Sådan beskatter svenskerne boliger

Svenskerne tog for flere år siden det opgør med beskatning af boligværdier, som Danmark er ved at varme op til.

Foto: Jan Jørgensen.
Læs mere
Fold sammen

Flere politiske partier kigger misundeligt over Øresund på svenskernes beskatning af fast ejendom. Her tog politikerne nemlig allerede i 2008 et opgør med ejendomsskatten, der i flere år havde været stigende upopulær blandt boligejere. Den steg nemlig som i Danmark i takt med stigende ejendomsværdier - men uden det skatteloft, som i Danmark delvist har indefrosset udviklingen og dermed problemet.

Derfor blev ejendomsskatten i Sverige afskaffet i 2008 og erstattet af en kommunal afgift, fastighetsavgift, som for parcelhuse er underlagt et loft på 7.112 kroner eller 0,75 procent af den vurderede værdi.

For lejligheder er loftet på 1.217 kroner per bolig og højest 0,3 procent af vurderede værdi.

Pensionister kan højest komme til at betale mere end fire procent af deres indkomst i ejendomsskat, og visse nyopførte ejendomme med ejerlejligheder - som er et relativt nyt fænomen i Sverige - er i en årrække fritaget for ejendomsskat.

Reformen i 2008 betød også, at der blev indført en afkastskat ved salg af parcelhuse og ejerlejligheder. Det er på 20-22 procent af overskuddet, og den kan udskydes mod at betale en afgift på cirka 0,5 procent af udskudte beløb.

Selvom flere partier herhjemme er inspirerede af den svenske model, påpeger Ingela Gabrielsson, økonom i en af Sveriges største banker, at særligt tre problemer plager det svenske boligmarked efter skatteomlægningen. For det første har det svenske ejendomssystem skabt mangel på billige boliger, fremhæver hun. Dertil har systemet sendt boligpriserne i vejret, mens svenskerne har fået mindre incitament til at skifte adresse, fordi en flytning udløser en mærkbar skatteregning.

»Disse skatteregler er grunden til de problemer, vi har på det svenske boligmarked i dag. Da det er meget dyrt at købe en anden bolig, tøver folk med at skifte deres nuværende bolig ud med en ny,« siger Ingela Gabrielsson, privatøkonom i Nordeas svenske afdeling og uddyber:

»Når man sælger, skal man betale skat af fortjenesten. Dette kan man vælge at udskyde, men så er man nødt til at betale et årligt gebyr, mens der stadig er en skattegæld, som venter på en. Samtidig er det meget dyrt at købe en ny bolig, så man bliver nødt til at tage nye realkreditlån. Denne situation skyldes det faktum, at vi mangler huse og lejligheder, hvilket hele tiden øger priserne,« siger hun.

Samlet set råder Ingela Gabrielsson Danmark til at være meget varsom med at indføre en ejendomsbeskatning som i Sverige.