Lufthansa har fået sit første mega-fly

Det tyske luftfartsselskabs første A380 superjumbo skal flyve mellem Frankfurt og Tokyo.

Personalet har samlet sig foran Lufthansas nye Airbus A380 og byder maskinen velkommen i Frankfurt Lufthavn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johannes Eisele
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lufthansa er det andet europæiske luftfartsselskab, der har fået verdens største fly i sin flåde.

Læs også: Vinderen af 1.000.000 bonuspoint er fundet

Onsdag leverede Airbus-fabrikkerne det første af de i alt 15 store A380 fly, som Lufthansa har bestilt.

Flyet, der koster 300 mio. euro (2,25 mia. kr.), er forsinket tre år fra fabrikken. Airbus har haft store problemer med at holde tidsplanerne i produktionen, oplyser Lufthansa.

Air France, der først fik sit mega-fly med plads til mere end 520 passagerer, har det i rute mellem Paris og New York. Lufthansas skal flyve mellem Frankfurt og Tokyo, og det bliver sat i rute fra 11. juni.

Selskabet regner med at få leveret yderligere tre A380 fly sidst på året. De skal efter planen bruges på rutene til Beijing og Johannesburg.

Der er nu 27 megafly i luften
Den nye superjumbi kommer til Lufthansa midt i en svær tid for selskabet, som for tiden er fastlåst i en bitter lønforhandling med piloterne.
Dertil kommer de økonomiske følger af askeskyerne fra den islandske vulkan, der stadig er i udbrud, skriver eTurboNews.

Airbus har siden oktober 2007 leveret i alt 27 A380-fly til henholdsvis Singapore Airlines, Quantas og Emirates samt Air France og nu Lufthansa.