammenslutningen af landets dommere til at advare om en risiko, som ellers mest af alt rimer på autoritære stater.

Nemlig at regeringen kan frasortere bestemte dommere af uigennemsigtige årsager med henvisning til sikkerhedsgodkendelsen. En risiko, der potentielt kan kompromittere selve kommissionens uafhængighed.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Søren Espersen (DF) under samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste på Christiansborg i september 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En meget uheldig situation

Dommerforeningen anbefaler således at droppe kravet om sikkerhedsgodkendelse, fordi det »giver anledning til prin­ci­pi­el­le betænkeligheder med hensyn til kommissionens uafhængighed«.

»Dermed sikres kommissionens uafhængighed ved, at det også for omverdenen står klart, at det ikke bliver muligt at »håndplukke« en bestemt dommer til at forestå undersøgelsen,« skriver Dommerforeningen.

Regeringen har på grund af sagens fortrolige karakter valgt at fremsætte et særligt lovforslag om undersøgelsen, som bliver førstebehandlet i Folketinget i dag.

Helt som det er sædvanligt for lovforslag, er de relevante organisationer blevet indbudt til en høringsrunde. Og det er her, Dommerforeningen i sit høringssvar er kommet med den opsigtsvækkende advarsel.

Dommerforeningen skriver vel at mærke ikke, at man konkret mistænker regeringen for at ville frasortere bestemte dommere af usaglige årsager. Men lovforslaget åbner alligevel for en risiko.

»Det foreslåede krav om sikkerhedsgodkendelse ville imidlertid i sin yderste konsekvens kunne føre til, at regeringen kunne fravælge en bestemt dommer på grundlag af oplysninger og et skøn, som i praksis ikke vil kunne oplyses eller efterprøves,« skriver Dommerforeningen i sit høringssvar.

»Det vil være en meget uheldig situation,« skriver Dommerforeningen.

Centralt for regeringen

Det er justitsminister Nick Hækkerup (S), der skal udpege de tre dommerne, men det skal ske efter indstilling fra præsidenten for Vestre Landsret. Regeringen er ikke umiddelbart indstillet på at droppe kravet om sikkerhedsgodkendelsen.

Justitsministeriet skriver i sine bemærkninger til høringssvaret, at »spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse er centralt for regeringen af hensyn til sagens særlige karakter«.

Justitsministeriet vil dog gå i dialog med Dommerforeningen om spørgsmålet, skriver ministeriet.

Dommerforeningen påpeger, at dommere ifølge Grundloven alene skal rette sig efter loven og dermed er sikret mod pression af nogen art. Dommere må ikke underkastes nogen form for instruktionsbeføjelser fra nogen myndighed.

Derudover er dommere vant til at håndtere følsomme og fortrolige oplysninger, skriver Dommerforeningen i sit høringssvar.

Forsvarets Efterretningstjeneste, som har hovedsæde på Kastellet i København, har ifølge Tilsynet med Efterretningstjenesterne begået en stribe lovbrud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En minimal risiko

Dommerforeningen har principielt set en pointe; men juridisk set er der ikke noget galt med kravet om sikkerhedsgodkendelse, og den reelle risiko for, at bestemte landsretsdommere bliver fravalgt på et usagligt grundlag, er minimal.

Det vurderer Frederik Waage, professor MSO i forfatnings- og forvaltningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

»Jeg kan godt forstå Dommerforeningens principielle indvending. Men forfatningsretligt er der ikke noget problem i kravet om en sikkerhedsgodkendelse. Der findes for så vidt heller ingen forfatningsretlige regler, som forbyder, at medlemmer af en kommission håndplukkes til opgaven,« siger han.

Et eksempel på en typisk sammensætning er Instrukskommissionen, som består af en dommer, en universitetslektor og en advokat. Det er i sig selv et særsyn, at en kommission består af tre landsdommere, som retspræsidenten indstiller.

Og der er især to muligheder, som gør det muligt at sikkerhedsgodkende dommerne og samtidig imødegå risikoen for, at regeringen på et usagligt grundlag kan udelukke dommere fra kommissionen, siger Frederik Waage.

»Det er landsretspræsidenten, der skal indstille de tre dommere. Hvis en af dem så ikke bliver sikkerhedsgodkendt, så bør det tilsvarende være landsretspræsidenten, der vælger en afløser,« siger han.

Der er aktuelt 38 dommere i Vestre Landsret foruden retspræsident Helle Bertung.

»Og regeringen kan jo ikke blive ved med at afvise de dommere, de ikke ønsker. På den måde bliver det ikke muligt for regeringen at håndplukke dommere,« siger Frederik Waage.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) holdt pressemøde om FE-sagen 5. oktober 2020, hvor den fremmødte presse ikke måtte stille spørgsmål. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Falske lodder i vægtskålen

Den anden mulighed er at lade TET eller en anden uvildig instans få indsigt i de forhold, der måtte belaste de landsretsdommere, der ikke kan sikkerhedsgodkendes.

»Så kan de verificere, at der ikke fra politisk side bliver lagt falske lodder i vægtskålen,« siger Frederik Waage.

Berlingske ville gerne have talt med Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, om høringssvaret, men han har ikke besvaret vores henvendelser.

Berlingske har spurgt Justitsministeriet, om Dommerforeningen har en pointe i, at kravet om sikkerhedsgodkendelse principielt medfører en risiko for, at regeringen kan håndplukke bestemte dommere.

Det svarer ministeriet ikke på, men gentager, at ministeriet vil gå i dialog med Dommerforeningen.

»Dommerforeningen rejser i sit høringssvar nogle principielle spørgsmål om sikkerhedsgodkendelse af de landsdommere, som efter lovforslaget skal udpeges som medlemmer af undersøgelseskommissionen. Justitsministeriet vil gå i dialog med Dommerforeningen herom,« skriver Justitsministeriets presseafdeling til Berlingske.