Udlændingestyrelsen slår igen i Eritrea-sag

Udlændingestyrelsen forsøger at udstille chefkonsulent Jens Weise Olesen ved at fremlægge en intern mail. Jens Weise Olesen erkender, at det ikke ser kønt ud, men mener, at styrelsen forsøger at tegne et misvisende billede.

Foto: Erik Refner

En af Eritrea-sagens centrale embedsmænd chefkonsulent Jens Weise Olesen bliver nu udfordret på egne ord. For Weise Olesen har de seneste uger kritiseret sine chefer for at ville opnå et bestemt - og måske politisk - resultat med den meget omtalte Eritrea-rapport.

Men Udlændingestyrelsen har vedhæftet en af Jens Weise Olesens egne mails i en uddybende redegørelse til justitsminister Mette Frederiksen (S). Justitsministeriet valgte inden offentliggørelse at fjerne e-mailens eksakte ordlyd, men Berlingske fik adgang til den onsdag. Den aktuelle e-mail er sendt fra Jens Weise Olesen til kontorchef Jakob Dam Glynstrup kl. 19.29 den 19. oktober i år. Og indholdet af mailen sår tvivl ved nogle af de kritikpunkter, som Jens Weise Olesen tidligere har fremført i Berlingske.

Det har været et omstridt punkt i debatten om Eritrea, hvorvidt det er muligt at rejse tilbage til landet, hvis man betaler to procent af sin løn i skat og underskriver et såkaldt angrebrev.

Weise Olesen skriver i mailen fra 19. oktober:

»Der er masser af personer udrejst illegalt og som kommer hjem på besøg efter at de har betalt skat og har skrevet under på et angrebrev.«

Han skriver videre, at Dansk Flygtningehjælp blot »skal slappe af.«

»For vi har altså ikke været i Nordkorea eller bare noget der ligner,« står der i mailen fra Jens Weise Olesen.

Han understreger samtidig, at Eritrea ikke behandler desertører så skidt, som man kunne frygte.

»Vi fik igen bekræftet at man ikke driver unge mennesker langvarigt i fængsel blot fordi de har unddraget eller er deserteret. Der kan være tale om nogle få dage, og det er der vel ikke noget at sige til.«

Jens Weise Olesens e-mail er en reaktion på en tidligere e-mail fra kontorchef Jakob Dam Glynstrup sendt samme dag kl. 16:10. Her spørger kontorchefen, om chefkonsulent Jens Weise Olesen og specialkonsulent Jan Olsen, som foretog den fulde rejse til Eritrea for Udlændingestyrelsen, er kommet i besiddelse af nye oplysninger.

»Jeg skal derfor høre om der er kommet noget frem som modsiger, at personer som er udrejst illegalt (i et vist omfang, ihvertfald), tager hjem på ferie?,« spurgte kontorchefen.

Jens Weise Olesen e-mail er opsigtsvækkende, fordi han netop har kaldt påstanden om at kunne rejse hjem mod at betale to procent i skat og underskrive et angrebrev for »spekulativ« i et interview med Berlingske 14. december.

I samme interview lagde Weise Olesen også vægt på, at det var kontorchefen, som jagtede oplysningen om de to procent og angrebrevet.

»Mens vi alle tre var i Eritrea, havde vi været ude ved nogle kilder, som havde hørt, at nogle eritreere var vendt hjem mod at betale to procent af deres løn og underskrive et såkaldt angrebrev. Vi var kommet tilbage til vores hotel og sad på et af værelserne, da ordene fra vores kontorchef faldt således: Hvis det her holder i nævnet, så er der lønforhøjelse, drenge,« sagde Jens Weise Olesen.

I et tidligere interview med Berlingske 9. december sagde Weise Olesen også om de to procent og angrebrevet:

»Normalt vil vi forsøge at efterprøve sådan en oplysning. Men i stedet for at lede efter dokumentation og spørge ind fik vi at vide, at nu kunne vi godt rejse hjem. Vi havde, hvad vi skulle bruge, sagde vores chef.«

Han indskød også, at der var små tegn på forbedringer i Eritrea, men understregede samtidig at der ikke var sket i de store forandringer.

Jens Weise Olesen har fået en advarsel af Udlændingestyrelsen og er i dag sygemeldt.

I et interview med Berlingske onsdag forklarer Jens Weise Olesen, at Udlændingestyrelsen forsøger at blande æbler og pærer. For den gruppe, som han refererer til i e-mailen er eritreere med udenlandsk pas, som jævnligt flyver ud og ind af Eritrea. I e-mailen står der netop »hjem på besøg.«

»Mens vi var i Eritrea, oplevede vi, at flyene var fulde af eritreere fra Kairo og Istanbul, men det er altså folk, som rejser ud og ind. Flere af dem har fået statsborgerskab i andre lande. Men de har jo intet at gøre med asylansøgere i Danmark, hvoraf mange kommer uden pas og nogle helt uden identitetspapirer,« siger Jens Weise Olesen.

Han mener, at det er misvisende af Udlændingestyrelsen at lægge den pågældende e-mail frem for at det til at fremstå, som om han var enig med ledelsen.

Han siger, at han 19. oktober - to dage efter at han var landet fra Eritrea - strakte sig for langt for at komme sin chef i møde. Weise Olesen havde fået det indtryk, at kontorchefen ønskede at tegne et pænt billede af Eritrea.

»Jeg kan godt se, at det ikke ser kønt ud, og det kan bruges imod mig. Men e-mailen er altså blot en uformel oplysning til min chef, som skulle bruge den til en referencegruppe. Det ændrer ikke ved, at jeg på ingen måde kan acceptere den måde, man skruede hele rapporten sammen på. Det var jeg uenig i dengang, og det er jeg uenig i dag,« siger Jens Weise Olesen.

Hans fagforening, Dansk Magisterforening, er gået ind i sagen, efter at Weise Olesen og kollegaen Jan Olsen har fået skriftlige advarsler i efterspillet om Eritrea-rapporten.

Forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening, Lotte Spanggaard, siger, at det ser ud, som om e-mailen er taget ud af en sammenhæng.

»Jeg kan godt regne ud, at styrelsen vil vise med mailen, at der ikke har været en faglig uenighed. Det er vi ikke enige i. Der har været en uenighed om rapportens udarbejdelse,« siger Lotte Spanggaard.

Berlingske har spurgt Udlændingestyrelsen, hvorfor de omtalte e-mails er optrykt i redegørelsen.

»Vi har inddraget de relevante oplysninger for at kunne give en fyldestgørende redegørelse og svar på de rejste spørgsmål,« skriver Lykke Sørensen, vicedirektør i Udlændingestyrelsen.

Tidslinje over Eritrea-sagen (klik på pilene eller træk i billedet):