Nationalbanken har sat processen i gang, der skal ende med nye danske pengesedler. Se de otte bedrifter og personer, der kan vælges, og klik dig hen til afstemningen i bunden af artiklen.
Der er nu nye motiver på vej på de danske pengesedler.
I dag har Nationalbanken sat gang i en proces, hvor det skal besluttes, hvilke historiske personer der fremover skal pryde de danske 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.
Allerede nu har Nationalbanken udvalgt otte personer, som kan komme i spil til sedlerne.
Nationalbanken selv beskriver pengesedlen som »et betalingsmiddel og et stykke brugskunst«.
Nationalbankens motivbeslutning er en længere proces, hvor vi i øjeblikket stadig befinder os i idéfasen.
Nationalbanken har udvalgt de otte personer ud fra over 150 ideer fra uddannelsesinstitutioner og museer, der var inviteret til at dele deres ideer til motiver, emner og temaer.
Nationalbanken beskriver, at forsiden på de kommende pengesedler vil bestå af »vigtige bedrifter og personerne bag«.
»Bedriften vil være hovedmotivet på sedlens forside, mens portrættet af personen bag bedriften vil være i sedlens vandmærke,« skriver Nationalbanken på sin hjemmeside.
Listen består af følgende otte personer og medfølgende beskrivelse på Nationalbankens hjemmeside.
Inge Lehmann og jordens kerne
Inge Lehmann (1888-1993) var seismolog og statsgeodæt.
Som den første nogensinde fremsatte hun i 1936 teorien om, at jorden har en fast indre kerne. Hendes opdagelse er en stor videnskabelig bedrift, der revolutionerede forståelsen af jordens indre struktur og bidrog til udviklingen af moderne geofysik.
Tycho Brahe og astronomi
Tycho Brahe (1546-1601) var astronom.
Han udviklede nøjagtige måleinstrumenter og indsamlede omfattende data om himmellegemerne. Hans præcise observationer banede blandt andet vejen for opdagelser om solsystemet med solen i centrum og stella nova. Han bidrog til viden om rumnavigation, som siden har været med til at gøre Danmark til en internationalt anerkendt rumnation.
Arnarulunnguaq og Thuleekspeditionen
Arnarulunnguaq (1896-1933) var polarforsker og ekspeditionsdeltager.
Hun deltog på Knud Rasmussens femte Thuleekspedition i 1921-1924 fra Grønland til Stillehavet. Hun var den eneste kvindelige deltager på den 18.000 kilometer lange ekspedition og hendes bidrag var afgørende for, at ekspeditionen blev gennemført.
Marie Krogh og behandling af diabetes
Marie Krogh (1874-1943) var fysiolog, læge og forsker.
I 1914 blev hun dr.med. som en af de første kvinder i Danmark. Hun forskede især i stofskifte og ernæringsfysiologi. Hun arbejdede tæt sammen med sin mand, nobelpristager og læge August Krogh, og sammen har de haft stor betydning for behandlingen af diabetes i Danmark.
Arne Jacobsen og dansk design og arkitektur
Arne Jacobsen (1902-1971) var arkitekt og designer.
Han er bredt anerkendt og har haft stor betydning for dansk og international design- og arkitekturhistorie. Han står blandt andet bag bygningsværker som Nationalbanken og Aarhus Rådhus samt kendte danske møbelklassikere, for eksempel Syveren, Svanen og Ægget.
Tove Ditlevsen og Barndommens Gade
Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter.
Hun har skrevet romaner og digtsamlinger, blandt andet Barndommens Gade og Pigesind. Hun er især kendt for sine skildringer af samtidens kvindeliv. Ved siden af sit forfatterskab var hun i knap 20 år brevkasseredaktør på Familie Journalen.
H.C. Andersen og eventyr
H.C. Andersen (1805-1875) var forfatter og digter.
Han er verdensberømt for sine eventyr. Han har skrevet over 150 eventyr, blandt andre Den Lille Havfrue og Den Grimme Ælling. Udover at være forfatter er han også kendt for sine ikoniske papirklip.
Benny Andersen og samfundsskildringer
Benny Andersen (1929-2018) var digter og komponist.
Hans bøger har gennem generationer givet gode, fælles læseoplevelser. Han er især kendt for børnebogen Snøvsen og digtsamlingen Svantes viser.
På sedlernes bagside skal der være et tema, der binder sedler sammen på tværs af de fire sedler i seddelserien: 50-, 100-, 200- og 500-kronesedler.
De tre temaer er Havet, Blomster og Hverdagsliv.
Sedlerne forventes først at gå i trykken fra 2028-2029 og frem. I mellemtiden kan du til og med 2. juni tage stilling til, hvilke bedrifter og personer du ønsker på sedlerne.
Når Nationalbanken træffer den endelige beslutning, vil de »trække på input fra borgere«, skriver Nationalbanken i en pressemeddelelse.
