En farverig og stædig politiker førte blå blok i alvorlig krise

Rasmus Jarlov trives godt i modvind uanset om emnet er chikaner mod jøder, karrierekvinders tiltrækningskraft, homoseksuelle vielser eller integration i hovedstaden.

Foto: Jens Astrup

Rasmus Jarlov er ikke den type politiker, der bare retter ind og går i et med den mørkegrønne farve i det konservative logo. Slet ikke. Han vil gøre en forskel, blive set, provokere og befinder sig bedst lige der i centrum for den politiske debat, hvor han nu for alvor er havnet. Han har prøvet det før - om det var karrierekvinder, homoseksuelle vielser eller chikaner over for jøder, han udtalte sig om - men aldrig med så alvorlige konsekvenser som den nuværende sag kan ende med at få.

Om det er stædighed, forfængelighed, retskaffenhed eller bare en veludviklet vedholdenhed, der førte Jarlov ud i den voldsomme konfrontation med miljøminister Eva Kjer Hansen kan det være svært at afgøre, men sikkert er det, at Rasmus Jarlov ikke er en person, der finder sig i noget. Han bliver ved til han får sin vilje. I over en uge har han bedt om én ting af regeringen og Eva Kjer Hansen. Hun skulle erkende at de tal, der ligger til grund for regeringens beregninger for udledning af kvælstof i den nye landbrugspakke ikke var retvisende. Han forsøgte igen og igen med en stribe eksperters opbakning, en hasteindkaldt høring og talrige opfordringer i medierne. Mindre stædig blev han ikke af, at især Liberal Alliance til det sidste hånede ham for ikke have deltaget tilstrækkeligt i forhandlingerne, for ikke at kunne læse og sætte sig ind i sagerne.

Til sidst blev ydmygelserne og afvisningerne for meget. På et langt og stormfuldt samråd i Folketinget tirsdag forsøgte han hele tre gange at få den afgørende indrømmelse fra ministeren. Men uden held.  Kun en lille stjerne med en fodnote kunne der eventuelt være plads til. Til sidst gav Rasmus Jarlov Eva Kjer Hansen en sidste chance for at erkende, at tallene ikke var retvisende. Men miljøministeren afviste, hun havde lyttet til forskernes kritik, men fastholdt at alt var lagt frem.

Derefter gik det stærkt. Konservativ mistillid, pressemøde med Pape Poulsen og dyb krise i den blå blok. »Jeg synes, det er ærgerligt, at man vil vælte en minister, fordi man ikke selv har læst papirerne og har forberedt sig ordentligt,« fremturede Simon Emil Ammitzbøll fra de konservatives ærkerivaler, Liberal Alliance.

Rasmus Jarlov, som blev valgt ind i Folketinget sidste sommer efter i flere omgang at have vikarieret, har ofte været en kontroversiel og farverig figur i partiet. I 2010 vikarierede han blandt andet som kirkeordfører, mens Løkke Rasmussen var statsminister, Her gjorde han sig til talsmand for, at folkekirken skulle indføre et vielsesritual for homoseksuelle, som Konservative ellers tidligere havde været imod. Protesterne stod i kø, men også de rosende ord.

Den konservative landbrugsordfører med meget mere nævnes ofte som kronprins, hvis Søren Pape Poulsen en dag skulle finde livet i toppolitik for surt. Han er en fremragende kommunikator. I fem et halvt år sad han i Københavns Borgerrepræsentation, og det gik ikke stille af. Ofte endte det med, at han alligevel fik det, som han gerne ville.  Efter gentagne grove chikaner og overgreb på jøder i København arrangerede han en »kalotmarch« gennem blandt andet Nørrebro, hvor der bor aller flest muslimer i København. Demonstrationen blev kritiseret fra mange sider blandt andet af dagbladet Politiken som mente, at den ville føre til unødig konfrontation. »Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt,« skrev avisen i en leder med et citat af Paulus. Men det endte alligevel med, at både kirkeminister Manu Sareen, SF’eren Lisbeth Bech Poulsen og en række muslimske repræsentanter deltog til stor - og udtalt - tilfredshed for Rasmus Jarlov.

Andre gange har reaktionerne været overvældende. En Facebook opdatering kostede en voldsom shitstorm mod Rasmus Jarlov. Han kommenterede en statistik, der viste, at de fleste kvindelige topledere er singler med ordene:

»Mænd vil bare gerne have en kvinde, som er sød og pæn og tager lige så gerne en lærerinde eller sygeplejerske som en topleder. Karrierekvinder er svære at imponere. Kvinder vil gerne have en mand, som de kan se lidt op til, og det er svært for karrierekvinder at finde. Karrierekvinder har derfor færre mænd, som de er interesseret i, og de mænd, som de er interesseret i, har ikke en ekstra interesse i dem. Benægt det bare, men det er sådan, det fungerer.«

Og så brød kønsdebatten ud, som kun en tåbe ikke frygter.

Rasmus Jarlov er født og opvokset i Århus - efter egen beskrivelse i det rødeste hjem som søn af Carsten og Lisbeth Jarlov. Han er ualmindeligt glad for at rejse og har besøgt næsten alle lande i verden. Engang havnede han i et congolesisk fængsel. Efter tre runder røg han ud af Vild med Dans med en sjælden overgivende attitude:

»Jeg må bare erkende, at der er nogen der er bedre til at danse end mig.«

Politisk ligger han på den konservative højrefløj, strammerfløjen i udlændingepolitikken. I Københavns Kommune kæmpede han indædt mod det røde bystyres i hans øjne alt for bløde håndtering af integrationsproblemerne. Han er mere EU-kritisk end de fleste konservative og går ind for en hård retspolitisk kurs. Før sidste valg var der kræfter i partiet, som forsøgte at få den tidligere formand og udenrigsminister Per Stig Møller, som ikke viste sig meget i Folketinget, til at trække sig, så suppleanten Rasmus Jarlov kunne komme ind. Men den Frederiksberg-konservative Per Stig Møller ønskede ikke at gøre plads for strammeren Rasmus Jarlov.

Hvorfor han er konservativ? blev han spurgt før sidste valg. Fordi partiet er det eneste, der kombinerer en stram udlændingekurs med lavere skatter, svarede han.

Men engang imellem kommer Rasmus Jarlov også galt af sted, som da han efter valget i 2011 ikke blev valgt ind og stod uden arbejde i et halvt år. Han tog chancen og lejede en gammel bus, som han ville tjene penge på at transportere turister i. Rundt til seværdigheder. Mens han sad i bussen og ventede på et lesbisk par fra San Francisco i USA, lyttede han til radio i 20 minutter, har han fortalt i et interview med Jubii.

»Bussen var færdig og kunne ikke starte. Der var ikke mere strøm tilbage, fordi jeg havde hørt radio. Jeg måtte tilkalde vejhjælp, og turen blev forsinket,« fortalte han til mediet.

En anden gang svarede han prompte på Facebook på en henvendelse fra  Mave- Tarmforeningen, som ville have ham til at medvirke som kendt ansigt i en kampagne for flere offentlige toiletter. Han skulle blandt andet indsende et billede af sig selv eventuelt siddende på kummen. Den hoppede Jarlov ikke på, ha ha. og hånede initiativet, som han antog for at være satire. Men henvendelsen var ægte, og foreningen blev rasende.

Lige så ægte er den krise, som den borgerlige blok - måske på grund af Rasmus Jarlovs stædighed eller ihærdighed - er havnet i. Men han befinder sig fint i centrum for en gedigen politisk fejde.