Norsk medie: Danske Bank brød også hvidvaskloven i Norge

Det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv beretter, at Danske Bank fik kraftig kritik i Norge samtidig med, at den estiske filial blev afviklet. Det norske finanstilsyn så alvorligt på sagen og kaldte det »manglende bevidsthed og prioritering af anti-hvidvaskarbejdet«.

Det norske medie Dagens Næringsliv skriver, at Danske Banks norske afdeling har fået flere påbud fra Finanstilsynet i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved et kontrolbesøg i en norsk Danske Bank afdeling i februar 2015 konstaterede det norske Finanstilsynet »fundamentale mangler«.

Det skriver Dagens Næringsliv.

Hvidvaskskandalen har for alvor rullet i denne uge, siden Danske Banks egen interne undersøgelse af forholdene i bankens estiske filial blev offentliggjort onsdag. Det medførte alvorlig kritik, og topchefen Thomas Borgen meldte sin afgang.

Forud for præsentationen af bankens egen interne undersøgelse har Berlingske gennem halvandet år afdækket, hvordan Danske Bank blandt andet har ignoreret alvorlige advarsler om mistænkelige transaktioner i den estiske fillial, hvor der mellem 2007 og 2015 blev sendt 1.500 milliarder igennem filialens konti tilhørende udenlandske kunder.

Ifølge Dagens Næringsliv ser det dog også ud til, at der har været problemer i Norge.

Ingen kundekontrol trods strenge krav

Da det norske finanstilsyn i 2015 besøgte Danske Banks markedsafdeling i Norge, der tilbyder investeringstjenester som valuta-, rente- og værdipapirprodukter til hovedsageligt professionelle kunder, var de ikke videre imponerede over, hvad de fandt.

Der var manglende legitimation og dokumentation for selskabskunder og personerne, der repræsenterer selskaberne.

Der var manglende oplysninger om, hvem som stod bag selskaberne - de såkaldte reelle rettighedshavere.

Og der var manglende oplysninger om, hvad som var formålet med kundeaftalerne.

Ifølge Dagens Næringsliv blev der ikke gennemført nogen kundekontrol overhovedet, selvom reglerne dikterede ekstra streng kundekontrol.

Efter besøget beskrev finanstilsynet i Norge det som »fundamentale mangler«.

I tilsynets rapport indrømmede Danske Bank, at anti-hvidvaskarbejdet ikke havde været godt nok. Mange tiltag var blevet sat i gang i 2014 for at hjælpe situationen, og flere tiltag var på vej, lød det fra banken ifølge det norske medie.

Det var dog ikke nok til at berolige det norske finanstilsyn, der fulgte op på besøget efterfølgende. Det har fået finanstilsynet til at knytte resultaterne i Norge tæt sammen med arbejdet på koncernniveau.

»Filialens efterlevelse hænger nøje sammen med koncernens udviklingsarbejde, når det gælder systemer, overvågning og rapportering,« siger Jo Singstad, der er kommunikationsrådgiver i det norske finanstilsyn.

»De har gjort alt galt«

En af dem, der har fulgt sagen tæt, er Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist med speciale i hvidvask og har rådgivningsfirmaet Revisorjura.

Til Dagens Næringsliv siger han, at det giver hvidvasksagen en helt ny dimension. Bruddene i Norge kommer bag på ham:

»De har gjort alt galt. Det er næsten alle de brud, du kan få. Hvis du har så mange brud, er det fordi, man ikke har forstået lovgivningen, eller ikke vil forstå den. Det er ikke detaljer, det er brud på selve kernen i hvidvaskreglerne,« siger han til mediet og understreger:

»Det er ikke nødvendigvis sikkert, at der har været nogen hvidvask der, men det kan der have været, for så mange brud på reglerne åbner døren for kriminelle.«

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft viser kritikken af den norske filial, at bankens problemer ikke kun er i Estland, men nærmere et strukturelt problem, der kan give bekymringer hos Danske Banks filialer i flere lande.

»Ledelsen har hele tiden stået fast på, at der kun er tale om en lille del af banken, hvor reglerne ikke er fuldt. Det her viser offentligheden, at det ikke rigtigt. Det bliver et nyt kapitel i historien,« siger juristen til Dagens Næringsliv.

Yderligere siger han til det norske erhvervsmedie:

»Jeg havde ikke set for mig, at sitautionen kunne blive værre for Danske Bank, men det her gør sagen værre. Det bliver et mareridt for Danske Bank. Nu sker det samme som tidligere: De er nødt til at sige undskyld igen, og så kommer der en ny kritik. Det hele starter forfra,« siger Bernhoft.

Danske Bank: På grænsen til useriøst

I et mailsvar til Dagens Næringsliv skriver Danske Banks kommunikationsdirektør, Stian Arnesen, at de på ingen måder kan genkende sig selv i udtalelserne fra Jakob Dedenroth Bernhoft.

»At trække parallel mellem det, der skete i Estland og til Norge samt resten af koncernen er ikke bare direkte forkert, men også på grænsen til useriøst.«

»Vi har i Danske Bank været ærlige om det, der skete i Estland i vores afdeling for udenlandske kunder, var uacceptabelt. Vi har i vores interne undersøgelse af Estland-sagen vist baggrunden for, at det kunne ske, hvad vi har gjort siden og udover det har vores koncernchef valgt at trækek sig fra sin stilling som følge af sagen,« fortsætter mailen ifølge Dagens Næringsliv.

Han siger, at det danske finanstilsyn har kendt til rapporten fra det norske finanstilsyn i 2015, og understreger at rapporten har været offentlig tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside.

»I Norge og resten af Danske Bank-koncernen har vi - i lighed med det, som er gjort i en række andre banker - i perioden arbejdet med at styrke vores anti-hvidvaskarbejde. Det skete i tæt samarbejde med det lokale finanstilsyn«, lyder det i mailen.

Kommunikationsdirektøren skriver også:

»Finanstilsynets rapport fra 2015 viste, at vi var nødt til at forbedre og forstærke kundekontrollen, og vi er i dag på et helt andet sted, når det gælder det og dokumentation. Det som er sket i den estiske filial har på ingen måde noget med vores norske virksomhed at gøre. Udover det har vi siden 2014 arbejdet målrettet for at styrke vores indsats på anti-hvidvaskområdet betydeligt, hvilket Finanstilsynet også skriver i sin rapport,« skriver han i mailen til Dagens Næringsliv.

Få overblik over sagen her.