Rentestigning koster 20.000 boligejere dyrt

20.000 boligejere er ramt af sidste uges rentestigning, hvor renten tog det første ryk opad i årevis.

Foto: Sophia Juliane Lydolph.
Læs mere
Fold sammen

Boligejerne har opsagt et huslån uden at kurssikre et nyt lån. Det kan hurtigt koste en besparelse på 10.000 kr. Nykredit opfordrer ejerne til at opføre sig som boligejere - ikke rentespekulanter.

Det skriver Dagbladet Børsen.

- Det er en empirisk lektie i, at man skal huske at tegne en fastkursaftale. Man skal huske, at man er boligejer og ikke rentespekulant. Det kan godt være, at det ser dyrt ud at sikre sig, men renten ændrer sig, og vi ved ikke, om den skal op eller ned de næste uger, siger Sune Worm Mortensen, områdedirektør i Nykredit og chef for rådgivningen.

De 20.000 boligejere, som er havnet i rentefælden, er ved at omlægge lån. De har opsagt deres fastforrentede lån i slutningen af april, men har ikke kurssikret sig frem til de nye lån, som først er klar om to måneder. Kursfaldene nåede helt op på 4 point i sidste uge. Eftersom et tabt kurspoint koster 10.000 kr. pr. lånt million, så koster sidste uge en boligejer med et lån på 2 mio. kr. 80.000 kr. Dog råder eksperterne boligejerne til at tage rentehoppet med ro - lånene er stadig superbillige.