»Politikerne føler sig beløjet, svindlet og ydmyget af Danske Banks ledelse. Intet mindre«

Dagens overblik: Hvidvaskskandalen i Dansk Bank var igen i går i fokus på Christiansborg, og ifølge en politisk kommentator kan sagen risikere at få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi. Naboer til de kommende F35-kampfly mener, at deres huse er usælgelige. Og så opfatter Dansk Folkeparti en melding fra DRs generaldirektør som »en krigserklæring«. Hele dit politiske overblik her.

Adskillige politikere har udtrykt stor forargelse over hvidvasksagen i Danske Bank, og gårsdagens samråd med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) var ingen undtagelse. Her ses ministeren sammen med SFs Lisbeth Bech Poulsen og Socialdemokratiets Morten Bødskov i forbindelse med sidste uges pressemøde om den seneste politiske aftale til bekæmpelse af hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang

Go' morgen, go' morgen
til alle interessered' i Borgen.

Det er blevet onsdag og endnu en gang tid til en politisk morgenpost.

Mange aviser har fulgt godt med i gårsdagens politiske samråd. Især ét har tiltusket sig opmærksomhed, og det var samrådet med erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) om Danske Banks hvidvasksag.

Lad os begynde i Berlingske, der kan fortælle, at Jarlov i hvert fald ikke synes at være blevet mindre skuffet over Danske Bank i den uge, der er gået, siden bankens egen rapport om sagen blev præsenteret. Men omdrejningspunktet for samrådet var i høj grad også Finanstilsynets rolle i sagen, skriver avisen.

Finanstilsynet fik ifølge Danske Banks egen undersøgelse allerede i 2007 en advarsel fra den russiske nationalbank om mistanke om hvidvask i bankens estiske filial. Og Finanstilsynet kunne ifølge Jarlov i det hele taget godt have været mere kritisk:

»Det er også Finanstilsynets egen opfattelse, at man skulle have været mere kritiske over for de oplysninger, man fik fra Danske Bank. Finanstilsynet skal være en lige så bidsk vagthund over for store såvel som små banker,« sagde ministeren, der ikke afviste, at Finanstilsynet skal have flere ressourcer.

»Der har ikke været fremsat et ønske om flere ressourcer fra Finanstilsynet, men jeg finder det naturligt, at der kan være et behov for det, selv om der ikke bliver spurgt. Derfor har jeg bedt om en redegørelse, og hvis der er et behov for flere ressourcer, så får tilsynet det,« sagde Rasmus Jarlov.

Læs mere her.

Børsen har også en historie om samrådet i dagens avis, og her fremgår det, at ministeren på samrådet adresserede spørgsmålet om, hvorvidt Danske Bank bevidst har givet Finanstilsynet forkerte oplysninger.

»I forhold til om det er ulovligt at videregive forkerte oplysninger, så kan jeg bekræfte, at det er det. Det indgår også i Finanstilsynets undersøgelse, hvor der vil blive set på, Danske Bank har handlet ansvarspådragende,« sagde Rasmus Jarlov ifølge avisen.

Politiken bemærker i sin dækning af samrådet, at Det Systemiske Risikoråd, der har nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen, under samrådet udsendte en meddelse om, at bankerne skal sætte anseelige pengebeløb til side på grund af økonomisk usikkerhed på mellemlang sigt. En usikkerhed, som hvidvasksagen ifølge risikorådet er en medvirkende faktor til:

»Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen og risikoopfattelsen på de internationale markeder. Danske Banks hvidvasksag udgør derfor en risiko for hele sektoren og Danmarks internationale omdømme«, kan man læse i meddelelsen.

Læs mere her.

Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalg besluttede i går at indkalde Dansk Bank til en offentlig høring i Folketinget. Og ifølge en politisk kommentator er der rigtig meget på spil for Danmark i den her sag. Læs mere under faktaboksen.

Få overblikket - hver dag

Du er i gang med at læse den politiske morgenpost. Her får du dagligt det fulde overblik med de vigtigste historier, analyser og debatter i dansk politik.

Få politisk morgenpost direkte i din indbakke hver morgen ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.



Du kan også følge politiko.dk på Facebook og Twitter.

Den politiske kommentator er Ekstra Bladets Hans Engell, der i en analyse i avisen skriver, at både blå og røde politikere har mistet tilliden til banken.

»Hvad der ophidser i særlig grad er, at mens politikerne under finanskrisen i to omgange med deres bankpakker gav Danske Bank garantier på to gange det danske nationalprodukt, var banken i fuld gang med at hvidvaske multimilliarder i den estiske filial. Politikerne føler sig beløjet, svindlet og ydmyget af Danske Banks ledelse. Intet mindre,« skriver han.

Ifølge Hans Engell vækker det desuden undren på Christiansborg, at regeringen ikke har løftet sagen op på stats- eller finansministerniveau, men primært ladet den håndtere politisk af erhvervsminister Rasmus Jarlov (K).

»Men bryder helvedet løs, kan Løkke og Jensen på sekunder havne i en heksekedel. Får Danske Bank en amerikansk bøde på 40-50 milliarder kroner – som der tales om som en mulighed på Borgen – skal regeringen tage stilling til bankens fremtid. Et så stort beløb kan profilerne i Holmens Kanal ikke klare selv,« skriver den politiske kommentator.

Læs hele analysen her.

Bliver vi lige for en kort stund ved hvidvasksagen, skriver Berlingske desuden også i dag, at Skattestyrelsen i første halvår af 2018 modtog flere hvidvaskefterretninger fra Bagmandspolitiet – i alt 1.120 – flere end i hele 2017, hvor der i alt blev sendt 1052 efterretninger.

»Det er et udtryk for, at de nye hvidvaskregler er trådt i kraft, og at der nu bliver indberettet og administreret efter det. Det siger noget om udfordringen på hvidvaskområdet, men nu begynder reglerne at virke efter hensigten,« siger skatteminister Karsten Lauritzen til avisen.

Læs mere her.

»Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg sagde ja«

Vi skal videre til lidt politisk medienyt.

3. oktober sender TV2 News nemlig første afsnit af et nyt, ugentligt politisk magasin. Vi kender »Mogensen og Kristiansen«, »Besserwisserne«, »Ellemann og Lykketoft« og »Jersild minus spin«. Men nu kommer »Pind & Sass«, hvor forhenværende folketingspolitiker og minister Søren Pind (V) og Henrik Sass Larsen (S), der er socialdemokratisk gruppeformænd, hver uge skal diskutere aktuelle emner.

»Jeg ved ikke rigtigt, hvorfor jeg sagde ja, men jeg håber, jeg bliver positivt overrasket,« skriver Henrik Sass Larsen i en mail til TV2 News' pressemeddelse om programmet.

Læs mere her.

Støj i Skrydstrup

Et andet af gårsdagens samråd på Christiansborg handlede om støjen fra de kommende danske F35-kampfly ved Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland og havde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i den varme stol.

Kampflyene forventes at komme til at larme langt mere end de nuværende F16-jagerfly, og Ekstra Bladet har i dagens avis besøgt en række beboere i Skrydstrup, der fortæller, at de opfatter deres huse som usælgelige på grund af flyene.

En af beboerne er Frank Holst:

»Vores hus har faktisk mistet halvdelen af sin værdi. Og det gælder jo alle her. Med de forbedringer, vi har lavet, stod vores hus til cirka 1,3 millioner kroner. Nu mener ejendomsmægleren, at det er mellem 500.000 og 600.000 kroner værd. Hvis vi i det hele taget kan sælge det. Og det mener han faktisk ikke, at vi kan,« siger Frank Holst til avisen, der bemærker, at det »virkelige slagsmål« kommer til at stå om de erstatninger og den hjælp, som beboerne i Skrydstrup kan få.

Læs hele reportagen her.

Jyllands-Posten skriver i dagens avis om samrådet med forsvarsministeren.

Udvalget ville bl.a. vide, hvorfor ministeren ikke har oplyst Folketinget om »problemer med den danske model for støjberegninger og flyvemønstre på F-35 kampflyet«, som det fremgår af Folketingets hjemmeside.

Men Claus Hjort Frederiksen afviste på samrådet, at Folketinget skulle have været orienteret. Jyllands-Posten skrev bl.a. i går, at F35-flyet i december havde dumpet en simulatortest af, om flyet kunne flyve på en mindre støjende måde, som regeringen havde forventet.

Men, sagde Claus Hjort Frederiksen (V) på samrådet, »når vi ikke orienterer Folketinget løbende om mellemregninger og delkonklusioner, så skyldes det, at F-35-flystøjsberegningerne først forventes at være endeligt konsoliderede i løbet af 2018«.

Læs mere her.

Klimaplan på vej

Vi vender tilbage til Børsen, hvor politisk kommentator Helle Ib ser frem mod regeringens kommende klimaudspil, der skal supplere den energiaftale, som landede før sommer. Planens hovedfokus bliver ifølge Helle Ib på udfasning af benzin- og dieselbiler – meget sandsynligt med en deadline for udfasning af biler, der kører på miljøbelastende brændstof, omkring 2030.

»Spørgsmålet om tilskud og afgifter til elbiler vil selvsagt tiltrække sig stor opmærksomhed, når regeringen spiller ud med sin plan,« bemærker den politiske kommentator og fortsætter:

»Ifølge Børsens oplysninger skal man dog ikke vente revolutioner i form af svulmende poser med støttekroner. Det er ikke utænkeligt med små afgiftslempelser, men hovedlinjen er, at udbredelsen af elbilerne i høj grad skal bæres af den teknologiske udvikling, som kan gøre bilerne billigere.«

Læs mere her.

»En krigserklæring«

Smutter vi om i Kristeligt Dagblad, kan vi læse om ny DF-utilfredshed med Danmarks Radio, som i sidste uge både fik ny public service-kontrakt og varslede en omfattende spareplan som følge af forårets politiske aftale om at skære i organisationens størrelse.

Den nye public service-kontrakt indeholder, som beskrevet i Berlingske i sidste uge, en ændret formulering om DRs rolle i forhold til kristendommen, der lægger vægt på, at det skal være »tydeligt« i DRs programflader og platforme, at »vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen«.

I Politiken har DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, dog understreget, at det ikke ensbetydende med en ændret dækning af trosstoffet på DR. Og det vækker kritik fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

»Jeg ser det som en krigserklæring. Vi kan ikke lave en kontrakt, som generalsekretæren så åbenlyst tager afstand fra lige bagefter. Det kommer den nye DR-bestyrelse til at tage op,« siger han til Kristeligt Dagblad og tilføjer, at han ikke mener, at Maria Rørbye Rønn har lyttet til partiets kritik.

»Vi har ikke været tilfredse, og derfor har vi fået strammet op på formuleringerne. Det forventer jeg, at DR tager til efterretning,« siger han.

Læs mere her.

Fire korte:

1. Antallet af mænd fra ikke-vestlige lande, som er kommet i job fra kontanthjælp, er tredoblet på to år. Det skriver Berlingske. Tallene glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen. For indvandrerkvinder er der dog langt fra tale om samme positive udvikling.

2. EU-Domstolen i Luxembourg fastlog tirsdag, at europaparlamentarikere ikke er forpligtede til at dele information om, hvordan de bruger deres månedlige tillæg på omtrent 33.000 kroner, der populært kaldes »blyantpenge«. Det skriver Ritzau. Det var en række journalister fra samtlige EU-lande, der havde rejst kravet ved EU-Domstolen, efter at Europa-Parlamentet havde afvist at udlevere informationen.

3. Studerende på læreruddannelserne skal lære, hvad ordblindhed er, og hvordan man som lærer opdager og arbejder med en ordblind elev, mener både Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet nu. Det skriver Politiken.

»Vi skal sikre os, at de studerende får timer ind i selve uddannelsen, så de bliver dus med den nationale ordblindetest. Og så de ved, hvad de skal efterfølgende, når de har testet et barn positivt«, siger Venstres undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til avisen.

4. Folketingets ombudsmand går nu ind i sagen om, at DR efter fælles forståelse med justitsminister Søren Pape Poulsens (K) særlige rådgiver undlod at kontakte modparten i en sag om et kommende forbud mod banden Loyal to Familia, inden DR offentliggjorde nyheden. Det skriver Ritzau.

Det sker i dag:

Flere folketingsmedlemmer er på rejser i disse dage.

Social- indenrigs- og børneudvalg besøger Grønland for at få mere viden om, hvordan man i Grønland arbejder med at forbygge, at børn og unge udsættes for omsorgssvigt og seksuelle overgreb. Folketingets Brexit-følgegruppe er i Bruxelles for at drøfte, hvor langt man er i forhandlingerne om Storbritanniens udtræden af EU. Og så besøger finansudvalget Paris for at få et generelt indblik i fransk økonomi.

Det var alt for denne morgenpost. God dag!