Da investorerne vågnede op

De kraftigste rentestigninger siden finanskrisen skaber undren blandt økonomer. Men renten var faktisk blevet for lav, siger flere. Uro om Grækenland er ikke forklaringen.

Foto: Thomas Lekfeldt. Foto: Thomas Lekfeldt.
Læs mere
Fold sammen

Berlingskes medarbejder var i banken onsdag for at kurssikre en omprioritering, og det var jo ærgerligt, at det møde ikke blev holdt nogle dage tidligere. Men på den anden side godt, at det ikke blev udskudt mere. Uroen og kursfaldene på obligationsmarkederne fortsatte nemlig torsdag, og stadig uden nogen påviselig god grund.

De seneste dages kursfald og rentestigninger er de kraftigste, vi har oplevet siden finanskrisens højdepunkt i 2008 og 2009, og økonomerne er stadig reelt ude af stand til at give osn god forklaring.

Det eneste man kan konstatere, det er, at for en uge siden, i slutningen af april, begyndte kurserne at skride ganske voldsomt på både obligations- og aktiemarkeder over hele Europa.

Og nej, det er ikke på grund af Grækenland. Renterne på græske statsobligationer er faktisk faldet de seneste dage, så markedsdeltagerne ser åbenbart en lille smule mere optimistisk på situationen her.

Det er heller ikke, fordi ECB har ændret politik. Tværtimod, den europæiske centralbank pumper i øjeblikket penge ud på markedet som aldrig før, og den har tænkt sig at fortsætte sine opkøb af obligationer i mere end et år frem.

Renterne var blevet for lave

De første døgn har bankøkonomerne forsøgt sig med såkaldt tekniske forklaringer - nogle investorer skulle angiveligt have »taget gevinsten hjem«, eller »taget korte positioner«, og så videre.

Den slags forklaringer dækker gerne over, at økonomerne ikke aner, hvad der foregår, og torsdag var Sydbanks cheføkonom, Jacob Graven, den første til at indrømme, at det nok var sådan, det hang sammen.

»Der er ikke nogen klar årsag til den seneste uges kraftige rentestigning,« skrev han i en kommentar.

Men alligevel. Kan der være en fornuftig forklaring? Renten var jo faktisk meget, meget lav. Nu er den bare meget lav.

»Helt grundlæggende mener jeg, at investorerne pludselig er vågnet op og har sagt. »hold da kæft, er renterne virkelig så lave?« Og så er de kommet frem til den konklusion, at renterne simpelt hen var blevet for lave til de økonomiske nøgletal,« siger Jacob Graven i en uddybende kommentar.

»Jeg mener klart, at renteniveauet nu er mere fair end for et par uger siden. Men hvorfor det lige præcis sker nu, og ikke er sket for et par uger siden, det er svært at forklare.«

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Andre end Jacob Graven peger på, at renterne faktisk var blevet for lave.

»Hvis man virkelig tror på, at det vil lykkes ECB at forankre inflationsforventningerne igen, så gav det ingen mening at handle de tyske statsobligationer på de ydelser, de lå på for bare nogle få uger siden,« sagde Jean Medecin fra investeringsselskabet Carmignac Gestion SAs investeringskomité til Bloomberg.

Og herhjemme bemærker Frank Øland fra Private Banking i Danske Bank, at olieprisen er steget, og vækstforventningerne øget. så det var ikke så underligt, at renterne også skulle stige.

»Den stigende oliepris og forbedrede vækstudsigter har medvirket til at fjerne deflationsfrygten i Europa og sendt inflationen og inflationsforventningerne op. Det betyder, at ECB kan hæve de pengepolitiske renter tidligere. Forventninger om tidligere stramning af pengepolitikken - primært i Europa - bør sende markedsrenterne op, aktierne ned og styrke euroen. Præcis det vi har set«, skriver Frank Øland i en kommentar.

En hektisk uge

Frem til og med tirsdag i sidste uge lå de tyske tiårige statsobligationer ret stabilt på en rente på omkring 0,15 procent, altså stort set ingenting. Om onsdagen, altså 29. august, begyndte de at stige.

Stigningerne fortsatte torsdag i denne uge, og i alt er renten nu steget fra 0,15 til omkring 0,65 procent i løbet af kun seks handelsdage. Nøjagtigt samme udvikling kan ses for de fleste europæiske landes statsobligationer; den danske tiårige rente er gået fra godt 0,2 procent til godt 0,7 procent i løbet af denne hektiske uge.

Helt så dramatisk har udviklingen ikke været på aktiemarkederne, men retningen er dog klart negativ. I løbet af den seneste måned har eurozonens store aktiemarkeder i Frankfurt og Paris tabt henholdvis syv og fire procent af deres værdi ,målt på de ledende indeks; i Danmark har faldet været knap tre procent.

Alt ordner sig

Men på den anden side: Kurserne ligger stadig over nytårskursen. I Frankfurt er aktieindekset stadig 15 procent over nytårsværdien, og i København næsten 22 procent. Et sammenbrud kan man ikke tale om.

»Der er ikke grund til at være overmåde bekymret,« mener Sydbanks Jacob Graven.

»Men dette er en god påmindelse om, at når noget stiger rigtig meget - aktier og obligationer - så kommer der et tidspunkt, hvor det vender, og så kan bevægelserne blive relativt kraftige. Men jeg mener faktisk ikke, at vi er på vej ud i et finansielt ragnarok. Udgangspunktet var, at kurserne var for høje.«

Og tingene vil rette sig. Det kan så også være en trøst til de boligejere, der som forfatteren af denne artikel har været for sent ude til at nye godt af de ekstremt lave renter.

»Jeg forventer, at aktierne ved årets udgang ligger klart højere end de gør nu. Om renterne kommer ned igen til nye rekordlave niveauer tvivler jeg mere på « skriver Danske Banks chefstrateg Frank Øland.