Fra #MeToo til #MeeToo

Læs mere
Fold sammen

Det mest uhyggelige ved sagen om beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev er, at man ikke er overrasket.

Gid man var. Gid man tænkte: Hold da op en god historie. Er du sindssyg en skandale, og nu holder verden da ikke længere.

Men jeg er bare blevet bekræftet i, at min følelsesdrevede politikerlede ikke er en døgnflue skabt af få brodne kar i centraladministrationen og på diverse rådhuse. Anna Mee Allerslev-sagen er bare endnu en sag, hvor man om en politiker tænker: Here we go again.

Når den 33-årige, radikale Djøf-politiker på den måde fremviser både sin privilegieblindhed og talent for klichéfyldte talebobler, så har jeg et forslag:

Hvad med at politikere med selvindsigt lærte lidt af den aktuelle #MeToo-kampagne, hvor kvinder på sociale medier deler erfaringer om seksuel forulempelse eller krænkelse.

Foto: Martin Sylvest. Pressemøde på Københavns Rådhus kl. 13.30 i dag den 25. oktober 2017 Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev trækker sig og inviterer til pressemøde på Københavns Rådhus i dag onsdag den 25. oktober 2017 kl. 13.30 (foto: Martin Sylvest/ Scanpix 2017) Fold sammen
Læs mere

#MeeToo skulle den nye kampagne hedde opkaldt efter den aftrådte radikale borgmester.

Min politikerlede ville dulmes, hvis politikere, der har »syndet«, og efterfølgende ville komme ud af skabet og under hashtagget #MeeToo dele deres personlige beretninger. Om det er magtfuldkommenhed, ansvarsforflygtigelse eller letgennemskuelig brug af indholdsløse floskler er lige meget. #MeToo-kampagnen handler godt nok om ofrene for krænkelser. Politikernes #MeeToo skulle være syndernes skriftestol.

Det ville synliggøre et demokratisk problem, at politikere, der har trådt i spinaten, fortalte om, hvordan og hvornår de har forulempet befolkningens retfærdighedssans eller krænket vores intelligens.

De kunne også bare skrive på Facebook eller Twitter eller et andet socialt medie: »Jeg har engang talt så meget udenom, at journalisten, der spurgte, gik hjem og brækkede sig #Meetoo« eller »Jeg hjalp engang en murer-ven med at få en byggetilladelse. Det skulle jeg ikke have gjort. Undskyld. Slut op om #Meetoo«.

Via #MeeToo kunne man også samle ind til en demokratisk førerhund til de mest privilegieblinde politikere og beslutningstagere. #MeeToo kunne være et lille lys i mørket for dem.

#MeeToo ville ikke kun blive et nyt forum for ærlige politikere. Anna Mee Allerslev kunne som plaster på såret over at være blevet afsløret og verfet ud af Københavnsk politik tilmed få ristet en digital rune over sit politiske virke.

Det skulle selvfølgelig ikke være en offentlig gabestok eller offergørelse af de modige politikere, der trådte frem. Blot en kampagne, der kunne give de modigste folkevalgte lejlighed til at vise, at ikke alle politikere er magtfuldkomne teknokrater eller nepotistiske regelryttere og floskelpushere.

Den selverkendelse ville måske udvikle en selvjustits, der kunne komme den værste politikerlede til livs.