Hun er kvinden, der skal redde de Radikale i København

Det var en udsat kvinde i Afrika, der for alvor fik 43-årige Mia Nyegaard til at engagere sig i politik. Nu er den radikale hovedstadspolitiker og forretnings­udvikler blevet partiets spidskandidat.

Lørdag d. 28. oktober 2017 kl. 12 gik startskuddet til opsætning af byrådsvalgplakater. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mia Nyegaards slogan lyder: »Der er forskel på folk«.

Den nye radikale spidskandidat i hovedstaden har valgt de ord, længe før hendes nu tidligere partikollega og borgmester Anna Mee Allerslev måtte sige et dramatisk farvel til kommunalpolitik. Ordene er i disse tider nemme at ironisere over, men de peger også på kernen i den opgave, den 43-årige selvstændige forretningsudvikler og socialordfører har få uger til at løse – at få vælgerne overbevist om, at der vitterligt er forskel på Mia Nyegaard og den forhenværende spidskandidat.

»Nu ser vi fremad.« Det er dét, Mia Nye­gaard selv mener, at hun kommer til at sige mest i de kommende dage, hvor hun ikke længere står som nummer fem på kandidatlisten. Hendes håb er dog, at hun i stedet får lov til at tale om politik.

»Det har været nogle hektiske dage. Jeg har været medlem af partiet i 17 år og har både organisatorisk og folkevalgt erfaring. Det er nok også grunden til, at det blev mig. En af mine mærkesager er, at jeg gerne vil samarbejde med alle om radikal politik. Det er virkelig noget af det, jeg går ind på rådhuset med,« siger hun.

Vidt omkring

Ved siden af posten som socialordfører passer Mia Nyegaard sin forretning som selvstændig forretningsudvikler. Kaster man et blik på hendes lange CV, afslører det en kvinde, der har været vidt omkring i både politik og erhvervsliv. Hun er uddannet cand.scient.pol. og MA i Afrikastudier fra Københavns Universitet og har arbejdet som blandt andet EU-rådgiver, forskningsassistent, strategisk rådgiver og direktør for en virksomhed, der laver gourmetchokolade. Politisk har hendes mærkesager været at afskaffe hjemløsheden. I dag peger hun særligt på, at børn og unge i København skal kunne se imod en tryg fremtid.

»Fra erhvervslivet har jeg en erfaring, jeg kan bruge i forhold til blandt andet personale­ledelse og eksekvering. Mine politiske kolleger fra udvalget siger, at jeg stiller nogle andre spørgsmål, fordi jeg har en anden baggrund. Det er sundt at veksle mellem det politiske liv og erhvervslivet,« lyder det.

Vendepunkt i Afrika

Mia Nyegaard er et barn af 80ernes parcelhusdanmark. Hendes mor var tjenestemand på rådhuset i Fredericia, og faren var ansat hos DSB. Familien var socialdemokratisk, men den personlige frihed har altid været vigtig for politikeren. Derfor føltes både de Radikale og hovedstaden som et mere oplagt livsvalg.

Da Mia Nyegaard var i Afrika i 2000, interviewede hun en kvinde med fem børn, der ikke måtte eje noget jord. Kvinden fortalte, at demokratiet var det eneste, der fik hende til at tro på en bedre fremtid for hende og børnene.

»Der sagde jeg til mig selv, at når jeg kom hjem, skulle jeg melde mig ind i et parti. Og så var det jo sådan, at mange statskundskabs­studerende i slutningen af 90erne var omkring de Radikale. Mine venner tilbage fra gymnasiet ville nok have sagt, at jeg ville ende med en direktørkarriere. Men jeg er for nysgerrigt et menneske.«

Den tyske kansler, Angela Merkel, bliver nævnt som et af de politiske idoler, fordi hun udstråler en stærk ro og evne til at samle. Mia Nyegaards egne tidligere kollegaer betegner lokalpolitikeren som et benhårdt arbejdende ærligt menneske, der er god til at organisere og netværke. Det skudsmål giver hun også sig selv:

»Jeg vil nok blive beskrevet som en, der er meget direkte og ærlig. Jeg er meget umiddelbar og siger ja tak til de chancer, der byder sig. Det er også grunden til, at jeg har haft et så skørt job som turistguide på en sydafrikansk farm.«

Klassisk social-liberal politik

Det var i 2009, at Mia Nyegaard for alvor fandt sit slogan. Sammen med Anker Brink Lund lavede hun på CBS et forskningsprojekt, hvor de arbejdede ud fra tesen om, at man i velfærdssystemet skal turde behandle folk forskelligt i forhold til deres behov.

»Det handler om, at vi kan støtte og give den rigtige hjælp til dem, der har brug for det. For mig er det klassisk social-liberal politik. At vi sætter de mest udsatte først og samtidig sætter andre borgere mere fri.« siger hun.

Timerne, der er tilovers, bliver brugt i selskab med kæresten og vennerne. Mia Nye­gaard forsøger også at afsætte tid til yoga, som hun har uddannet sig til at undervise i. Ellers holder hun af at sidde ved vandet i det København, der nu for alvor er blevet hendes skæbne. Det København, der skal se, at der er forskel på folk.