Realkreditten tjener 170 millioner kroner på lån uden afdrag

Den omstændighed, at godt og vel halvdelen af danske boligejere ikke afvikler deres boliggæld, er en indbringende forretning for realkreditten. De har tjent mindst 170 millioner på den konto.

Skal, skal ikke... betale afdrag på boligen? Omkring halvdelen af de danske boligejere afdrager ikke på boliggælden for tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Modelfoto: Colourbox

Realkreditten har tjent styrtende med penge på de lån uden afdrag, der blev sluppet løs herhjemme i efteråret 2003 og som siden har bredt sig med ekspresfart på det danske boligmarked.

Tæt ved halvdelen af alle boliglån er således i dag uden afdrag, og samlet har realkreditten lånt 630 milliarder kroner ud med denne låneform.

Realkreditforeningen præsenterede i går en analyse, som viser, at danske boligejere samlet set har sluppet for at betale afdrag på deres lån for 34 milliarder kroner, siden den nye låneform kom på markedet.

Det betyder, at Realkredit Danmark, Nykredit, BRFkredit og Nordea Kredit tilsammen løbende kan opkræve bidrag af disse 34 milliarder kroner, hvilket giver den en årlig indtægt på 170 millioner kroner, i forhold til en situation hvor gælden var blevet nedbragt.

Store forskelle

De 34 milliarder kroner betyder, at boligejere med et lån uden afdrag i snit skylder 52.000 kroner mere i dag, end de ville have gjort, hvis de havde taget lån med afdrag. Men dette snit dækker over store forskelle, og familier, som har haft afdragsfrie lån lige siden de kom på markedet herhjemme for lidt mere end seks år siden, har i dag en gæld, der er 80.000 kroner højere, end hvis de havde betalt afdrag på deres lån.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen siger, at disse 80.000 kroner dog er et relativt lille beløb.

Skylder 600.000 kr.

Den typiske boligejer har således i dag en belåningsgrad på 60 procent i sin bolig. Det vil sige, at de i snit skyder 600.000 kroner væk, for hver ene million kroner boligen er værd.

Men hvis de havde betalt afdrag på deres lån, ville denne gældsandel kun være faldet til 54,5 procent.
Men det er i øvrigt ikke kun med lån uden afdrag, at der de senere år er ændret hos realkreditten.

For to år siden blev de særligt dækkede obligationer (SDOer) også indført herhjemme. De ændrede ved realkredittens grundvold, og de nye regler fik kun lov til at komme på betingelse af en grundig evaluering efter to år. De to år er nu gået, og noget tyder på, at SDOerne er kommet i deres nuværende form for at blive.

»Vi har umiddelbart ikke et ønske om væsentlige ændringer. Vi vil dog vente med at tage endelig stilling, til vi ser indholdet af rapporten fra ministeriet,« siger Jørgen Horwitz, der er direktør i bankernes brancheorganisation Finansrådet.

Evalueringsrapporten, som Økonomi- og Erhvervsministeriet står bag, ventes først at blive færdig hen over sommeren. Heller ikke Realkreditforeningen, der repræsenterer halvdelen af de danske realkreditinstitutter, ønsker store ændringer.

»SDO-loven har efter min opfattelse ikke givet anledning til overraskelser af betydning, og jeg ser derfor ikke behov for væsentlige ændringer i SDO-loven,« sagde Sven Holm, der er formand for Realkreditforeningen, i sin tale på årsmødet i går.

Nationalbanken er derimod af en anden opfattelse. Allerede da reglerne blev indført i sommeren 2007, påpegede den, at kun 70 procent af ejendommens værdi burde kunne belånes med realkreditlån, men de endelige regler satte loftet på 80 procent.

Den holdning har Nationalbanken stadig. Den store forskel mellem SDOerne og de gamle realkreditobligationer ligger i, at låneloftet nu skal være løbende overholdt, og derfor skal der fyldes op med anden finansiering, når huspriserne falder. Med et lavere loft får institutterne en større stødpude mod prisfald.