Portræt: En kold vinterdag stod Bertel Haarder på ski gennem et snedækket København

Toneangivende og temperamentsfulde Bertel Haarder har været minister i sammenlagt 7.853 dage. Dermed er han den længst siddende minister siden systemskiftet.

Bertel Haarder er en usædvanlig kraft i dansk politik. Det understreges også af, at Bertel Haarder i dag er den længst siddende minister siden systemskiftet i 1901 med foreløbig 7.853 dage. Foto: Uffe Weng Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vinteren 2009-2010 var usædvanligt hård, og 2. februar 2010 var en af vinterens mest barske dage. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, frarådede at man gik ud, med mindre det var strengt nødvendigt.

Det var det for Bertel Haarder.

Venstres daværende undervisningsminister skulle deltage i en festmiddag på Statens Museum for Kunst for den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberg, som modtog Sonningprisen. Så Bertel Haarder krydsede med langrendsski den tykke sne mellem sit hjem på indre Østerbro og museet.

Under det fornuftige overtøj bar Bertel Haarder smoking, og den forbløffede tyske forfatter bemærkede, at der sandelig var forskel på dansk og tysk kultur: En tysk minister var aldrig ankommet til en gallafest på ski.

Men Bertel Haarder er en usædvanlig kraft i dansk politik. Det understreges også af, at Bertel Haarder i dag er den længst siddende minister siden systemskiftet i 1901 med foreløbig 7.853 dage.

Tanker og tilnavn

Bertel Haarder står sjældent stille, og tankerne leder efter alternative løsninger på problemerne foran ham.

I sommer afbrød den nuværende kultur- og kirkeminister eksempelvis ferien for at lade sig interviewe om de opløsningstendenser, som præger Europa. Samme dag som den dengang 71-årige politiker var både i Cirkus Summarum og på Roskilde Festival inviterede han Berlingske hjem for at fortælle om sine tanker om det, man kan kalde opløsningstiden. Ministerens løsning er kort fortalt, at demokratiet genopfinder sig selv som efter 1930ernes ideologiske kapløb og den kolde krigs ditto.

Bertel Haarder er barn af et forstanderpar på Rønshoved Højskole. Han er rundet af grundtvigiansk frisind, frivillighedskultur og kulturkonservatisme, som han har formidlet i et omfattende forfatterskab.

Bertel Haarders personlighed er også stor, og i biografien »Haarder« beskrives det, hvordan han ikke altid selv forstår, hvilket indtryk han giver. Engang sludrede han med et par socialdemokrater i Folketingssalen og glædede sig over, at han som undervisningsminister aldrig havde fået øgenavn ligesom Venstres Tove Nielsen, som blev kaldt »Skive-bremsen«, eller de Radikales Helge »Onde Helge« Larsen.

Sonja Mikkelsen kiggede på ham og sagde: »Det kan jeg ikke forstå, for hjemme i Århus hedder du da ikke andet end Bertel Bims.«

Øgenavnet henviser ifølge biografien til hans »maniske og distræte fremtoning«. Samtidig blev det brugt af skoleledere og studerende, som han ofte var på kollisionskurs med i årene fra 1982 og frem.

Årtiet forinden markerede han sig især med sin kritik af totalitære og umyndiggørende strømninger.

Biografien beskriver også, hvordan øgenavnet fik sit eget liv i Venstre. Da Uffe Ellemann-Jensen – Bertel Haarders gode ven – første gang skulle prøve Folketingets intranet, søgte han på ordene »Bertel Bims«. Bertel Haarder hørte om det, brokkede sig og faldt hurtigt ned igen.

Også Bertel Haarders temperament er nemlig stort. Det ved de mange embedsmænd, som har arbejdet for ham. Det ved de journalister, som taler med ham. Og dét mærkede en DR-journalist kort før jul i 2010.

Afbrudt i risengrøden

Her medvirkede daværende sundhedsminister Bertel Haarder i et indslag om fedmeoperationer og blev spurgt til et udvalg, som han ikke var bekendt med. Undervejs begyndte Bertel Haarder at trippe af raseri, fordi han følte sig dårligt briefet om interviewet. Derudover havde han ladet sig overtale til at tage ud til DR, mens han spiste risengrød med sin kone, inden de skulle til koncert i domkirken.

»Du behandler mig som lort« og »dumme svin«, sagde Bertel Haarder til journalisten.

Bagefter sendte han ifølge Politiken en undskyldning til journalisten med bl.a. ordene:

»Jeg synes blot, du skal vide, at den afbrudte aftensmad, min ventende kone og de to brudte aftaler samt en slem migræne i anmarch var årsagen til min stressede adfærd.«

Arne Eggert, Bertel Haarders ministersekretær 2005-2010, forklarer, at udbruddene sjældent er personligt ment.

»Jeg ser det som en hårfin grænse mellem temperament og engagement – man kan næsten ikke have det ene uden det andet. Og det kan både være hans mulighed og forhindring,« siger Arne Eggert.

En tysker vil måske mene, at Bertel Haarder blot er ein mensch.