Danskere i kø efter økonomisk rådgivning

Tilliden til bankrådgiveren har fået et alvorligt knæk under den finansielle krise.

Foto: Foto: Colourbox. Det er ikke længere nok at spørge i banken: Mange danskere er begyndt at søge uvildig rådgivning.
Læs mere
Fold sammen

Et voksende antal danskere vælger den traditionelle bankrådgivning fra til fordel for et økonomisk eftersyn hos en privat og uvildig rådgiver.  Sådan lyder beskeden fra flere private rådgivningsfirmaer, der i den seneste tid har oplevet en stigende efterspørgsel fra helt almindelige danskere, som vil have deres pensionsordninger, huslån og investeringer set efter i sømmene. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Også i Forbrugerrådet har man mærket til den stigende interesse.

- Vi ved, at nogle forbrugere må stå i kø for at få tid hos en kvalificeret rådgiver, og at udbuddet af den form for service i det hele taget ikke modsvarer den voksende efterspørgsel. Derfor er det vores anbefaling, at man etablerer en offentlig rådgivningsservice, der kan gøre det nemmere for almindelige mennesker at få hjælp til de store økonomiske beslutninger og hjælpe borgere, der allerede er kommet i gæld, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Carsten Holdum.

Bankens råd er ikke gratis

Ifølge Carsten Holdum er der nemlig god grund til at købe sig til økonomisk vejledning andre steder end i banken.

- Bankens rådgivning er ikke, som mange ellers tror, gratis. Rådgivningen er bare bygget ind i prisen. Dertil kommer, at en bankrådgivers opgave jo først og fremmest er at sælge bankens produkter. Der er altså ikke tale om en uvildig rådgivning, som alene tager hensyn til kundens behov, siger han.

Læs også: Bankens råd æder af din pension

Finanshuset i Fredensborg er et af landets største private rådgivningsfirmaer, og her har man på to år måttet fordoble antallet af rådgivere for at følge med efterspørgslen.

I rådgivningsfirmaet Deloitte har man ligeledes oplevet en stor tilgang af henvendelser fra helt almindelige danskere.

- Det er klart, at den seneste tids finansielle krise, de mange tvangsauktioner og de stadig mere ugennemskuelige lån og investeringsmuligheder har skabt en grundlæggende usikkerhed hos folk, som betyder, at de begynder at kunne se fordelene ved at betale for en bedre økonomi, siger revisor og direktør i Deloitte, Jesper Jørgensen.

De danskere, der ikke har råd til privat rådgivning, søger hjælp hos foreninger - for eksempel Ældre Sagen - men det er begrænset, hvor meget hjælp de kan hente her.

Ældre Sagen kan redegøre for juraen i de økonomiske problemer og giver generelle råd, men foreningen kan ikke påtage sig at dykke ned i hver enkelt af de 530.000 medlemmers privatøkonomi. Man henviser i stedet til uvildige rådgivere, oplyser informationsmedarbejder Mikael Koldby Jensen.

Læs også: Bliv klar til mødet med banken