Inflationen spiser dine sparepenge

Prisstigninger betyder mere, end de fleste lige tror. Læs her, hvor meget dine penge mister i værdi - år efter år.

Efter inflation og skat er der ikke meget tilbage i afkast fra en traditionel opsparing. Udbyttet kan endda blive negativt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Bax Lindhardt

Sparepenge af enhver slags taber værdi - år efter år. Det gælder i hvert fald, hvis man ikke får et afkast af sine sparepenge på mindst et par procent om året efter skat.

Flere banker har godt nok såkaldte højrentekonti, hvor man kan få omkring tre procent i rente, hvis man binder pengene i en vis periode, der typisk er på et halvt eller helt år. Det er blandt andet BRF Bank, Nykredit Bank, FIH, Nordea og EIK Bank, der har tilbud af den type lige nu.

Men det absolut mindste, man kan slippe med at betale i skat af renteindtægter er 33 procent, og det bringer renten efter skat ned på 2,0 procent, hvilket kun lige akkurat er nok til at holde trit med inflationen.  Mange betaler både 44 og 59 procent i skat af deres renter, og så kommer afkastet pludselig ned på 1,23 procent efter skat.

Det vil sige, at man reelt taber 770 kroner om året ved at have eksempelvis 100.000 kroner stående på en konto, som giver tre procent i rente, eftersom varepriserne stiger med tæt ved to procent årligt, mens man kun trækker et afkast på lidt mere end én procent hjem efter skat.

Skal man have mere i afkast, kan man så købe en kort obligation, eksempelvis Realkredit Danmark 2010, der udløber 1. januar 2010, og som lige nu ligger i kurs 99,50. Men den giver lige for tiden kun 1,5 procent i afkast efter 59 procent skat og 1,9 procent hvis man har positiv kapitalindkomst og ikke betaler topskat. Heller ikke det er nok til at holde trit med inflationen.

Før man kan få et positivt afkast efter skat og inflation skal man faktisk ud og plukke en to procent obligation, der løber til 2013 eller 2015. Men så begynder risikoen også at vokse.  Skal man således bruge pengene før obligationen udløber i kurs 100 om fire til fem år, er der således fare for, at den er faldet i kurs og man derved lider et tab ved salg.

Er man til risiko, er en mulighed selvsagt også at købe aktier, virksomhedsobligationer eller obligationer udstedt af lidt mere usikre lande. Renten i Tyrkiet er eksempelvis oppe omkring 16 procent, og en del lande i Østeuropa lokker med renter over ti procent. Men her er der så en betydelig risiko for, at deres valutakurser falder over for den danske krone og man derfor mere end får spist hele sin rentegevinst op. Flere af landene er tilmed også i fare for at ende i noget, der mest af alt minder om en statsbankerot, så det gælder om passe yderst godt på, med den slags investeringer.

Det er i det hele taget sådan på de finansielle markeder, at afkast og risiko følges ad, som siamesiske tvillinger. Så man kan ikke få høje afkast, uden at løbe en risiko for, at tabe hele eller dele af sin formue. Desværre. Vil man slet ikke lide tab, hverken fra inflationen eller kursfald på aktier eller andet, man kan selvsagt også bare futte pengene af i tid, eller måske sætte dem i noget, der på meget lang sigt burde give  en vis gevinst, nemlig en bolig af en eller anden slags.