Industrihemmeligheder fra danske erhvervsvirksomheder, ledende politikeres tankegange og - hvis det er muligt - militærforhold. Det er de forhold i Danmark, som Rusland i dag bruger spioner til at komme tættere på.

Det fortæller efterretningsforsker ved Forsvarsakademiet Flemming Splidsboel, efter det torsdag kom frem, at den finske professor fra Københavns Universitet, Timo Kivimäki, er tiltalt for spionvirksomhed for den russiske efterretningstjeneste.

Selvom spionage er noget, man ofte forbinder med Den Kolde Krig, ser man stadigvæk spionage i 2012.

Russerne er ifølge Flemming Splidsboel meget aktive.

- Efterretningstjenester har stadigvæk behov for at få informationer, som man ikke kan få tilfredsstillet ved elektronisk indhentning som aflytninger og overvågninger. I forhold til hvad der sker i Danmark, så er russerne meget begrænset i forhold til elektronisk overvågning, siger Flemming Splidsboel.

NATO- og EU gør Danmark interessant

Han forklarer, at det typisk er industrispionage og til dels spionage rettet mod politiske forhold, som russerne arbejder efter at få.

Hvad mener ledende politikere om forskellige forhold? Hvad har Danmark tænkt sig at gøre? Hvordan vil vi stemme? Hvordan forholder vi os til forskellige typer af konflikter? Det er denne type politiske spørgsmål, som russerne er interesserede i, forklarer forskeren:

- De har ikke nogen særskilt interesse i at spionere i Danmark. Men de har interesse i at vide noget om, hvad der sker rundt omkring i verden inklusive Danmark, fordi Danmark er et NATO-land og et EU-land, siger Flemming Splidsboel.

Den finske professor Timo Kivimäki er ifølge Weekendavisen tiltalt for under møder med i alt fire russiske agenter at have leveret sikkerhedspolitiske vurderinger og informationer af interesse for den russiske efterretningstjeneste. Derudover skulle han have givet navne og informationer om personer i Danmark, som russerne kunne være interesserede i at rekruttere som agenter.

Nægter sig skyldig

Men professoren nægter sig skyldig i alle anklager.

- Russerne, jeg mødtes med, var efter min opfattelse almindelige diplomater fra ambassaden, og jeg har derfor ikke hjulpet efterretningsagenter. Ingen af dem er efterfølgende blevet udvist af Danmark som persona non grata, og det var de vel blevet, hvis PET vidste, at de var spioner, siger Timo Kivimäki til Weekendavisen.

- Og selv hvis de var agenter, har jeg kun givet dem vurderinger, analyser og argumenter, som kunne stå i enhver videnskabelig artikel inden for mit område, som er freds- og konfliktforskning, fortsætter han.

Var han påvirkningsagent?

Hvis oplysningerne har været offentligt tilgængelige, tror Flemming Splidsboel ikke, at de i sig selv er interessante for den russiske ambassade og den russiske efterretningstjeneste. Han formoder i stedet, at Rusland ville bruge Timo Kivimäki som en slags »påvirkningsagent«. At han skulle præsentere et særligt billede af Rusland i for eksempel den danske offentlighed men også andre steder, forklarer han.

Han afviser dog ikke, at der kan komme noget frem senere, der vil vise, at Timo Kivimäki har haft en anden type materiale.

- Men almindelig offentligt tilgængeligt materiale, det kan de godt selv skaffe, siger han.

Flemming Splidsboel fastslår, at hvis Timo Kivimäki vidste, at han samarbejdede med agenter fra en fremmed efterretningstjeneste og har fået penge for det - så er det ulovligt. Professoren er tiltalt efter den såkaldte "spionage-paragraf", der kan give op til seks års fængsel.