Københavns Kommune har ikke styr på handicappede

De mange handicappede københavnere, der er placeret enkeltvis uden for kommunen, har det ifølge nye eksterne tilsyn godt. Men de officielle papirer er mangelfulde for 23 af borgerne.

Københavns Kommune erkender et årelangt svigt af handicappede borgere - blandt andet på bostedet Møllen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Der skal ryddes op i papirstakkene i Københavns Kommune. De officielle papirer for 23 ud af 34 udviklingshæmmede borgere, som Københavns Kommune har placeret enkeltvis uden for kommunens egne grænser, er nemlig mangelfulde, viser en orientering fra socialforvaltningen.

»Handicapcenter København har foretaget en analyse af de 34 enkeltmandsprojekter på voksenområdet, som viser, at der for (...) 23 borgere er forhold ved godkendelse og kontrakter, som skal afklares. Forvaltningen arbejder videre på denne afklaring«, står der i notatet.

Berlingske har flere gange bedt socialforvaltningen uddybe, hvorledes kontrakterne er mangelfulde. Men forvaltningen er ikke vendt tilbage med et svar.

Efter afsløringen af, at bostedet Møllen i Kalundborg blandt andet brugte ulovlig indespærring i små rum og ulovlig video-overvågning, fortalte socialdirektør Anette Laigaard, at yderligere 34 borgere var »fløjet under radaren.«

Det indebærer blandt andet, at hverken hun eller socialudvalget blev løbende orienteret om de anbragte borgere, at der ikke blev ført eksternt tilsyn med ét eneste af stederne, og at flere af stederne ikke var godkendt til at tage sig af de udviklingshæmmede. Derfor skulle alle tilbuddene kigges efter i sømmene af blandt andet Handicapcenteret, som altså nu skal have afklaret en række ting med hensyn til borgeres kontrakter og godkendelsesproceduren af stederne.

Alle de anbragte trives

Socialudvalget i Borgerrepræsentationen krævede i kølvandet på Møllen-sagen, at der blev lavet et eksternt tilsyn af tilsynsvirksomheden Revas, eftersom der frem til da udelukkende var lavet interne tilsyn af kommunens egne folk på de 34 enkeltplaceringer.

De besøg er nu gennemført for alle borgere på nær en enkelt. Berlingske har endnu ikke fået udleveret tilsynsrapporterne af socialforvaltningen, men i en orientering til Borgerrepræsentationen skriver forvaltningen, at Revas’ tilbagemelding overordnet er, at »alle borgerne på tilbuddene har det godt og trives«.

Enkelte ting skal rettes op: På to af stederne har Revas måttet repetere de lovpligtige krav om indberetning efter brug af magt. En enkelt borger er ikke rigtigt placeret på sin plads, og nogle af stederne skal blive bedre til at dokumentere deres arbejde med borgeren.

Et andet dokument fra socialforvaltningen viser, at priserne for de enkelte borgeres tilbud varierer meget. Nogle af borgerne er udadreagerende og har brug for massiv pædagogisk støtte døgnet rundt. En enkelt borger kostede således 4,8 millioner kroner at anbringe i 2012. Men de fleste placeringer kostede mellem 150.000 og 500.000 kroner per borger sidste år.

Vil have penge tilbage

Kommunens egne interne tilsyn og fem års viden om ulovlige forhold på bostedet Møllen fik ikke stoppet de kritisable forhold. Først da pårørende til beboeren Nadeem Aslam kontaktede kommunens whistleblower-ordning, fordi de havde mistanke om vold på grund af blå mærker, skete der noget. Den eksterne tilsynsvirksomhed Revas blev sendt på besøg og skrev en sønderlemmende kritik af stedet i sin rapport i december sidste år. Tre af de fem beboere er blevet flyttet, mens Københavns Kommune overtog ansvaret for de resterende to borgere, der bor i en slags familiepleje for voksne.

Ifølge socialforvaltningens pressechef, Flemming Platz, var det samlede beløb for placering af Møllens fem beboere i gennemsnit 10,4 millioner kroner årligt. Det beløb bør give anledning til overvejelser, mener Lars Aslan Rasmussen (S), der er medlem af socialudvalget:

»Det lyder som om, at kommunen har et tilgodehavende. Hvis vi på nogen måde kan få nogle penge igen, skal vi have det. Det skal vi have en grundigere forklaring på.«

Dansk Folkepartis Finn Rudaizky undrer sig også.

»Når man har fået et tilbud på 24 timers pædagogisk overvågning, og botilbuddet i stedet benytter for eksempel videoovervågning, så har man vel ikke fået det, man har betalt for,« siger han.

Intet tilgodehavende

Men selv om der er blevet betalt et tocifret millionbeløb til et bosted, der brugte ulovlige metoder, vil kommunen ikke bede om at få penge refunderet. I et svar til socialudvalget skriver Anette Laigaard: »Forvaltningen vurderer ikke, at man har et tilgodehavende hos ejerne af Møllen«.

I en mail til Berlingske uddyber Anette Laigaard det standpunkt:

»Socialforvaltningen har ikke noget, der peger på, at Møllen har faktureret timer, som man ikke har leveret i forhold til borgerne på stedet. Det er kvaliteten af indsatsen på stedet, der ikke har været i orden,« skriver hun.