Direktør i appel til regeringen: I overser hovedpersonerne i beskæftigelsesindsatsen
Med de rigtige valg i beskæftigelsesindsatsen kan vi skabe et bæredygtigt arbejdsmarked. Med de forkerte valg kan vi ende med at skabe unødigt bureaukrati.

Med de rigtige valg i beskæftigelsesindsatsen kan vi skabe et bæredygtigt arbejdsmarked. Med de forkerte valg kan vi ende med at skabe unødigt bureaukrati.

Hvis den danske beskæftigelsesindsats var en tv-serie, ville man aldrig være i tvivl om, hvem der havde hovedrollerne. Det ville være virksomhederne og de ledige.
På filmsettet ville instruktør, makeupartister, og lyd- og kamerafolk servicere og guide hovedrolleindehaverne, så de kunne præstere deres ypperste og finde hinanden til sidst.