Med FN mod Israel og ytringsfrihed

FN blev skabt for at sikre menneskerettighedder og menneskelig værdighed. Nu vil de muslimske lande bruge FN til at fordømme Israel og indskrænke ytringsfriheden. Det næste store slag står om en konference om racediskrimination.

Ytringsfrihed på spil. Her en pakistansk reaktion på de danske Muhammed-tegninger i 2006. Fold sammen
Læs mere
Foto: AFP

En lang række franske og tyske intellektuelle og forfattere skriver i disse uger under på en protestskrivelse mod en FN-konference. Det drejer sig om en racismekonference, der afholdes i april 2009 og har fået navnet Durban II, fordi den første racismekonference i 2001 blev afholdt i den sydafrikanske by Durban. Durban II er en officiel FN-konference, hvis vedtagelser er gældende for FNs medlemslande.

Konferencens forberedende arbejde ledes af Gaddafis repræsentant fra Libyen, og de muslimske lande er sammen med Kina, Rusland og en række lande i Sydamerika og Afrika allerede ved at vinde kampen om dagsordenen. Den står på fordømmelse af Israel, men nu også med et krav om indskrænkning af ytringsfriheden, for ifølge muslimske repræsentanter er kritik af islam udtryk for islamofobi og dermed diskrimination af muslimer.

Udsigten til endnu en hadkampagne mod Israel og en indskrænkning af ytringsfriheden har fået vestlige intellektuelle til at reagere. Det begyndte med, at den franske filosof Pascal Bruckner i juni i år opfordrede til boykot af Durban II-konferencen. Derefter tilsluttede en lang række af førende franske intellektuelle som f.eks. filminstruktøren Claude Lanzmann, forfatteren Elie Wiesel samt filosofferne Alain Finkielkraut og Andre Glucksmann sig boykotten. Fra Frankrig vandrede protestaktionen til andre lande og her fik boykotten tilslutning af bl.a. forfatteren til romanen »Familien Bertini« Ralph Giordano, den prisbelønnede polemiker Henryk Broder, den svenske forfatter Lars Gustafsson, den tyske forfatter Peter Schneider, samfundsfilosoffen Russell A. Berman og den tyske historiker Matthias Küntzel.

I Danmark har samfundsdebattøren Mikael Jalving taget initiativ til en boykot-aktion. af Durban II.

»Hvad der foregår i FNs menneskerettighedsråd og kommer til at udspille sig ved Durban II- konferencen er den største trussel mod vor ytringsfrihed og frie tanke, fordi rådets tankesæt risikerer at sive fra FN ned i EU og videre ned i de nationale lovgivninger og skabe præcedens. I sammenligning med den trussel var afbrændingen af danske ambassader efter Muhammed-krisen bare småpisseri,« siger Mikael Jalving.

Skarpe reaktioner
De mange intellektuelle har reageret så skarpt, fordi FNs menneskerettighedsråd og Durban- konferencen har lagt op til, at religionskritik skal betegnes som diskrimination. Lande som Libyen, Algeriet, Cuba og Saudi-Arabien styrer tingene i FNs Menneskerettighedsråd, og det er i dette regi kampen allerede er begyndt om ytringsfriheden. Allerede i marts vedtog Menneskerettighedsrådet en resolution med en ikke-bindende opfordring til et internationalt forbud mod krænkelse af religioner.

Ved Durban I-konferencen i 2001 blev hovedemnet Israels behandling af palæstinenserne og på de ikke statslige organisationers (NGO) specielle konference blev en lang række fordømmelser af Israel vedtaget. Man vedtog at sidestille zionisme og racisme og det flød ifølge iagttagere med karikaturer med klart antijødisk indhold. Derimod var der ikke et ord om f.eks. behandlingen af folk i de muslimske lande.

Fra europæisk side forholdt man sig afventende, mens amerikanerne udvandrede. De europæiske politikere forsvarede sig med, at det lykkedes at bløde op for en række af resolutioner ved den officielle konference. Flere europæiske statsledere har dog sagt, at europæerne ikke vil acceptere en gentagelse af forløbet fra 2001.

Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy har således udtalt:

»Durban konferencen i 2001 førte til uacceptable excesser fra visse stater og mange ikke statslige organisationer, som forvandlede konferencen til et forum vendt mod Israel og det har ingen glemt.«

Det eneste land, der indtil nu har trukket sig fra forberedelsen til konferencen i Geneve i 2009, er Canada, men både USA, Australien og Israel har udtrykt stærk betænkelighed ved at deltage.

Konsekvenser for logivning
Ved Durban II konferencens forberedende møder har muslimske repræsentanter foreslået, at alle udtryk, der fremkalder islamafobi skal forbydes. Det pakistanske medlem af den forberedende komite, Marghoob Saleem Butt, sagde lige ud: »Det mest urovækkende fænomen er den intellektuelle og ideologiske legitimering af islamofobi. Det kommer til udtryk i blasfemi og det bruger yrtringsfriheden som dække.«

Det indgår i den foreløbige optakt til konferencen, at de generelle vedtagelser i Durban II også skal have konsekvenser for de enkelte landes lovgivning. I oplægget til konferencen har ledelsen allerede udtrykt krav om, at de enkelte lande skal forsøge at tilpasse deres nationale lov med indholdet i den internationale standard, der bliver vedtaget i Durban. I samme oplæg defineres ytringsfriheden som »en hovedudfordring og hindring« for at imødegå nutidige former for racisme.

Henryk Broder er en af Tysklands mest skarpe debattører skrev i Der Spiegel: »Sevfølgelig handler FN Menneskerettighedsråds sager ikke om muslimske fanatikeres dæmonisering af kristendommen eller om de antijødiske karikaturer i iransk prssse. Næh, de handler om at knuse enhver kritik af islams konsekvenser og kvæle enhver diskussion om islam og menneskerettighederne. Havde en paves repræsentant udkastet et sådant forslag, var der blevet gjort anskrig i den vestlige presse, men fordi formålet er at beskytte islam, »fredens religion« fra krænkelse, er der kun en larmende tavshed at høre i vestlige medier.«