EU-borgere som danske sommerhusejere splitter danskerne

Skal EU-borgere have mulighed for at købe sommerhuse på dansk jord? Det spørgsmål splitter danskerne, viser ny undersøgelse. På trods af udsigten til prisboom er ejendomsmægler dog skeptisk overfor nye regler.

Foto: Henning Bagger. Den danske kyst er attraktiv - og eksklusiv: Som reglerne er nu, kan andre EU-borgere ikke købe sommerhuse i landet. Men meningerne er delte om, hvorvidt det skal laves om. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix 2014
Læs mere
Fold sammen

Som det er nu, er et dansk pas afgørende for, om man kan eje sommerhuse i Danmark.  Men debatten om, hvorvidt der skal åbnes op for, at andre EU-borgere også kan købe sommerhuse på det danske marked, splitter stadig danskerne. En ny undersøgelse fra Nybolig viser, at 35 procent af danskerne mener, at sommerhusene gerne må sælges til andre EU-borgere. 38 procent mener modsat ikke, at reglen skal ændres.

Stine Lyngbo Ries fra Nybolig i Blåvand, hvor der er omkring 8.000 sommerhuse, er dog ikke tilhænger af en ændring.

»Det er jeg stor modstander af. Min frygt er, at mange af husene kun vil blive brugt et par uger om året, hvis de kommer på udenlandske hænder,« siger Stine Lyngbo Ries.

Som tingene ser ud nu, er omkring halvdelen af sommerhusene i området til udlejning, hvilket er med til at holde detailhandelen i live året rundt. Frygten er, at tyske, svenske og norske sommerhusejere ikke på samme måde vil bidrage til væksten. Andre mener, at det netop ville styrke væksten, hvis pengestærke købere fra andre lande flyttede in på de danske sommerhusgrunde.

Da Danmark trådte ind i EF i 1972, fik vi lov at beholde særreglerne på området om køb af ejendomme. Derfor kræver det en særlig tilladelse at købe hus, hvis man ikke kan fremvise dansk pas. Der findes dog undtagelser – men processen tager tid, og det er et nåleøje at skulle igennem, hvor de udenlandske købere skal kunne dokumentere et særligt forhold til Danmark.

»Jeg har en fornemmelse af, at de fleste ved, at sådan er det bare. Det har de accepteret, og det er et vilkår,« siger Stine Lyngbo Fries.

På den tyske ø Sild er sommerhussalget frit - og priserne en hel del højere end i Blåvand, 70 kilometer derfra. Tre af Tysklands dyreste adresser befinder sig på den nordfrisiske ø, hvor kvadratmeterprisen kan ligge på 260.000 kroner. Så en åbning af det danske sommerhusmarked ville betyde prisstigninger, men Stine Lyngbo Fries ikke overbevist.

»Rent egoistisk kan man sige, at jeg nok ville få kronede dage og få solgt ud. Men når husene var afhændet, tror jeg ikke, at de ville komme tilbage på danske hænder. Og så er min eksistensberettigelse som mægler her nok ikke om ti år,« siger Stine Lyngbo Fries.