Dokumentation: Det sagde Løkke på pressemødet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen inviterer ikke alene de Konservative, men regeringens øvrige støttepartier til et møde, der vil afgøre, om Venstre-regeringen kan fortsætte. Statsministeren tog ikke imod spørgsmål efter en kort tale onsdag eftermiddag, hvor han indkaldte partierne til mødet kl. 16.

Foto: Liselotte Sabroe

»Det seneste døgn har vi været vidner til et forløb, der har været ret ekstraordinært og som i mine øjne er meget alvorligt og meget overraskende. I går holdt jeg her i statsministeriet mit ugentlige møde med lederne af de tre andre borgerlige partier, som vi gør det hver tirsdag.

På det møde fik jeg ingen signaler - som i ingen signaler - om at en ministerstorm var under opsejling. I går aftes modtog jeg så en opringning ud af det blå fra formanden fra Det Konservative Folkeparti, som kunne meddele, at de Konservative ikke nærer tillid til en af mine ministre. En ret dramatisk udvikling, der er svær at forstå.

Derfor indkaldte jeg partilederne fra regeringens parlamentariske grundlag til et møde sent i aftes for simpelthen at blive klogere på, hvad det her er et udtryk for. For at kunne forstå hvad der var sket i løbet af dagen, som pludselige havde ændret situationen så markant.

På mødet udtrykte alle partier, at der var opbakning til regeringen. At der er opbakning til den fødevarepakke, som efter planen skal vedtages i Folketinget i morgen. Så langt så godt. Og siden har jeg så brugt tiden på at orientere mig lidt grundigere i selve sagen. Forstå tallene i dybden. At forsøge at forstå, om der er givet urigtige oplysninger til Folketingets forligskreds.

Og det må jeg sige: Det har jeg meget, meget svært ved at se skulle være tilfældet. Situationen er i dag, at miljø- og fødevareministeren har gennemført præcist den pakke, som ikke bare regeringen, men alle borgerlige partier gik til valg på, og som vi senere har indgået en politisk aftale.

Men på trods af det, er der nu pludselig ikke tillid til ministeren længere. Så kunne man spørge sig selv: Har den mistillid virkelig en sådan karakter, at den ikke kan overvindes? Har den mistillid virkelig en sådan karakter, at den skal føre til at det borgerlige samarbejde kører fast.

For det er jo der, vi er i mine øjne. For mig handler det om langt mere og andet. Det handler dybest set om, det borgerlige projekt er levedygtigt. Om der er tillid mellem partierne. En tillid, der gør, at vi sammen kan lede landet. Det har vi brug for at finde ud af. For Danmark står i udfordringer til op over begge ører. Vi står midt i en kæmpemæssig migrations- og flygtningekrise, som sætter Europa og Danmark under et hidtil uset pres.

Vi står med en store udfordringer om at genskabe vækst og optimisme og udvikling i hele Danmark. Vi har behov for at flytte tusindvis af danskere fra passiv forsørgelse ind i arbejdsfællesskabet for at sikre, at vores samfund kan hænge sammen. Og vi skal udvikle og forbedre vores velfærd i en situation hvor den offentlige økonomi er presset, og hvor ønskerne er mange.

At løse de opgaver er det, som jeg har taget på mig. Venstre har taget på os. I et ind til nu godt og levedygtigt samarbejde med de andre partier. Og vi har opnået resultater på kort tid. Men nu står vi i sandhed i en skæbnestund. Med noget af en gordisk knude.

For tingene er kørt fast. Og så siger man jo om gordiske knuder, at dem skal man bare hugge over. Og det kan jeg da også godt få øje på. Det kan man da nemt gøre. Den ene nemme måde at hugge den gordiske knude over på, er jo, at jeg skiller mig af med miljø- og fødevareministeren. Men hende har jeg sådan set tillid til.

Hende anser jeg som en dygtig og hårdtarbejdende minister, som loyalt har knoklet for at gennemføre ikke bare regeringens politik, men også den politik, som de blå partier sammen gik til valg på. Så det er ikke nogen særligt attraktiv løsning. Selv ikke fordi det kan skabe præcedens. Vi kan ikke have et samarbejde, hvor man uden varsel pludselig trækker taburetten under en minister. Hvem bliver så den næste.

Den anden måde at hugge den gordiske knude over på, er at udskrive et folketingsvalg. Det er bestemt også en mulighed. Men det rummer jo i sig selv en risiko, hvor folk må spørge sig selv om hvorvidt danskerne så kort tid efter at vi har haft et folketingsvalg, synes at det er det, vi skal bruge tiden på. Når vi står midt i aktuelle udfordringer, der kalder på handling nu og her.

Det kan også betyde, at ansvaret for at løse de store udfordringer bliver spillet i hænderne på nogle andre. At det pludselig er de Radikale, der skal sidde for bordenden, når flygtninge- og immigrationspolitikken skal håndteres. At det er Enhedslisten og SF, der skal sidde for bordenden, når skattepolitikken skal drøftes. Så det er egentlig ikke særligt attraktivt.

Det forekommer mig ikke særligt attraktivt at hugge den gordiske knude over. Og derfor er spørgsmålet, om det egentlig ikke måskle er bedre at prøve at løse den. Det vil jeg i hvert fald gerne give et forsøg. Jeg vil gerne række hånden frem til de Konservative.

Se, om der er mulighed for at forhandle en løsning i mindelighed. Og derfor har jeg netop inviteret partilederne fra regeringens parlamentariske grundlag til forhandlinger her i Statsministeriet klokken 16.00 i eftermiddag. Så må de forhandlinger afklare, om der kan findes en mindelig løsning, hvor tilliden kan genopbygges.

Om vi i første række kan færdiggøre drøftelserne om fødevare- og miljøpolitikken på en måde, som er er tilfredsstillende for alle og kan genskabe tilliden. Og dernæst mere afgørende om der er basis for et fortsat borgerligt samarbejde, så vi undgår et nyvalg. Jeg vil så stærkt, som jeg kan appellere til de borgerlige partier om at tage imod denne invitation til at forsøge til at klinke skårene.

Vedstå sig det ansvar, som vi sammen har taget for at bringe Danmark videre. Og derfor række jeg nu hånden frem og indbyder til forhandlinger - ikke kun til de Konservative, men også til Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Tak skal I have.«

Se hele pressemødet her: