Ifølge PETs tidligere chef er PET helt sikre i deres sag. Ellers havde tiltalen aldrig fundet sted.

Den finskfødte professor Timo Kivimäki er i dybeste hemmelighed blevet anholdt af PET for overtrædelse af den såkaldte 'spionparagraf', straffelovens paragraf 108. Den har fokus på personer, der, uden direkte at have afsløret statshemmeligheder, har hjulpet et fremmed lands efterretningsvæsen til at kunne operere i Danmark. Men paragraffen er sjældent blevet brugt.

- Der skal en del til, før man bliver tiltalt i sådan en dag. Man skal for det første kunne føre bevis for, at den pågældende var klar over eller havde en formodning om, at de pågældende, han talte med var efterretningsfolk. Og det mener man så, at man kan i denne sag. Ellers rejser man ikke en tiltale, fortæller Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for PET, til bt.dk.

Derfor er det heller ikke nok kun at have indicier mod tiltalte i disse sager.

- Der skal tungtvejende beviser til. Man skal være sikker på, at sagen kan føre til en dom. Det er i hvert fald den formodning, man skal gå ud fra. Så kan det godt være, at domstolene er uenige, men så stærk skal formodningen være. Man skal føle, at den sag man har, er stærk nok bevismæssigt til at den pågældende får en dom. Ellers tiltaler man ikke personen, siger Hans Jørgen Bonnichsen

Meget sjældne tiltaler

Det var PET, der stod bag den årelange overvågning af den finskfødte professor, og det var også dem, der anholdt manden tilbage i 2010.  

- De havde ikke anholdt ham, hvis ikke de havde været sikre. Så enkelt er det, siger Hans Jørgen Bonnichsen, der kan fortælle om to andre spionagesager, en i 1992, hvor en ansat ved Gladsaxe Kommune havde udleveret folkeregisteroplysninger til russerne, og en anden sag tilbage i koldkrigstiden. Men i begge de sager blev der ikke rejst tiltale. 

- Det siger lidt om, hvor sjældent det er, at man rejser tiltaler, siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Normalt er der også andre muligheder for at reagere i spionagesager. Man kan udvise personen og erklære den pågældende 'non grata'. Man kan tage direkte kontakt til den pågældende, eller også kan man kontakte en pågældende efterretningstjeneste, for at få spionagen stoppet. Men det er ikke sket i denne sag.

- Man har her formentligt følt, at der ikke var nogen vej tilbage. Man er måske kommet for sent ind i forløbet, eller man kan se, at der her er tale om ulovlig aktivitet, fortæller den tidligere PET-chef og slår fast, at man skal være opmærksom på, at universitetsprofessoren er tiltalt efter den såkaldt 'milde' spionparagraf, ikke den hårde.

Den milde spionparagraf

Den 'milde' spionparagraf betyder, at man har været medvirkende til at fremmende efterretningstjenester har kunnet arbejde på dansk jord. Ikke at man har videregivet statshemmeligheder. 

Alligevel kan man ifølge Hans Jørgen Bonnichsen ikke sammenligne de to paragraffer.

- Jeg vil sige, at alle spionageaktiviteter er slemme. Alene det at man har medvirket til, at fremmede efterretningstjenester kan arbejde på dansk jord, er strafbart, fortæller han.