»Det er rent spin at kalde det et skattestop«

Dagens overblik: Der er fokus på regeringens udspil om boligskatter i dagens morgenpost. Men vi skal også forbi politikernes brug af graviditet- og jomfru-allegorier, en Rusland-kritisk udenrigsminister og et nyt »hmmm« fra sheriffen. Hele dit politiske overblik får du lige her.

Lars Løkke Rasmussen ved Folketingets åbning 4. oktober 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen.

Det er blevet torsdag, og du har klikket dig ind på den politiske morgenpost - dit daglige politiske overblik.

Når du er færdig med dagens læsning, har du hørt om Bertel Haarder, der stod på ski iført smoking, om et nyt »hmm« fra Søren Pind og om politikeres brug af graviditets- og jomfru-allegorier.

Men vi starter et helt andet sted. Vi starter i Berlingske, hvor den danske udenrigsminister Kristian Jensen i en ganske opsigtsvækkende udtalelse går lige i kødet på Rusland og Vladimir Putin. Russerne begår både krigsforbrydelser og overtrædelser mod menneskeheden:

»Det er svært at betegne det som andet end krigsforbrydelser, når man bomber hospitaler, bomber civile, og når man bruger klyngebomber i det omfang, som vi har set i Aleppo,« siger han i dagens Berlingske.

Boligskattestop eller ej?

Vi skal igennem en hel del i dag, så vi iler videre.

Tirsdag lancerede statsministeren de overordnede tanker i regeringens udspil om fremtidens boligskatter. Og i går præsenterede skatteminister Karsten Lauritzen så hele planen.

Allerede tirsdag eftermiddag begyndte de første kritiske røster at pible frem. I går tog de til i styrke, og i dag er regeringens forslag til »et nyt og forbedret skattestop« genstand for en orkansstyrke af kritik. Fra politiske modstandere, fra politisk allierede, fra eksperter og fra borgere.

I Jyllands-Posten, Ekstra Bladet og i Børsen kritiserer en stribe økonomer, at Løkke og regeringen kalder udspillet for et boligskattestop. Det er det ikke. Og det gælder i hvert fald kun i ét år, lyder det.

»Der er slet ikke tale om et skattestop. Med de nye regler er der fra 2021 ikke noget loft over boligskatterne. Stiger din bolig med 50-100 pct., er der en stor skat, der bliver indefrosset, men den skal betales, når du sælger boligen,« siger økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen i Jyllands-Posten.

»Det er rent spin at kalde det et skattestop,« siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter i samme avis.

I Ekstra Bladet kalder avisen regeringens plan for »boligbluff«.

»Man kan til nød kalde det for et udvandet skattestop for eksisterende boligejere,« siger Mikkel Høegh, afdelingsdirektør i BRFkredit.

Alle er kritiske, undtagen R. De takker regeringen

Det var eksperterne. De var ikke imponeret.

Og heller ikke på Christiansborg bliver der sendt mange positive toner til regeringen. Faktisk er det nærmest kun de Radikale, der decideret jubler.

Selv de Konservative, der har lavere boligskatter, som partiets erklærede topprioritet i de kommende 2025-forhandlinger, kan finde tidsler.

Vi suser, billedligt talt, ned ad Christiansborgs gange og stikker hovedet ind hos partierne:

René Christensen, DF, til Berlingske:
»Det er vigtigt, hvis vi laver et nyt boligbeskatningssystem, at vi ikke tilgodeser en særlig boligform eller et særligt sted at bo. Det er vigtigt, at skattesystemet ikke er med til at skævvride markedet.«

Brian Mikkelsen, K, til Berlingske:
»Udfordringen er, at boligskatterne i de kommende fire år får lov at eksplodere. Frem til 2020 vil boligskatterne stige for rigtig mange familier. Det vil vi have høvlet væk. Sidste år fik vi gjort sådan, at boligskatterne ikke kunne stige en eneste øre. Det skal også være gældende frem til 2020.«

Ole Birk Olesen, LA, til Ekstra Bladet:
»Det løser ikke rigtig problemet med, at husejerne står til at få en stor stigning i det gamle system. Det er bedre end alternativet, men det er stadigvæk skatter, der skal betales. De bliver bare udskudt.«

Pelle Dragsted, EL, til Ekstra Bladet:
»Løkke sagde, da han lancerede sin 2025-plan, at han ikke var optaget af at give skattelettelser til millionærerne. Men med boligskatte-forslaget vil netop de millionærer, der ejer meget dyre huse, igen blive tilgodeset - ligesom de er blevet ved alle de seneste skattereformer.«

De radikale takker til gengæld lige frem regeringen:

»Der er grund til at takke Venstre for, at vi nu endeligt og effektivt kan få afskaffet det ubrugelige boligskattestop, som vi har levet under alt for længe. Man lader skatten stige med lønudviklingen. Det betyder, at vi forhåbentlig kan finde et råderum til at lette skatten på arbejde,« siger Martin Lidegaard i Ekstra Bladet.

Venstre: Jo, det er et skattestop - taberne er de nye boligejere

I Venstre forsvarer man bravt, at der rent faktisk er tale om et skattestop. Således også i Ekstra Bladet:

Hvordan kan det egentlig være et skattestop, når man skal betale skattestigningen, når man flytter?, spørger Ekstra Bladets journalist V-skatteordfører Louise Schack Elholm

»Det vi gør, er, at vi indefryser skatten, så du ikke er tvunget til at betale den her og nu, så på den måde sikrer vi, at folk ikke er tvunget til at gå fra hus og hjem.«

Så er det jo ikke et stop?, spørger journalisten

»Altså, det er en fast procentdel, procenterne og promillerne stiger ikke, så derfor er det det samme, og derfor er det et skattestop.«

I gårsdagens Deadline forsvarede skatteminister Karsten Lauritzen ihærdigt brugen af udtrykket skattestop. Det kommer vi tilbage til senere. Men han kom også med en opsigtsvækkende indrømmelse om regeringens udspil:

»Der er mange, der vinder. Men dem, der taber, er de nye, der kommer ind på boligmarkedet efter 2021,« sagde skatteministeren i går i Deadline til en overrasket vært, der takkede ministeren for det ærlige svar.

Dagens analyse

Finder vi i Børsen, hvor politisk kommentator - på trods af partiernes kritik af regeringens udspil om boligskatter - ser muligheder for regeringen:

»Alligevel tyder meget på, at regeringen har en pæn chance for at få flertal for rygraden i sit omfattende udspil. Selv om DF og Socialdemokraterne gerne forhandlede sammen uden om De Konservative og Liberal Alliance, er regeringen nødt til at gå efter en enighed i blå blok først. Boligdelen er blevet integreret del af hele 2025-planen,« skriver Helle Ib i Børsen.

R saver i den regeringsgren, de skal sidde på sammen med S

Selvom de tektoniske plader i dansk politik er i bevægelse med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets heftige flirteri, ser det fortsat ud til at være de Radikale, som Socialdemokratiet blandt andet skal basere en eventuel ny regering på. Det er ikke blevet lettere efter dagens Berlingske.

For på dagen for åbningsdebatten i Folketinget slår den radikale leder, Morten Østergaard, fast, at S-planen »Stol på Danmark« er uegnet til at regere landet efter.

»Når jeg kigger på, hvad der kan bære den økonomiske politik for en ny regering, mener jeg ikke, at Socialdemokraternes plan er egnet,« siger Morten Østergaard.

Også Socialdemokratiet saver i regeringsgrenen. I hvert fald tager finansordfører Benny Engelbrecht den radikale kritik med »knusende ro.«

Han peger på, at de Radikale bl.a. lægger op til at lade danskerne arbejde et år længere samt til topskattelettelser:

Sådan afvikles maraton-åbningsdebatten i dag

Fra klokken 10 er der i dag åbningsdebat i Folketinget.

Åbningsdebatten afholdes altid torsdagen efter statsministerens åbningstale, der indleder et nyt folketingsår den første tirsdag i oktober.

Formelt kaldes åbningsdebatten forhandlingen om åbningsredegørelsen. Her kommenterer og debatterer partierne det, statsministeren sagde i sin åbningstale.

Åbningsdebatten starter klokken 10.00 og varer som regel lang tid. Meget lang tid. Nogle gange til langt over midnat.

Debatten bliver afbrudt af to pauser af en times varighed. En klokken 12 og en klokken 18.

Under debatten går hvert partis ordfører på talerstolen og holder en ordførertale på 10 minutter.

Nogle partier sender formanden, andre den politiske ordfører. Rækkefølgen er bestemt efter partiernes størrelse. Med den nuværende mandatfordeling begynder Socialdemokraterne.

Efter hver tale er der mulighed for, at folketingsmedlemmerne kan stille spørgsmål til den pågældende taler. Der stilles to korte bemærkninger for hver spørger. Seancen skal være afviklet inden for 45 minutter.

Når alle partier har været repræsenteret på talerstolen, får statsministeren ordet. Der er mulighed for korte bemærkninger til statsministerens indlæg i en time.

Så er det tid til anden runde. Her får ordførerne endnu engang mulighed for at komme med indlæg (denne gang kun fem minutter). Det efterfølges af spørgsmål fra salen.

Denne runde sluttes også med, at statsministeren indtager talerstolen. Det indlæg må vare 15 minutter, mens der er tid til korte bemærkninger og spørgsmål i op til 30 minutter.

Bertel Haarder er den længst siddende minister nogensinde

Vinteren 2009-2010 var usædvanligt hård, og 2. februar 2010 var en af vinterens mest barske dage. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, frarådede at man gik ud, med mindre det var strengt nødvendigt.

Det var det for Bertel Haarder.

Venstres daværende undervisningsminister skulle deltage i en festmiddag på Statens Museum for Kunst for den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberg, som modtog Sonningprisen. Så Bertel Haarder krydsede med langrendsski den tykke sne mellem sit hjem på indre Østerbro og museet.

Under det fornuftige overtøj bar Bertel Haarder smoking, og den forbløffede tyske forfatter bemærkede, at der sandelig var forskel på dansk og tysk kultur: En tysk minister var aldrig ankommet til en gallafest på ski.

Sådan indleder Berlingske i dag et portræt af Bertel Haarder, der nu er den længst siddende danske minister, siden parlamentarismen blev indført i 1901. 7.853 dage har Bertel Haarder været minister.

Læs portrættet af den nuværende kultur- og kirkeminister her.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale til Bertel Haarder ved fejringen af Haarder, som den længst siddende minister i Danmark siden systemskiftet i 1901, på Thorvaldsens Museum onsdag d. 5 oktober 2016. Bertel Haarder er den dansker, der har siddet længst som minister, det fejres i dag p Bertel Thorvaldsens Museum. 5.0ktober 2016.. (Foto: Jens Astrup/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Astrup.

Regeringen forbereder udtræden af Europol

Danmarks rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, har på skrift fået besked om at forberede en dansk udtræden af det europæiske politisamarbejde, Europol, af justitsminister Søren Pind (V).

I et brev, som er stilet direkte til Jens Henrik Højberg, og som Berlingske er i besiddelse af, skriver Søren Pind, at rigspolitichefen nu må tage »de nødvendige forberedende skridt« til en situation, hvor »Danmark er tvunget til at udtræde af Europol«.

Læs mere her.

Dagens citat

Vi skal lige en tur tilbage til Deadline fra i går, hvor skatteminister Karsten Lauritzen var i studiet for at forklare om regeringens udspil om boligskatterne.

Men inden vi napper citatet, skal vi lige genkalde os gårsdagens forside på Jyllands-Posten:

Men boligskattestoppet er ikke dødt, sagde Karsten Lauritzen. Der rejser sig bare et nyt. Af asken fra det boligskattestop, der ikke er dødt.

»Jeg er ikke enig i at boligskattestoppet er dødt. Jeg er dog enig i det sidste, der står, nemlig at af asken skal rejse sig et nyt boligskattestop. Fordi det er ikke dødt. Men vi vælger at lave om på det. Vi laver et nyt.«

Fik du læst?

De folkevalgte er nemlig på vej ud ad en farlig vej for Danmark.

Sådan lyder budskabet fra erhvervskvinden Stine Bosse, der i går på Politiko kom med en appel til politikerne herhjemme: Stop med at forfølge muslimerne

»Det er blevet et prædikat, at du er muslim og dermed farlig,« siger Stine Bosse, der mener, at politikerne på Christiansborg har et hovedansvar for en betændt debat om muslimer i Danmark.

Læs interviewet med Stine Bosse her.

Og læs, hvad der skete, da Martin Henriksen nægtede at kalde Jens Philip for dansk i DR Byens Studie 6, her.

Dagens sherif-hmmm

Søren Pind er begyndt at udtale ved brugen af hmm på det sociale medie Twitter. Han gjorde det i hvert fald i går for anden gang på relativt kort tid.

Hmmm...Eller som det hed med en tidligere politikeres berømte ord:

»Tjabumbum«.

Hvorfor bliver politik forklaret med henvisning til graviditet og jomfruelighed?

Og så en lille undren. Ikke nogen stor, forkromet undren, men en lille én.

Hvorfor bliver politik egentlig forklaret med allegorier om graviditet og jomfruelighed?

Gør det det, spørger du måske nu dig selv?

Ikke hele tiden, naturligvis. Men forleden brugte EU-Kommissionens næstformand, Frans Timmermans, graviditet til at forklare, hvorfor Danmark ikke skal gøre sig forhåbninger om at kunne forhandle en parallelaftale om Europol på plads:

»Man kan ikke være halvt gravid. Enten er man gravid, eller også er man ikke. Hvis man stemmer sig ud af Europol, så er man ude,« sagde han.

Hmm...for nu at blive i justitsministerens jargon.

I dagens Ekstra Bladet henviser cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank til Anders Fogh Rasmussens gamle citat om skattestop:

»Skattestop er som at afgøre jomfruelighed - enten er man jomfru, eller også er man ikke.«

Det fik os til at søge lidt videre. Og så faldt vi over, at Socialdemokratiets daværende finansordfører John Dyrby Paulsen i åbningsdebatten i 2012 også brugte den allegori, da han kritiserede Løkkes daværende løfte om at holde skatter og afgifter i ro ved at henvise til en opgørelse, der viste, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid som statsminister hævede skatten end 137 gange:

»Lars Løkkes skattestop svarer altså til hårdnakket at påstå, at man kan være jomfru og stadig ha’ sex en gang om ugen.«

Tjabumbum...for nu at bruge en anden tidligere politikers ordvalg.

Dagens forveksling

Har den tidligere justitsminister Morten Bødskov oplevet. Og at dømme ud fra hans emoji-brug er han ikke heeeeelt tilfreds med forvekslingen:

Det sker i dag

Der er sker én altoverskyggende ting i dansk politik i dag: Åbningsdebatten.

Fra klokken 10 og (formentlig) mange timer frem er der debat i folketingssalen efter den opskrift, vi har beskrevet længere oppe i dagens morgenpost.

Du kan følge debatten direkte på b.dk og politiko.dk hele dagen.