Er der krav til kvalitet af dirigentens arbejde?

Hvis man undrer sig over, at der er krig i verden, skal man bare deltage i generalforsamlingen i en ejerforening med uoverensstemmelser - og en svag dirigent.

Foto: Kim Haugaard.
Læs mere
Fold sammen

SPØRGSMÅL?

I vores lille ejerforening har vi haft generalforsamling ledet af en advokat. Under mødet deltog mødeleder ikke med afklarende information om for eksempel bestyrelsens ansvar. Endvidere var mødet kaotisk, og én forlod det i protest.

Det udsendte referat er beviseligt forkert, men en skriftlig protest over det ukorrekte referat besvares af mødelederen med, at »bestyrelsen mener, referatet er retvisende«.

Hvilket ansvar har en mødeleder? Er der formelle krav? Kan man klage over ukvalificeret mødeledelse til f.eks. Advokatrådet?

Med venlig hilsen C.

SVAR !

»Vrøvlet er endt – vi har en dirigent«, siges det i Gjenboerne af Hostrup, 1. akt, 5. scene. Og det er jo netop meningen med at vælge en dirigent eller ordstyrer – en person, der som orkesterdirigenten kan styre tingene. Enhver, der har sunget i et kor, ved, hvad en god dirigent betyder.

Dirigenten skal sørge for, at mødet afvikles korrekt, og at der træffes gyldige beslutninger. Derfor er der knyttet en række vidtgående kompetencer til dirigenthvervet. Dirigenten kan og skal løse en række spørgsmål på stedet, ofte i en ophedet atmosfære og under ledsagelse af talrige gode råd – som regel råd, der stritter i hver sin retning.

Dirigentrollen ser let ud, når en generalforsamling bare kører derudaf. Men der skal ikke megen ubalance til, før dirigentbukkene skilles fra dirigentfårene. Du kritiserer dirigenten for manglende information og opfatter mødet som kaotisk. Hertil må jeg sige, at ingen dirigent skal tåle kaos. Det er netop dirigentens pligt at søge dette undgået. Jeg har prøvet at tilkalde politiet for at få fjernet en deltager, der ikke kunne forstå spillereglerne. I andre tilfælde er det tilstrækkeligt at bede én eller flere deltagere forlade lokalet, hvorefter der opstår en forståelse for, at det er dirigenten, der bestemmer.

Dirigentens vejledningspligt kan diskuteres. Det væsentlige er, at det sikres, at der skabes rigtige afgørelser, og at formalia overholdes, at der gives taleret i passende omfang og kun til de taleberettigede. Der kan stilles spørgsmål om alting, men der er ikke pligt til for ledelsen at give svar om enhver nok så lille detalje. Dirigenten har ansvaret for, at ledelsen forstår, at der indenfor rimelighedens grænse skal gives svar, eventuelt et svar om, at noget må undersøges nærmere. Hvis der ikke kan svares, er det også dirigentens pligt at skønne, om generalforsamlingen kan gennemføres eller bør udsættes (hvis udsættelse sker til en anden dag kræves dog simpelt flertal herfor).

Typisk kan der opstå uenighed ved spørgsmål om indkaldelsens lovlighed, om ret til at få emner behandlet, og ting der ikke er på dagsordenen, om taleret, om fuldmagter, om stemmeret og afstemning, adgangsret og flertalskrav og om emner, der tidligere er behandlet og afgjort. I alle tilfælde er det dirigentens opgave at sikre klarhed, og at beslutninger træffes lovligt.

Dirigenten skal gennemgå og underskrive referatet som dirigent. Dirigenten skal påse, at indholdet ikke er misvisende og sikre, at beslutninger kan dokumenteres efterfølgende. Er der fra en eller flere taget forbehold, skal dette fremgå af referatet. Det er ikke tilstrækkeligt, at dirigenten afviser din indsigelse mod referatet med henvisning til, at bestyrelsen mener noget andet end du. Dirigenten skal selv tage stilling, og så kan det jo være, han er enig med bestyrelsen. Du kan så gøre indsigelse og bede om, at din indsigelse tilgår alle ejerforeningens medlemmer.

Hvis der ikke kan opnås enighed, har du mulighed for at anlægge sag mod ejerforeningen med påstand om, at en beslutning er ugyldig.

Vær opmærksom på, at referat fra en generalforsamling i en ejerforening fungerer som »sladrehank« ved salg af ejerlejligheder. En køber vil læse referaterne og danne sig et indtryk af foreningen, og derfor har alle ejere en interesse i, at referaterne er korrekte. Hvis der er ballade og uenighed i foreningen, vil det fremgå af referatet. Opskriften her er at få dæmpet uenigheden og fremmet fordrageligheden. Det er i mange tilfælde lettere sagt end gjort. Forklaringen på det er ofte, at man ikke tidligt nok i forløbet forholder sig alvorligt nok til problemet. Det vokser i det skjulte og typisk bryder det ud i lys lue på en generalforsamling, måske endda flere år i træk. Til sidst eksploderer problemet og det kan have meget skadelige virkninger for alle. Værdien af et fornuftigt klima mellem ejerne er ofte groft undervurderet. Din beskrivelse synes at vise, at dirigenten ikke har haft særligt fokus på dette aspekt, og det har jeg faktisk oplevet for ofte. Dirigenthvervet skal ikke tages som venstrehåndsarbejde, men med fokus på at sikre ordentlige forhold og fair play.

Jeg husker en generalforsamling i en andelsboligforening, hvor man bekrigede hinanden fra to lejre. Foreningen var økonomisk velfunderet, smukt beliggende og med gode boliger, men der var opstået uenighed mellem yngre og ældre medlemmer. Det brugte vi en lang aften på, og jeg valgte at slutte generalforsamlingen med følgende ord:

»Efter denne aften må vi love hinanden, at ingen af os, der har været til stede i aften, nogen sinde fremover vil undre sig over, at der er krig i verden.«

Du spørger, om du kan klage over advokaten, og det kan du godt. Jeg vil dog anbefale dig først at klage til advokaten, og hjælper det ikke, da kan du klage til Advokatnævnet.

Du kan jo også henlede advokatens opmærksomhed på, at et misvisende referat fra en generalforsamling kan være med til at vanskeliggøre salg af ejerlejligheder og påvirke værdien af disse. Derfor bør advokaten have en interesse i, at referatet er retvisende.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator, www.ForumAdvokater.dk