»Kommunen lyttede ikke til os«

Gennem otte måneder prøvede familien til den stærkt udviklingshæmmede Ali Zaazaa at få ham flyttet fra bostedet Møllen. Først da familien gik til kommunens ombudsmand, blev han flyttet.

Alis søster Fatima Zaazaa er glad for, at hendes bror har fået et nyt sted at bo, og fortæller at han har fået det bedre. Foto: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indtil Ali Zaazaa blev voksen, sov han hjemme hver nat. Hans mor, Rachida Boucchkaoui, passede sønnen, der lider af infantil autisme, til han var 20 år. Hvor end moderen gik i den lille lejlighed i Brønshøj, gik Ali efter. I 2005 flyttede han til et specialiseret døgntilbud »Møllen« i Kalundborg. De første år var Ali fortsat glad. Men i slutningen af 2011 begynder Ali at ændre sig så meget, at familien har svært ved at genkende ham. Ali, der ikke har noget sprog, havde for eksempel fået en ny høj lyd.

»Det var en skræmmende høj lyd. Man fik kuldegysninger af den,« siger hans søster Fatima Zaazaa. Alis mor, Rachida Boucchkaoui, tilføjer. »Han har boet hos mig i 20 år, jeg har aldrig hørt den lyd før,« siger hun.

I fem år har Københavns Kommune kendt til ulovlige forhold på bostedet Møllen i Kalundborg. Her har socialforvaltningen haft placeret nogle af sine mest behandlingskrævende udviklingshæmmede voksne i enkeltmandstilbud hver for sig. Fra 2007 er kommunen blevet advaret om stedet gang på gang blandt andet på grund af manglende indberetninger om magtanvendelse, ulovlig videoovervågning og indespærring i rum så små som 2,5 gange 1,5 meter. Først i december 2012 opsagde Københavns Kommune alle aftaler med Møllen. Da Berlingske fortalte historien i fredags, skrev socialborgmester Mikkel Warming (Ehl.) i en mail, at det var »en klar fejl«, at kommunen ikke langt tidligere har fået stoppet ulovlige forhold på Møllen.

»Socialforvaltningen gør sit bedste for at passe på de borgere, der er i vores hænder. Men når mennesker har med mennesker at gøre, så sker der fejl. Det vigtige i denne sag er, at langt de fleste pårørende har ment, at beboerne havde det godt på Møllen.«

Særligt Mikkel Warmings udtalelse om, at de fleste pårørende var tilfredse med Møllen, har fået Alis familie til at kontakte Berlingske. Familien har behov for at sige, at de i lang tid har forsøgt at råbe kommunen op. Da Ali begyndte at ændre adfærd, gik familien flere gange med sin bekymring til kommunen for at få Ali fjernet. Men ifølge dem lyttede Handicapcenter København først til dem, efter at de gik til kommunens ombudsmand, borgerrådgiveren 26. november 2012.

Forløbet i 2012 er dokumenteret i den aktindsigt, Rachida Boucchkaoui har søgt i sønnens sag. Her står der blandt andet, at hun 5. marts 2012 møder uanmeldt op på Handicapcenter København. »Alis mor oplyser, at Ali har det dårligt og har ændret adfærd de sidste måneder. Hver gang han kommer på besøg, fremstår han meget ked af det, græder og råber. Ydermere har han blå mærker og nogle andre mærker, som ligner brændmærker. Alis mor har tidligere kontaktet bostedet og snakket med Claus (Claus Christensen, leder af bostedet Møllen, red.) om Alis adfærd. Claus har informeret, at en medarbejder er blevet flyttet grundet manglende forståelse for Alis problematik. Dog har Ali ikke fået det bedre.«

Den 8. marts rykker Rachida Boucchkaoui for at få et botilbud i København: »Allerhelst vil værge/mor have, at han flyttede lige nu, men familien ved godt, det ikke er muligt. Mor bliver nervøs og ked af det, når det ikke går godt med Ali,« står der i referatet.

Sagsbehandleren skriver, at værgen vil modtage et botilbud, så snart der er et ledigt.

Familien prøver igen at kontakte kommunen 12. juni 2012.

»Ali græder en del, oplyser hun, og hun synes ikke, bostedet respekterer, at hun er værge. Hun fortæller om en episode, hvor bostedsleder Claus har råbt ad hende. Dette er hun blevet meget bange for,« står der i referatet.

Før Ali begyndte at få det dårligere, fik familien tilbudt et nyt bosted til ham på Amager. Det skete 1. juli 2011. Dengang takkede familien nej, da Ali efter deres udsagn på det tidspunkt stadig havde det godt og kun ville blive forvirret af at blive flyttet.

Hver anden weekend kom Ali på besøg hos familien i Brønshøj. Men i efteråret 2012 aflyste leder Claus Christensen flere gange. Fredag 23. november 2012 fik Rachida Boucchkaoui at vide af Møllens leder, at Ali kun kunne være hjemme i fire timer. Han kunne altså ikke sove i Brønshøj. Men Ali var vant til, at han kunne lægge sig ind i sengen og tage sit tøj af. Her opdagede moderen, at Ali havde store blå mærker på kroppen. Søsteren Fatima Zaazaa, der er sosu-hjælper, kom forbi og kiggede på mærkerne, som hun mener kan stamme fra en fiksering, hvor Ali for eksempel er blevet holdt fast i gulvet med et knæ i ryggen. De fortæller til Berlingske, at de ringede oprørt til Handicapcenter København, der ifølge familien afviste at tage ned på Møllen og undersøge forholdene. Da familien ikke følte, de fik hjælp fra Handicapcenteret, indberettede de sagen som »omsorgssvigt/muligvis vold« til kommunens ombudsmand, borgerrådgiver Johan Busse. Denne henvendelse fra familien omtaler socialforvaltningen i dag som en »whistleblowersag«, skønt sagen er blevet til efter familiens klage og ikke en af kommunens ansatte. I en redegørelse til socialudvalget henviser kommunen til Møllens forklaring på de blå mærker.

»Møllen viste via videooptagelser dokumentation for, at beboeren havde fået de blå mærker, fordi han blandt andet kastede sig ind i væggen og slog sig hårdt på lårene,« står der.

Familien er uenig i, at de blå mærker kunne være opstået på den måde. Ifølge dem har han aldrig tidligere været selvskadende.

Men deres indberetning fik alligevel sat skub i nogle ting. Socialforvaltningen besluttede at sende sit private tilsyn Revas på besøg hos alle Møllens fem enkelte beboere. Tilsynsrapporten fra Alis bolig er skarp i rapporten fra 10. december 2012: »Der er ophængt et videokamera på Alis badeværelse, som kan vise badeværelse og soveværelse.« »Der er en kraftig låge foran døren. Medarbejderne oplyser, at han derfor ikke kan komme ud. Hvis den var åben, raserer han det hele, mener de. Han kan godt, hvis han vidste det, åbne lågen indefra,« står der i rapporten. Tilsynet skriver, at personalets måde at tiltale Ali virkede, som om »medarbejderen kaldte på et dyr.« De kiggede over lågen og råbte »Ali, hvor er du, kom og sig hej,« skriver de i rapporten. De skriver også, at ingen af de tre medarbejdere kendte til reglerne for magtanvendelse, og at medicinen i Alis rodede medicinskab mangler navn og CPR-nummer.

Familien får på et tidspunkt nogle af de optagelser at se, som er filmet fra det ulovligt opsatte kamera. »Han går frem og tilbage, og han kigger op i kameraet. Frem og tilbage og kigger op i kameraet,« siger Rachida Boucchkaoui.

»Det var som at se et dyr i et bur. Det var meget grænseoverskridende. Han gik rundt nøgen derinde, og så kunne medarbejderne sidde der og kigge på ham inde i personalerummet. Han havde intet privatliv,« supplerer Fatima Zaazaa.

Den kritiske rapport fik kommunen til at flytte Ali allerede før jul. Familien fortæller, at han virker gladere på sit nye bosted i Vordingborg. Men de sidder tilbage med en stor skuffelse over kommunen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor kommunen ikke gør noget ved vores bekymring. Vi siger gang på gang, at Ali har ændret adfærd. At vi ikke kan genkende ham. De sender stadig ikke nogen derud. Kommunen lyttede ikke til os. Så gik vi til borgerrådgiveren, og pludselig undskyldte de. Hvorfor skulle der gå så lang tid?« spørger Fatima Zaazaa.

Socialforvaltningen meddeler, at de ikke kan besvare nogen spørgsmål på grund af hensynet til personfølsomme oplysninger.

»Københavns Kommune har lagt alle dokumenter, der er tilladt i forhold til tavshedspligten, frem på hjemmesiden. Vi er ikke enige i fremlæggelsen af sagsfor- løbet, men det vil være et brud på tavshedspligten, hvis socialforvaltningen kommenterer den yderligere. Det er socialforvaltningens klare opfattelse, at vi har reageret hurtigt og korrekt på whistleblowersagen,« skriver kommunens pressemedarbejder i en mail.

Leder af Møllen Claus Christensen har heller ikke ønsket at udtale sig.